Vente – vente – vente

Det har været en meget lang dag i dag, med masser af ventetid! Det er altså rigtigt, at man skal have et godt helbred for at være syg!

Søren har været til scanning og stråleterapi i Århus, det har han været henvist til i knap 2 måneder (han var “bare” blevet væk undervejs i papirgangen, derfor først nu). Vi håber, det går, som man regner med, at det vil mindske hans smerter. Vi havde fået et nøjagtigt program over dagens forløb, og der var bestilt liggende Falck transport til, at han skulle være der til første konsultation kl 9.00, derefter scanning med efterfølgende tilrettelæggelse af, hvor strålerne skulle ramme. Dette ville tage nogle timer, og så strålingen, der kun tager få minutter.

For at være i Århus med Falck kl 9.00, skulle vi holde os klar til afhentning kl. 6.30! Så jeg var oppe kl. 5.00 for at lufte Whisky, lave morgenmad, smøre lidt mad, som vi havde fået besked om at have med foruden læsestof (og strikketøj), hjælpe Søren med medicin og påklædning osv, og selvfølgelig blev vi først hentet kl 8.00, hvilket jeg også havde regnet med. Denne gang havde Søren fået en kvalmepille, så han ikke skulle blive køresyg som sidst, og det gik også fint. Alle er så søde og hjælpsomme, og Søren fik straks en hvileplads, hvor han tilbragte det meste af dagen, og hvor der også var en stol til mig.

De forskellige konsultationer, scanninger og endelig strålingen tog ikke lang tid – men ventetiden indimellem! Og det er jo alle, der venter og venter, i hvilerummet lå de fleste der hele dagen, og jeg kunne forstå, at afhængig af behandlingen er der nogle, der er der 5 dage om ugen – HELE DAGEN for at få nogle få minutters stråling.

Nu kan jeg godt forstå, hvad min nabo sagde om dengang hun var i strålebehandling 5 dage om ugen ialt 30 gange: “Mit patchwork reddede min forstand!” Jo, for man slapper af, tænker på andre ting, falder til ro, i stedet for at blive irriteret og utålmodig. Jeg fik i hvert fald strikket et stort stykke på hønsestriktæppet.

Programmet holdt jo heller ikke, så i stedet for, at Søren fik strålebehandlingen kl 13.30, blev det kl 15.30, og så ventede vi igen! På Falck, der var bestilt allerede om morgenen, men først kom kl 17.30. Sygeplejersken, som rykkede, fik den besked, at der kunne gå 5 timer, for det var fredag! Så ved jeg ikke, hvordan vi havde reageret!

Det skal ikke skjules, at vi efterhånden, som eftermiddagen gik, også sendte bekymrede tanker til vovsen herhjemme! Så længe har han aldrig været alene før, men han er godt nok dygtig! Fra kl 6.00 til 18.00 alene hjemme og ingen mulighed for at komme ud – og han var bare glad for at se os og der var intet i vejen!

Nu håber vi så, at der bliver effekt af behandlingen og at bivirkningerne ikke bliver for slemme de næste dage. Men hvor er jeg glad for, at Sørens behandling er én-dags og ikke 30 dage!

Et nyt håb!

Vi har i formiddag haft besøg af  en læge og en sygeplejerske fra “Det palliative team” fra Vejle sygehus, og hold da op, hvor har det været en postitiv oplevelse!

Vi vidste godt, at de er specialister i at hjælpe uhelbredeligt syge til at få en bedre behandling og dermed en bedre livskvalitet, og det tror jeg på, at de kan hjælpe Søren med, efter de timer, de var her sammen med den hjemmesygeplejerske, som kommer her mest.

De kom omkring rigtig mange ting i forhold til sygdomsforløbet og alt muligt andet i vores forhold, liv, børn. Og de stillede specielt spørgsmål ved, hvorfor det roligt fremadskridende sygdomsforløb, Søren har haft siden sommeren 2008, pludselig tog sådan et dyk, som også sygeplejersken kunne beskrive.

De vil nu lægge den medicinske behandling noget om, så Søren ikke får så meget morfin, men andre ting, som de har gode erfaringer med. Der er flere slags medicin, som skal erstattes af andre medikamenter, så nogle bivirkninger undgås, der skal tages nogle blodprøver og laves nogle analyser på forskellige ting, og de fortalte også om resultatet af den scanning, Søren har fået for knap 14 dage siden, som viser, at den strålebehandling, som han er indkaldt til om 14 dage, vil kunne hjælpe ham meget og måske helt tage hans smerter.

Det blev også slået fast, at han kan få liggende transport til de forskellige behandlinger, en af mine bekymringer, for jeg kunne ikke forestille mig, hvordan han kunne holde til at sidde i en bil.

Endelig bliver der en “åben indlæggelse” på Horsens Sygehus til, hvis det bliver nødvendigt i forbindelse med kortere undersøgelser, eller i akut tilfælde. Der havde vores læge ellers fået oplyst, at det kun kunne blive på Randers Sygehus, han kunne få “åben indlæggelse”, hvilket var fuldstændig uacceptabelt i både mine øjne og hjemmesygeplejerskens, der er dælme langt til Randers! Jeg kunne forstå, at det er et tilbagevendende (og uforståeligt) problem i Region Midt, men at netop Det palliative team har været helt til tops i systemet og fået slået fast, at det kan være P6 i Horsens.

Så humøret er rigtig godt i det lille hjem! Og nu har vi de 2 fagpersoner som faste kontakter udover hjemmesygeplejersken og vores egen læge, de følger op på det med jævnlige telefoniske samtaler og besøg, så vi føler os i gode hænder. Der var også tid til at spørge til mig og hvordan jeg har det og klarer det, det er jo dejligt.

Og sidst på eftermiddagen henter jeg Whisky hjem, så må vi se, hvordan det går med at vænne sig til, at der kommer nogle fremmede mennesker her i huset. Han skal jo bare lære dem at kende og helst lære at styre sin begejstring!

Opladning

Jeg havde skaffet “stand-in” til besøget på Vandel Efterskole, men igen: Søren insisterede på, at jeg skulle tage derud, og hjemmesygeplejersken ville se til ham et par gange, så Bente og jeg tog derud sammen, medbringende et stort arsenal af puttetæpper + egne tæpper og tasker, dækkeservietter, løbere mm, så der var et bredt udvalg.

vandel51

Skolen havde tema-uge, og disse piger havde design som tema og havde syet patchwork. Jeg tror, vi overraskede dem ved at have så meget med…

vandel31

..men det passede jo lige med, at vi har samlet sammen til udstilling hos HANNE’s og Quiltefestivalen, – ja og så har vi jo meget selv!

vandel4

Vi skiftedes til at fortælle og forklare om patchwork generelt, syteknikker, farver og meget om Projekt Puttetæpper!

vandel2

Det er vist mildt sagt, at de var imponerede! De syntes alle tæpperne var flotte og var begejstrede for formålet med PP, nogle kendte nogle, der havde været på julemærkehjem, og én var aktiv i Børnecancerfonden som frivillig. Der blev spurgt flittigt ind til det hele, og det var tydeligt, at de kunne lide, hvad vi fortalte af fakta og historier.

vandel1

De syntes også, vi skulle se, hvad de syr, og så var det vores tur til at beundre…

vandel6

…deres præcision og farvevalg! Det var smukt….

vandel7

…og de var meget lydhøre, når Bente gav dem tips og gode teknikker!

For mig var de eftermiddagstimer en god opladning!

Hjælpen er nær

Det er godt, systemet virker, så man kan få hjælp, når man behøver.

Siden juni 2008 har vi vidst, at Søren er alvorligt syg, men ingen kunne vide, hvordan sygdommen ville udvikle sig. Den havde spredt sig, før den blev opdaget, og derfor kunne han ikke blive rask, men forhåbentlig kunne sygdommen holdes i skak ved behandling. Det er også gået nogenlunde, han har haft en lang periode, hvor han havde det meget bedre end i den første tid. Kræfterne bliver langsomt svagere, men han kan stadig læse, spille bridge og sælge frimærker. Men han kan ikke holde ud til ret meget.

Men de sidste par uger har han ikke haft det godt, han har ondt i hele kroppen, er så frygtelig træt, og de sidste dage har han haft meget kvalme. Min største bekymring i aftes og i morges var, at han ikke kunne holde noget i sig, og det skulle han jo gerne med alle de piller, han får, især de smertestillende, ligesom der også skal være noget i maven, når han tager sin insulin.

Heldigvis har vi for nogle dage siden haft besøg af en visitator med henblik på hjælp, når vi får brug for det, så jeg ringede til hjemmeplejen og meget kort efter fik vi besøg af en dejlig hjemmesygeplejerske, der lige præcis vidste, hvordan Søren havde det, og hvordan han skulle hjælpes. Så allerede 1 times tid efter kom der en ualmindelig grundig og rar ung vagtlæge, som virkelig satte sig ind i hans tilstand, medicinforbrug og hele sygehistorie, undersøgte det ene og det andet, fortalte om muligheder og kom med forslag. Det var en meget postitiv oplevelse, han gav sig virkelig tid til at sætte sig ind i alle detaljer!

Så nu har jeg været i Horsens efter kvalmestillende medicin, og sandelig om ikke hjemmesygeplejersken har været her igen for at høre, hvordan det går! Og vi har aftalt, at vi bare kan ringe – og måske kommer hun lige forbi igen i morgen!

Jeg kan hjælpe min mand gennem 47 år med mange ting, jeg er heldigvis ikke sart f.eks. når han kaster op, jeg kan finde ud af, hvad han kan lokkes til at spise, og hvilke dufte, han pludselig ikke kan klare (påskeliljerne f.eks.!) eller at han, som altid har været kaffedrikker, nu bedre kan lide/tåle te. Og vi klarer det sammen, jeg kan hjælpe ham med bad og påklædning, når han har brug for det. Men derfor er det alligevel en betryggelse at vide, at man bare skal bede om hjælpen, så er den der straks og på en god måde.

Hvad køkkenhaven gemte

hul-i-jorden3

Det er en hel føljeton – af de uhyggelige – i naboens have!

Så langt nåede kommunens gravemaskiner og slamsuger i dag! Ovenpå dette betonbygningsværk har der nu i 30 år ligget en køkkenhave, uden at nogen har haft anelse om nogen fare, indtil dækslet for 1 uge siden brød sammen. Og selv da det dybe hul, med 2 meter vand og slam i bunden, åbnede sig, var der ingen, der forestillede sig, hvor stort det i virkeligheden er.

Det ses bl.a. af afspærringen, som den første dag var et stykke rød/hvidstribet plastic, derefter blev der sat et hvidt gærde op, når der ikke blev arbejdet. Men her til aften er der sat et højt metalhegn op rundt om hele udgravningen. Det siger lidt om, hvor skræmmende farligt det er at komme for nær på. Puh ha! Jeg kan godt forstå, at nabokonen har mareridt i vågen tilstand!

Et ordentligt hul i jorden

For en uge siden skrev jeg om den forskrækkelse, naboen fik, da der pludselig var et stort hul midt i hans køkkenhave. Det har i den forløbne uge udviklet sig!

hul-og-maskiner

Kommunen har gravet hullet ud fra de ca 1½ meter i diameter lodret ned i 6 meters dybde med 2 meter vand og slam i bunden, som helt sikkert ville have kostet ham livet, hvis han havde stået på det sted, da jorden faldt sammen, til sådan ca. 1/4 af hans baghave! Der meldte sig flere store overraskelser undervejs, der var betonvægge dernede, som pludselig brød sammen, og der dukkede flere bassiner op!

hul-i-jorden

Man har nu fundet ud af, at der har ligget nogle kloak-opsamlingsbassiner dernede, som ikke figurerer på noget kort! Det er ganske utroligt. Udstykningen her er 30 år gammel, og det burde jo være opdaget under byggemodningen. Der har ligget en stor gård, og på luftfotografier fra 50’erne kan man se noget aflangt og 4 runde mørke dæksler (formentlig), og man ved, at der gik kloakker ned under markerne.

Heldigvis har kommunen helt taget over og påtaget sig alt, også retablering af køkkenhaven, når de er færdige med at rense slam op og bagefter fylde op med sand, som skal “stampes”.

hul-i-jorden2

Alle glæder sig over, at der ikke skete ulykker, men det er alligevel et chok! Nu kan vi så beundre de store maskiner, der arbejder – jeg kunne godt unde mit yngste barnebarn, at han kunne komme og se dem, han elsker alle maskiner og mekanik.

Og naboen må vente en rum tid, før han kan få sået sine radiser! Kartofler får han sikkert ikke i år!

Kreativitet?

Hvad er kreativitet? Jeg ved godt, hvad jeg mener med ordet, men det kan jo være mange ting. Som før omtalt har vi i Projekt Puttetæpper i år modtaget rekord mange blokke syet efter 2008-mønsteret, som vi kalder “Emmas blomster”, og de bliver syet sammen af flittige “monteringstanter” ud over landet til søde, fine tæpper.

Imellem alle de flotte blokke er der også nogle (“kreative” ?), som ikke overholder målene eller de enkle regler for farvevalg, som beder om ensfarvet mørkeblå, – grøn eller -brun + lyst/hvidt i de trekantede dele, mens firkanterne må være alt muligt. Som f.eks. her, hvor der er gule, røde, blomstrede, lilla, sågar en rød OG en blå!

pu0209-blok-2009-susse-3-450

 

Det ser ud til, at man glemmer at læse mønsterets tekst!

Men så er det godt, det er Susse, der modtager blokkene! Hun tager nemlig alle de skæve og dem med “forkerte” farver fra til sig selv!!! Og så syr hun de sjoveste, dejligste tæpper af dem.

pu0209-blok-2009-susse4-450

Hun er også god til at finde på nye måder at sætte dem sammen på!

pu0209-blok-2008-susse5-450

 

Er de ikke flotte? Der er i hvert fald én ting, jeg er sikker på: børnene, der får dem som gave, vil elske hver deres tæppe!

