Jul lidt ad gangen

Jeg har altid været slem til at være lidt sen på det med at pynte til jul – måske fordi jeg synes, andre er alt for tidlige! Hmm!

Men i år går det helt stille og roligt og i det tempo, der er bedst for mig!

I går hjalp Christian mig med at hente kasserne med julepynt på loftet og med at sætte lys op uden for, som han har gjort hvert år, mens jeg har boet her. Det er fint at gøre 1. december. Og så hyggede vi os lidt bagefter sammen med Christina og hendes kæreste, som var her for 1. gang.

Diki elsker, når de kommer her! – ja, det gør jeg jo også, og de siger, det er så hyggeligt!

Jeg havde købt nye batterier og faldt også for nogle nye lyskæder til indendørs brug og nogle af de tykke “bloklys” med timer og fjernstyring (hvad de dog finder på!), så i dag har jeg gjort nogle ting klar, men kun lidt ad gangen. Så nu er “is-figurerne” hængt op i entré-vinduet – dem købte jeg det 1.år, jeg boede her. Og grankoglekransen er pyntet med en ny lyskæde og hængt op på gadedøren.

Og adventstagen, som datteren lavede til mig for 3 år siden, er blevet frisket op og har fået en kæde med små kugler. Allerede sidste år skiftede jeg en af hjertestenene ud med en med et grantræ, jeg er lidt vild med de skønne sten, hun maler!

Skolefest med Lanciers

Christina havde inviteret mig med til skole gallafest på Fredericia Gymnasium i går – og sikke en oplevelse!
Christina skulle som 3.g.’er danse Les Lanciers sammen med alle de andre 3.g.’ere.

Klog af skade (Christians skolefest for 3 år siden, hvor de måtte op at stå på et bord) havde hun formanet os til at møde meget tidligt, nemlig 2 timer før! Men så var der også god plads! Der var kun 2 andre familier mødt op i den store hal, da Christinas Mor, bror, kæreste og den gamle Farmor satte sig på de pladser, hun havde guidet os til at indtage – nemlig lige der, hvor hendes kvadrille skulle danse.

Det var godt, at jeg havde et lille strikketøj i tasken, ellers er 2 timer længe 😉 !

Men jeg skal love for, at den tomme sal blev fyldt op! Der var nok flere, der måtte stå op, sidde i ribberne eller på gulvet, end de heldige, der havde stole!
Musikken blev leveret meget flot af jazz orkesteret Seven Up, det var virkelig taktfast ledsagelse til indmarchen – polonaisen – hvor alle de mange unge mennesker marcherede ind i kolonner, delte sig op og samledes igen i flere omgange, for til sidst at stå præcis der i salen, hvor de skulle være 4 par sammen = en kvadrille. De var simpelthen så fine! Pigerne i flotte, lange, meget voksne kjoler og drengene i mørkt tøj!

Og her dukkede hun endelig op, vores lille Christina, den yngste af dem allesammen og ikke ret høj i forhold til de høje drenge, hun gik imellem. Den lille hvide skikkelse, der ses en smule af, er Christina i hvid, blomstret habit! Hun havde nemlig valgt at danse herre i en kvadrille med udelukkende piger!

Den eneste pige-kvadrille! Det er ikke noget nyt, at hun gerne provokerer lidt på sin egen søde måde! Håret er da i det mindste vokset ud, efter at hun klippede sit lange hår af til fordel for kræftramte kvinder, det er akkurat blevet så langt, at det kunne klippes i en sød frisure dagen før:

Hele gulvet var dækket med kvadriller, og de var i den grad under kommando af den lærer, der havde trænet dem – næsten militærisk, men det virkede!

Og så gik de i gang med de 5 ture i Lancier’en – hvor var de dygtige! Der var nogle drenge, der havde svært ved chassis-erne og hoppede lidt, men det er vist meget almindeligt ;-). Til gengæld var de gode til at finde deres pladser og rette ind hele tiden.

Se selv:

Efter dansen og udmarchen var der fotograferinger i alle ender og kanter over hele huset! De skulle jo foreviges i deres skrud! Christina fik iøvrigt mange komplimenter for sin habit!

Den søde dansepartner Astrid..

..Mor og bror Christian..

....kæresten..

– og Farmor..

..skulle alle fotograferes med Christina.

Og så var der bal bagefter! Flere musiklokaler lagde hus til forskellige ensembler af elever, og selvfølgelig skulle vi også se og høre Christina spille – hun klarede både trommer, klaver og sang:

Højt var det! I hvert for Farmors gamle ører! – men festligt!

