Sørens smukke have

Jeg fik lokket Søren med ud på altanen, så han kunne få et glimt af sin smukke have og sine elskede rhododendron.

have14

Det har altid været Sørens have. Jeg har bare nydt den, men han har brugt uendeligt mange timer på at anlægge og vedligeholde haven.
Da vi kom hjem fra Grønland i sin tid og købte vores første hus i Klarup ved Aalborg, sagde han, at han var ikke havemand, så haven skulle anlægges, så den passede sig selv! Det ændrede sig!

Jeg tager ud på en lille havevandring, som den ser ud lige nu.

have22

have24

have25

have26

have28

 

 

 

 

 

 

 

 

have34have35

 

 

 

 

 

 

 

have38have41

 

 

 

 

 

 

have42

 

have43

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og her er også én, der elsker haven!whisky40

whisky39

 

 

 

 

 

 

 

whisky33

whisky32

whisky29

I morgen skal flaget op, det er vores 45 års bryllupsdag!

Brødre – men meget forskellige!

kontor

Vi har fået en hel serie billeder af de 2 brødre, som er vores ene hold børnebørn. De er simpelthen så forskellige på nogle sjove måder. Man kan jo tydeligt se, hvem der er sprællemanden her, hvor de besigtiger deres fars nye kontor.

korsangeren-foto-009

Men Frederik er så meget andet også, f.eks. kirkekorsanger..

koret-foto-018

… i Christianskirken i Fredericia, hvor Bjørn Nørgaards fantastiske glasmosaik danner en imponerende kulisse. Og hvor de har meget travlt i disse dage, hvor de synger til 6 konfirmationer i løbet af 14 dage, de sidste i morgen.

ebbe-med-sugerc3b8r-dsc_0034

Ebbe har meget belejligt tabt flere tænder, så der er plads til verdens største sugerør,

grillmesteren-dsc_00501

men ellers er han, som familien handy-man, ved at gøre klar til sommerens grillerier! Man må gardere sig!

Og ellers er det lige ham, når farbror’en kommer med sin lille gravemaskine og rydder en ende af haven, hvor der skal laves carport til den nyindkøbte bil. Ebbe gad godt, at den maskine boede fast i deres have!

gravearbejdet

Heldigvis klarer Troldhasselen frisag, og magnolien ligeså.

magnolien-dsc_0065

Patchwork – en lise for sjælen

Det skal ikke handle om sygdom altsammen – selv om det fylder meget lige for tiden her i huset.

Der har været pusterum i dagens løb: det var “Kludekonernes” sidste syaften i denne sæson, og jeg kunne godt være med nogle timer hos Else i det usædvanlige runde hus, de selv har bygget. Vi var der alle 10, og som sædvanlig snorkede “Frida” så højt, at hun var ved at overdøve vores snak om “Quilt in Public” den 20. juni, som vi har besluttet at deltage i med en udstilling og en opfordring til at komme og være med på Tinghuset med sit sytøj. “Quilt in Public” er et europæisk arrangement, som gennemføres for første gang, en idé, der er “stjålet” fra strikkerne! “Frida” er en kæmpestor hund af racen Mastiff, der er næsten blind og med en defekt hale, men højt elsket i familien, der har haft mange fine Mastiff’er gennem tiden.

En lille tur ud til Den lille Lade i eftermiddags, hvor jeg fandt nogle fine grønne stoffer, jeg lige stod og manglede, blev det også til (hvordan kan det være, at lige meget hvor meget stof, man har, så er der altid noget, man mangler?). Det er en dejlig butik og altid en fornøjelse at besøge den. Så nu er jeg rustet til næste projekt.

Og sandelig, om ikke der var billede af svigerdatterens første patchworkarbejde, da jeg kom hjem. En sød kurv, syet efter den E-workshop, jeg har lagt ud her på bloggen. Stoffet købte hun, da vi var til puttetæppeudstilling hos HANNE’s. Den er blevet rigtig flot.

ullas-kurv

Halvmarathon som 12-årig

christian-halvmarathon

I eftermiddag løbes der halvmarathon omkring Middelfart og Fredericia, og her er en af deltagerne!

Christian, ældstesønnens søn, altså mit barnebarn på 12 år! Det er så spændende, og jeg håber, han klarer det!

christian-halvmarathon2

Det er første gang, han løber et stort løb, det er hans egen idé, og han har trænet alene, støttet af sin far, med det træningsprogram, han har fået af dem, der arrangerer løbet. Og han har trænet flittigt! Han har også en speciel menuplan for i går og i dag, og han skal drikke 3 liter is-te og spise saltstænger i løbet af formiddagen! Han hentede sit startnummer og T-shirt i går, flot fyr ikke?

Det siges, at der deltager 10.000, det er da noget af en begivenhed. Og vi kan følge det live i eftermiddag her. Vi skulle selvfølgelig have været der både for at følge med og for at heppe! Men det kan ikke lade sig gøre, så vi må nøjes med at sende mange kærlige tanker og ønsker om en god oplevelse!

Et nyt håb!

Vi har i formiddag haft besøg af  en læge og en sygeplejerske fra “Det palliative team” fra Vejle sygehus, og hold da op, hvor har det været en postitiv oplevelse!

Vi vidste godt, at de er specialister i at hjælpe uhelbredeligt syge til at få en bedre behandling og dermed en bedre livskvalitet, og det tror jeg på, at de kan hjælpe Søren med, efter de timer, de var her sammen med den hjemmesygeplejerske, som kommer her mest.

De kom omkring rigtig mange ting i forhold til sygdomsforløbet og alt muligt andet i vores forhold, liv, børn. Og de stillede specielt spørgsmål ved, hvorfor det roligt fremadskridende sygdomsforløb, Søren har haft siden sommeren 2008, pludselig tog sådan et dyk, som også sygeplejersken kunne beskrive.

De vil nu lægge den medicinske behandling noget om, så Søren ikke får så meget morfin, men andre ting, som de har gode erfaringer med. Der er flere slags medicin, som skal erstattes af andre medikamenter, så nogle bivirkninger undgås, der skal tages nogle blodprøver og laves nogle analyser på forskellige ting, og de fortalte også om resultatet af den scanning, Søren har fået for knap 14 dage siden, som viser, at den strålebehandling, som han er indkaldt til om 14 dage, vil kunne hjælpe ham meget og måske helt tage hans smerter.

Det blev også slået fast, at han kan få liggende transport til de forskellige behandlinger, en af mine bekymringer, for jeg kunne ikke forestille mig, hvordan han kunne holde til at sidde i en bil.

Endelig bliver der en “åben indlæggelse” på Horsens Sygehus til, hvis det bliver nødvendigt i forbindelse med kortere undersøgelser, eller i akut tilfælde. Der havde vores læge ellers fået oplyst, at det kun kunne blive på Randers Sygehus, han kunne få “åben indlæggelse”, hvilket var fuldstændig uacceptabelt i både mine øjne og hjemmesygeplejerskens, der er dælme langt til Randers! Jeg kunne forstå, at det er et tilbagevendende (og uforståeligt) problem i Region Midt, men at netop Det palliative team har været helt til tops i systemet og fået slået fast, at det kan være P6 i Horsens.

Så humøret er rigtig godt i det lille hjem! Og nu har vi de 2 fagpersoner som faste kontakter udover hjemmesygeplejersken og vores egen læge, de følger op på det med jævnlige telefoniske samtaler og besøg, så vi føler os i gode hænder. Der var også tid til at spørge til mig og hvordan jeg har det og klarer det, det er jo dejligt.

Og sidst på eftermiddagen henter jeg Whisky hjem, så må vi se, hvordan det går med at vænne sig til, at der kommer nogle fremmede mennesker her i huset. Han skal jo bare lære dem at kende og helst lære at styre sin begejstring!

En god visit

Den tredie af Sørens kusiner kom på besøg i dag sammen med sin mand. Vi har i de senere år sammen med de 2 fælles kusiner  haft nogle rigtig gode pinseture sammen, med kroophold eller i en ferielejlighed, og har kørt nogle dejlige ture i DK.

Heldigvis havde Søren en god dag i dag, så da de havde kage med – Waleskringle med creme og flødeskum, som Søren elsker, drak vi kaffe oppe hos Søren. Og selv om han var træt, da de tog afsked, nød han både deres besøg og et lille stykke af yndlingskagen! Men kaffe kan han ikke drikke.

kaffegæster

Der bliver altid frisket op på en masse gamle historier fra deres barndom og ungdom. De 3 af os nåede også en lille havevandring og beundrede Sørens rhododendron, aurikler, påskeliljer og tulipaner. Heldigvis har jeg en god aftale med en havemand, der holder haven vedlige og slår græsset.

I morgen får vi besøg af Det palliative team fra Vejle, som jeg har hørt meget godt om. De er specialister i at hjælpe uhelbredeligt syge til at få det så godt som muligt på alle måder.
Søren har i dag fået indkaldelse til strålebehandling, det vil vi snakke med dem om, for der skal være mening med den behandling, som nok kommer lovlig sent. Jeg vil håbe, at han er lige så oplagt som i dag og selv kan være med til at tage stilling.

Nærvær

stue

Efter mange besøg og aktivitet både i weekenden, mandag og i dag, satte jeg mig i den stue ovenpå, der nu er indrettet til Søren, med min quilteramme.

I mange år har det været “Sørens stue”. Da vi havde børnene hjemme, var det “voksenstuen”, så kunne ungerne regere nede i køkken-alrummet. Men Søren og jeg ser sjældent de samme TV-programmer, og heller ikke ved samme lydstyrke, derfor har denne løsning passet os fint. Nu ser han meget lidt TV, det kniber med at se billedet tydeligt, synes han, i forhold til afstanden fra sofaen, som han er vant til. Men jeg foreslog ham at sætte en god dvd på, og valget faldt på operaen “Don Carlos”. Så kunne jeg sidde lige så stille og quilte ved siden af ham, også selv om han faldt i søvn indimellem.

Det har trættet ham med alle de besøg, men han har været meget glad for dem alle. I går aftes kom hans yndlingsnevø og hans kone (dem jeg syede brudekjole-sengetæppe til for ½ år siden) med den smukkeste buket blomster, som bl.a. indeholdt en af Sørens yndlingsblomster: “Afrikansk lilje” el. “akapantus”

blomster

Dem har Søren i krukker i haven om sommeren, og han har delt gavmildt ud af knolde, også til nevøen. Det var rigtig hyggeligt at snakke med dem, og heldigvis forstår han selv at sige: “nu er jeg træt og vil gerne hvile lidt, gå nedenunder og snak med Hanne, og kom så op igen, inden I går!” Han er rigtig glad for at de kommer, men afskeden er også hård!

Det var det samme i dag, da kusinerne kom. De var også lidt rystede, for det er ikke så længe siden, vi var sammen, og der er sket meget.

orkide

Det “drypper” også lidt på mig, for se en flot orkidé, datteren kom med i søndags! Og se, hvor heldigt, at den passer så flot til den kurv, jeg lige har syet!

Haveservice

haven5

Udover at besøge sin far (og mor) havde yngstesønnen og svigerdatteren også afsat weekenden til at komme fra København og give et nap med nogle af de ting, der trænger i øjeblikket. F.eks. at løvsuge terrassen for blade og visne blomster, sætte havemøblerne frem,  beskære sommerfuglebuske og lavendler, rydde op i udhuset og køre på genbrugspladsen….

haven4

..jamen sikke en hjælp!

haven1

Søren har altid haft en ualmindelig flot have med bl.a. mange rhododendron, som netop nu begynder at springe ud…haven2

…ligesom magnoliaen, der lige straks bliver rigtig smuk.

haven3

Og hvad er så det for en underlig “blomst”? Jo, det er Whiskys afstriglede hår i et net, som fuglene er helt tossede med til redebygning!

 

Der blev rigtig gået til den i dag, og ovenikøbet var det også sønnen, der stod for aftensmaden, hjemmelavet pizza, som han er “verdensmester” i, selv hans far spiste mere, end han har gjort i flere dage!

På plads og i orden

I løbet af få dage har Søren fået svært ved at bevæge sig uden stærke smerter. Det sidder i alle hans knogler, mest i ryggen. De søde hjemmesygeplersker og jeg blev enige om, at tiden var kommet til at foreslå en plejeseng, og Søren var meget enig. Det ville være uendeligt meget nemmere for ham og også for os, der hjælper ham. Vores seng er alt for lav, og der er heller ikke meget plads ved siden af den. Vi kunne også sagtens blive enige om, at den stod bedst i stuen ovenpå, hvor han har mest ro. Så den blev bestilt i går, men af uransagelige årsager kunne den kun blive kørt ud til os i går eftermiddags lige som jeg stod på vej ud af døren, og ellers ikke før på mandag. Sengen og andre hjælpemidler står i et depot på et plejehjem her i byen, men det er folk fra Horsens kommune, der skal transportere dem! – altså køre fra Horsens til Brædstrup for at køre den 500 meter hjem til os!

Jeg kunne ikke bære at se hans pinsler, så jeg spurgte, om vi selv kunne hente sengen? Jo, det kunne vi sådan set godt, men den er jo tung og besværlig. Så er det jo godt, vi har en praktisk søn, som har transporteret mange forskellige ting, også indenfor en anden kommunes område. Samt hjælpsomme naboer, som gerne vil hjælpe, bare vi ber om det, men ikke vil trænge sig på – en vigtig ingrediens i et godt naboskab!

Så sønnen og naboen hentede grejet ved hjælp af naboens store trailer, sønnen vidste hvordan sengen kunne skilles ad for at kunne komme op ad trappen, og nabokonerne, svigerdatter og børnebørn hjalp til med at bære. Hjemmeplejens aftenvagt kom ilende og hjalp med at samle alle delene, sætte madrassen til “hævning” og demonstrere de forskellige tekniske funktioner.

Og Sørens lettelse ved at komme op i den højere seng med en bøjle/galge at trække sig op i, et hovedgærde, der kan hjælpe ham op eller ned, et behageligt leje, sengebord og luft omkring sig, var det hele værd!

Ikke så meget overskud

Vi har et par hårde dage lige nu, Søren har haft det dårligt, og vi har haft flere vagtlæge- og hjemmesygeplejerskebesøg. Nu har han fået noget andet medicin, og det går en lille smule bedre. Det er utroligt positivt med den hjælp, han får, og mere bliver tilbudt.

Men jeg render meget, så der er ikke så meget overskud!