Vi har nu fået næsten 750 syede blokke! Der foruden syr vi på Aktivitetscenter Søndergården i Brædstrup vores eget bidrag, og der har jeg foreløbig modtaget 31 blokke, og der er flere på vej, ligesom der også kommer nogle  fra Vitus Bering Quilterne, så jeg også kan montere nogle tæpper. Det er da dejligt!

Søde gaver fra Besøgsvennerne

En overvældende tilslutning til Besøgsvennernes årlige erfarings-udvekslingsmøde var en dejlig afslutning på min epoke som koordinator igennem 9 år. Og det var dejligt at overlade posten til Bodil, som mange kendte i forvejen, og som straks gik ind i diskussionerne med sine erfaringer fra sit faglige liv.

orkide1

   

Og så overraskede de mig virkelig ved at give mig gaver! En smuk orkidé i en farve og type, som jeg ikke har haft før, og et yndigt malet porcelæns æg med franske anemoner, hvor var det sødt af dem!

Det har været 9 år med mange oplevelser, ikke alle lige postitive, men altid med et godt samarbejde imellem besøgsvennerne, hvis antal er vokset fra 3-4 stykker, da jeg overtog posten – jeg var selv en af dem – og til de 25, vi er nu! Det er faktisk flot i sådan en lille by.

På vores møde har vi den eneste mulighed for at udveksle de erfaringer, vi hver især har, og der er mange dejlige, varme beretninger om de varme venskaber, besøgsforholdet kan udvikle sig til i løbet af f.eks. 12 år, men også på 1½ år, som én kunne fortælle om, inden besøgsmodtageren døde, hvor de 1½ år var en berigende oplevelse for begge parter, der blev til et ægte venskab med fælles interesser.

Men der er også besøgsforhold, der er meget svære, og hvor det er vanskeligt  at se anden mening, end at besøgsvennen udfylder en tom plads, uden selv at få ret meget igen. Det kan være meget svært, og det er beundringsværdigt, at man bliver ved!

Noget nyt har vi startet op for kort tid siden, idet én af besøgsvennerne med sin hund besøger er hus på et plejecenter, og det er en stor succes! Så stor, at et af de andre huse har spurgt, om vi kunne finde en hund til dem også!

Et ægtepar, som begge er besøgsvenner gennem mange år, og som har en dejlig gildestue, lægger hus til vores møde, og vores generøse og fantastiske  “Brædstrup Humanitær Forening” sponserer smørebrød og en øl/sodavand, så det blev en dejlig aften.

Jeg fortsætter selvfølgelig som besøgsven og har en bestemt opgave i kikkerten.

Stort til lykke med eksamen!

Denne store buket blomster sendte vi i går til vores svigerdatter som lykønskning med eksamen som Social- og sundhedshjælper!

Det er simpelthen så flot, at hun har taget denne uddannelse med de forudsætninger hun har. Hun afsluttede sin normale skolegang på Fillipinerne som 15-årig, for 25 år siden, for at hjælpe med at forsørge familien, og i DK, hvor hun er gift med vores søn, har hun efter barselorlov og forældreorlov gået på sprogskole og haft ufaglært arbejde, men havde ikke lyst til at gå i skole på et fremmed sprog. Jeg foreslog hende netop noget i denne retning, fordi jeg mente, det ville være det helt rigtige for hende, men det var skolegangen, hun veg tilbage for. 

Heldigvis har hun en dejlig chef i hjemmeplejen, hvor hun har arbejdet i flere år som rengøringsassistent, og i forbindelse med omlægning af området, overtalte hun hende til at tage uddannelsen på fuld løn og med stor støtte fra såvel chefen som kollegerne. Derefter kan hun forblive i hjemmeplejen, hvor “de gamle” er meget glade for hende.

Det har været et hårdt slid med skolegang og lektier på PC’en, oven i købet har hun fået intensiv danskundervisning ekstra 1 dag om ugen, og hele januar er gået med eksaminer.

Dette bevis er en stor sejr for hende! Og vi ønsker hende så hjertelig til lykke!

På mandag vender hun tilbage til det praktiske arbejde i hjemmeplejen, de er heldige!

Det er vi også!

Det smitter!

Vores skønne Projekt Puttetæpper inspirerer nu andre til at gøre noget rart for børn, der har ophold på julemærkehjem!

Marianne Knorborg har fået en rigtig dejlig idé, som er blevet modtaget med stor begejstring af forstander Vibeke på Fjordmark (som ikke modtager puttetæpper, men som derimod fik idéen til sengetæpperne, som de fik 34 af, mens overskuddet på 28 kom Hobro til gode).

Marianne har startet “Projekt hyggesokker – lun støtte til børn på julemærkehjem”, og det er da en god idé! læs mere her på hendes blog.