Og så sluttede festen for gæsterne, og vi blev behørigt kørt hjem af kæresten – men så var jeg også træt, men havde haft en dejlig aften. Jeg var meget glad for at få lov at være med!

 

Mortens aften på forskud

Uhmm! Jeg var inviteret til Mortens and på forskud i aften. Svigerdatteren skal arbejde hele weekenden, men havde fridag i dag, og det passede også med børnenes arbejdstider – så Diki og jeg sagde selvfølgelig mange tak til invitationen.

Der er sandelig forskel på priserne på and i supermarkederne, fortalte svigerdatteren – lige fra over 300 kr for 1 and, til 40 kr for 1 and (I REMA 1000 – max 6 ænder!), og selv om de vejer under de 3 kg, jeg ellers går efter, så var der virkelig meget kød på dem, og supermøre var de, langtidsstegte som de var.

Og selv om vi var 6 personer – nå ja den ene er vegetar, så 5 – så kunne vi slet ikke spise dem begge.

Jeg fik en stor “madpakke” med hjem, så jeg har andesteg til mere end én dag! Tak for i aften!

6. november

6. november 2018 – i dag er det 9 år siden, Søren døde!

Hvor bliver tiden af – 9 år, det er længe! Min Mor levede 11 år efter Fars død, min svigermor overlevede sin mand med 30 år! Jeg kan huske, jeg tænkte på, hvordan man klarede at være alene så længe?

Men selv om Søren altid vil være i mit hoved, og jeg tænker på ham hver dag, og ja – der er et savn. Så er sorgen afklaret for længst, og jeg har det fint alene. Men jeg er jo også, modsat min Mor, udadvendt og social, har mange interesser og er stadig i stand til at tage initiativer.

Og med min elskede lille Diki som dagligt selskab – så er der én at snakke til 😉 – så har jeg det jo godt!

Men en tanke til Søren vil jeg sende i dag – og så igen – igen være glad for, at hans sygdom ikke trak endnu længere ud med de smerter, det gav.

Hvil i fred!

Så er jeg klar til i morgen!

Det har da godt nok været en travl dag!

Jeg blev færdig med lukkekant på dette charmerende puttetæppe i går aftes og fik det fotograferet i morges, så jeg kunne køre ind til Depotgården med det. Det skal nemlig være med til at udsmykke Depotgårdens store stand på Kreative Dage fra i morgen. I forvejen havde jeg afleveret 2 puttetæpper til samme formål, så der kan blive noget blikfang! Og symaskiner og tilbehør blev pakket i et par store kasser til den workshop, jeg har på standen lørdag og søndag, det skal nok blive sjovt!

I mellemtiden fik jeg besøg af Christian, som hjalp mig med at gøre vinterklar på terrassen – åhh hvor er jeg glad for den hjælp! Christian brugte løvsugeren og fik alle de visne blade væk, i fællesskab fik vi flyttet havebord, stole og store krukker ind under udhænget, og Christian skilte parasollen ad og bar den over i kælderen. Han rensede også fugerne for mos og græs og vandede for ukrudt på bilens holdeplads’ granitsten.

Nu i aften har jeg været til spisning i Fælleshuset, men jeg brød op, før jeg plejer, for jeg skulle pakke symaskine og materialer til at demonstrere Puttetøppe-årsblok hos HANNEs Patchwork på messen i morgen.

3 dage på Kreative Dage – det bliver spændende!

 

Uventet besøg.

Sikke en overraskelse! Det ringede på døren, og udenfor stod en flot, rød hund med en Segway “Genny” bagved = Mickey og ældstesønnen  – nej han har ikke fået hund, men Mickeys far skulle pludselig på beredskabsøvelse, og så er han i dagpleje!

Og nu skulle de så prøve noget nyt: at gå tur! Det gik rigtig fint, Mickey, som er en Labradoodle på ca 1 år, går pænt ved “Genny”en, og plejefar’en har jo hænderne næsten fri, da det avancerede handicap køretøj styres primært af kroppen.

Det er simpelthen fantastisk, hvilken frihed, den Genny giver, og den har allerede bragt ejermanden rundt i byen i flere ærinder, bl.a. til den bassintræning, han går til 2 – 3 gange om ugen på det gamle sygehus, og hvor han ellers har været afhængig af andres kørsel.

