Det var en rigtig ØV-dag i går! Men det lærer man, når man lever med en alvorlig sygdom: det går ned, men kan heldigvis også gå op igen. Det er nu 9 måneder siden, det blev konstateret, at manden, som jeg har levet sammen med i snart 47 år – knap 45 med papir og ring – har cancer, og at den havde bredt sig, inden den gav symptomer. Behandlingen hjælper, men helbreder ikke.

I går var han helt afkræftet, og han drak TE !, altså så er han virkelig dårlig! Men han ku’ godt lide det, bare ikke så stærk, som jeg drikker den. Og lidt fik han også at spise, men ingenting, ikke engang lidt TV, kunne interessere ham. Jeg spurtede op og ned ad trappen, da han helst ville være ovenpå, men der var ikke meget, jeg kunne gøre for ham.

Natten har ikke været tryg, bekymringen lurer jo, men han har sovet, og nu til morgen har han drukket kaffe og spist lidt mere end normalt, det er jo gode tegn!

Og nu sner det i store totter, så jeg må pakke mig og min forkølelse godt ind, før jeg går ud på dagens 2. tur med Whisky, så vil det vise sig, om hans hundemave har fået det bedre med medicin og diætkost af kogt kyllingefilet + ris.

Vi er nogle skravl herhjemme i dag.

Whisky’s mave er stadig ikke i orden, jeg er blevet forkølet og har ondt i halsen, og Søren har en rigtig skidt dag i dag.

Så det er træls!

Til lykke med fødselsdagen Helle!

Om et par timer er det 43 år siden, at jeg blev Mor for første gang! Det er bare ikke til at forstå, som tiden er gået.

Jeg sov ikke den nat. Fødslen gik usædvanligt nemt og præcis til termin, men adrenalinen pumpede vist i kroppen, og jeg lå bare der i sengen på gangen på Dr. Ingrids Sanatorium i Godthåb / Nuuk og kunne bare kigge på dig og undre mig – for jeg havde fået en datter! Det var jeg ikke forberedt på, jeg havde jo haft masser af spejderdrenge, dem kunne jeg tumle, men en pige?

Men så fandt jeg papir og pen og skrev et langt brev til de nybagte Mormorog Morfar hjemme i DK, vi kunne jo ikke ringe, kun telegrafere, og det gjorde din Far næste morgen, hvorefter det lykkedes for begge familier at sende friske blomster med fly, hvilket var helt nyt og usædvanligt. Og de nåede frem i fin stand, utroligt heldigt, for umiddelbart efter lukkede al flytrafik ned i 6 dages snestorm! Var det ikke i går?

Hav en rigtig god dag med din lille familie!

Det er lige ved at være for meget! I dag har vi snakket i tlf. med flere forskellige familiemedlemmer, hvor emnet sygdom er gået igen og igen! Nu er det ikke så mærkeligt, når vi og vores jævnaldrende familie er nået et stykke op i årene, at der så melder sig forskellige dårligdomme. Men der er lidt for mange af dem lige nu.

Horsens Sygehus

Til gengæld er det en lettelse, at mens Søren i den forgangne uge havde det så skidt, at vores egen læge sendte ham til en ekstra undersøgelse i Horsens, viste resultaterne af diverse prøver, at der ikke er noget negativt nyt, så vi må konstatere, at han pga den sygdom, vi jo ved han har, bare er meget træt og let bliver forpustet, men der er ikke noget at se på lungerne.

Ældstesønnen fik jo ny hofte i december, og det er gået godt, så han er snart på arbejde igen. Yngstesønnen blev opereret for navlebrok forleden, på Hamlet, for hans arbejdsplads har en forsikring, der betaler for hurtig behandling. Og datteren blev radioaktiv som led i behandling for for højt stofskifte, så hun må stadig ikke have for tæt kontakt med mand og børn eller passe sit arbejde som skolelærer.

Jamen det er da for meget med al den sygdom!