De 2 hunde kender hinanden lige fra Mickey var helt lille, så de leger og deler ben og tumler uden problemer. Mickey betragter helt korrekt Diki som den ældste, så han respekterer, når Diki knurrer – men snupper så alligevel benet fra ham, når han ser sit snit – og uden konsekvenser.

Mickey er en meget flot hund – og sikke en farve!

Så de må gerne komme på besøg igen!

“Genny” på T-broen, Lillebælt

Man kan roligt sige, at det er stort, det ældstesønnen har oplevet i dag!

Han og hans nye køretøj “Genny”  har været på køretur på stranden – se selv

Genny L2.0 er bygget i Schweitz/Italien og købt i Sverige.

Det er en SegWay til handikappede, eldrevet, reagerer som en alm. SegWay ved kroppens hældning, og det er – så vidt jeg kan se – mega sejt, at den kører i det sandede terræn!

Han skriver selv: “Et sted jeg ikke har været i over 5 år. I dag kunne jeg komme helt ned til vandet og ud på T – broen ved Lillebælt for enden af Strandagervænget i Erritsø på min Genny.”

Så fik jeg besøg!

Ja, så kom ældstesønnen og Christian på besøg, så jeg kunne se og opleve det nye køretøj!

Hold nu da helt op, hvor er den smart! Jeg kan sandelig godt forstå, at han er glad!

“Jeg smutter lige i banken og hæver penge”, sagde han, da han kørte her fra (med Christian på cykel som sikkerhed!), og det gik bare derudaf! Rolig nu, der er fartbegrænsning indbygget, men den kan faktisk køre 18 km/t, og det er da meget i sammenligning med en almindelig kørestol!

Han fik da også lige lokket sin gamle Mor til at prøve, meen det skal man nu lige træne med! Ikke at der sker noget, den vælter ikke, men man føler sig ikke helt tryg på et øjeblik!

Det er fint, han kommer ud og prøver den af, kører over kantsten, ind ad døren her hos mig og på toilettet, uden problemer – jamen sikke en frihed!

En kæmpestor dag!

Hold da helt op – det er en stor dag for min ældste søn!

Efter 5 års afhængighed af andre mht transport er han nu selvkørende!

Han har ovenikøbet selv købt denne SegWay fra Sverige – den koster en formue! – den er hans! Hvis han skulle have offentligt tilskud, som han er berettiget til, ville han miste ejerskabet over den efter få år! Det er absolut uforståeligt, for han ville under alle omstændigheder selv skulle betale hovedparten af prisen, men sådan er reglerne!

Han fandt muligheden for sådan en “kørestol” på Internettet, og han var i foråret i Stockholm for at afprøve den, og det var en stor succes.

Han har i flere år været bundet til en almindelig kørestol, men selv om han de seneste år har haft en lille motor bag på, som “skubber”, er det jo et betydeligt mere uhandigt og tungt køretøj, der har svært ved at komme over kantsten eller køre i knudret terræn. Denne her kan køre op og ned, over forhindringer osv, og den kan vende på en tallerken. Da han afprøvede en i Stockholm, var de bl.a. i et supermarked, hvor han kunne skubbe en alm. indkøbsvogn foran sig og selv købe ind, det har man svært ved i en alm. kørestol.

Jeg regner med, at han smutter en tur herover til eftermiddagskaffe, når regnen stopper!

Og når han – formentlig i næste måned – får sin handicap bil med lift, så udvider verden sig!

 

Kreative Christina

Christina lever stadigvæk op til sin storebror, som man endnu husker på gymnasiet! Christian lavede bl.a. logo på de sweatshirts, som han og hans kammerater bar på deres udlandsrejse i 3.g. Og det lever lillesøster nu op til!

For hendes forslag blev valgt til samme formål, nemlig 3.g’s rejse til London senere på skoleåret.

Jeg er meget imponeret! Hun viste mig sin egen trøje i dag og fortalte og viste også, hvordan hun har abejdet sig frem til det.

Prøv selv at se, hvad det viser og symboliserer:

Der er både kendte symboler, så som dobbeltdækkerbussen, forskellige vartegn i London og en London-taxa på højkant. Og 2. og 3. linie er der indforståede symboler for nogle af kammeraterne og de ting, de skal opleve.

Frihedsgudinden? – jamen det er jo ikke London? – nej hun er ked af det, fordi det først var meningen, at de skulle til New York, men det blev lavet om!

Her er hendes trøje for og bag: