..i dag. Han havde selv båret et brev ind fra postkassen – et brev til ham – fra mig! Med en ny bluse som både hans far og mor og han selv var glad for!
Ja, altså når sandheden skal frem, så: alt det kunne han ikke selv fortælle mig, men han sagde: “Tak”!
Ældstesønnen lærte at stikke sig selv, når han skulle have blodfortyndende medicin efter hofteoperationen i sidste uge, så det ikke var nødvendigt med en hjemmesygeplejerske.
Men han har selv uddannet sin eget, meget unge, sygeplejerske, som har givet sin far indsprøjtningerne efter alle forskrifter!
1. Klargøre alle remedierne
2. Afspritning af maveskindet
3. Tage ved en delle og føre nålen helt ind
4. Slippe dellen og sprøjte hele indholdet af sprøjten ind.
5. Trækket nålen halvvejs ud vente et par sekunder og trække den helt ud.
6. Afklippe nålen i en beholdertang.
Hun er da dygtig!
Hurtigere end vi havde håbet kom ældstesønnen hjem igen efter sin hofteopretaion – dejligt!
Nu må vi bare se, om det får et bedre forløb end sidste gang – det går nok ikke så stærkt, og der skal masser af genoptræning til, men selve operationen er i hvert fald gået som den skulle.
Pøj – pøj!
En lille hurtig tur og konstatering af, at der ser pænt ud på gravstedet, og de pelargonier, jeg har sat i en krukke tidligere på sommeren, stadig står pænt. Jeg havde taget en Chrysantemum med, og så nussede jeg lidt og fjernede visne blade.
Diki er, ligesom Whisky var, meget tålmodig og ligger under det kæmpemæssige lindetræ, der danner et tag henover krydset af stier, mens jeg arbejder. Whisky var der mange gange sammen med Søren og senere mig, Diki har jo ikke kendt Søren, men han kender stedet nu.
Som det næsten er tradition var jeg en tur forbi HANNE’s på vejen hjem for at købe lidt “pang”-stoffer til Ditzy Donuts blokke, og jeg købte også lige denne smarte slibemaskine til skærehjul. Det er samme system som den, jeg har, men den skal jeg selv dreje, her er der håndtag på til at dreje rundt med, mens man sliber.
Jeg tror, Diki og jeg skal køre en lille tur og besøge gravstedet i Kjellerup. Jeg kunne ikke komme derop til Sørens fødselsdag , som planlagt – da sad jeg det meste af dagen på sygehuset – og det er længe siden, jeg har været der – det har været en besværlig sommer. Det bliver passet pænt af kirkegårdspersonalet, men jeg vil gerne sætte en blomst en gang imellem, og nu bliver der snart endnu længere dertil.
Så vi vil bruge det pæne vejr og tage på besøg.
Nu faldt det på plads med min næste indlæggelse: en af mine naboer vil gerne køre mig til Horsens, når jeg skal indlægges for 3. operation, og det bliver med indlæggelse på samme afdeling som de 2 første gange i stedet for hjemsendelse efter operationen i Århus, efter mit ønske.
Og jeg har fået pasning aftalt til Diki. En lokal veninde vil passe ham, dels hos sig selv, dels her, som det passer hende (hun har ikke en stor have som jeg), og hun er vant til at passe hunde, og han er glad for hende. Mine børn kan ikke denne gang, pga af arbejde for den enes vedkommende, og den anden skal selv opereres dagen efter mig!
Så jeg er lettet og glad nu!
Se nu bare: min skriveplads er blevet færdig her i formiddag, hvor søn og svigerdatter har arbejdet i mit hus!
Det er her, jeg skal have PC, scanner/printer, ekstra printer og mit håndarbejdsbibliotek. Designet til mig og passende til mine mål!
Det ser godt ud! Tak!
..at slæbe tunge ting. Jeg var SÅ træt i går aftes, at jeg sov det meste af aftenen og dårligt orkede at spise lidt. Men Diki var også træt – af at hyle! Han forstår slet ikke, hvad vi skal i det “fremmede” hus og på indkøb i diverse byggemarkeder, og så hyler han, i en høj skærende lyd, ikke i lange toner, men korte, enerhverende hvin. Indtil der er sat hegn op langs hækkene i baghaven, er han nødt til at stå i en lang snor, mens vi arbejder i huset, og så hviner han! Det kan hverken vi eller naboerne være tjent med, så det endte med, at jeg snakkede hårdt til ham! Det gør jeg ellers ikke, men det hjalp, så jeg behøvede bare at snurre rundt og kigge på ham, så tav han. Og så kom barnebarnet heldigvis på vej hjem fra skole og legede med ham. Hendes skolevej går lige forbi mit nye domicil, og det synes vi begge er hyggeligt.
Christina og Diki hygger i den nye sovesofa
Søn og svigerdatter og jeg fik købt plader, bøjler mm til det skrivebord og de hylder, han vil lave til mig i arbejdsværelset. Det var tungt at slæbe, for han kan jo ikke, så det er svigerdatteren og mig, der bærer, så saver og borer han og sætter det op.
Dagen begyndte med, at de møbler, jeg havde købt, blev leveret: elevationsseng, sovesofa og kontorstol..
.. sengen står foreløbig i stuen, indtil soveværelset er malet, men det andet er på plads, og det er rart at se, at arbejdsværelset bliver, som vi har planlagt og med plads til et hæve/sænkebord som arbejdsbord. Det er nymalet af datteren, og svigerdatteren har vasket gardiner og hængt dem op.
De fortsætter i dag med at sætte 2 hylder op over bordet til printer og håndarbejdsbøger. Det var vigtigt, at jeg var der, når det blev sat op, så det fik den rigtige højde til mig, både bord og hylder.
Processen er i gang! Jeg pakker.
Det er altså ikke nemt at vælge og sortere, men det skal jo til. Så jeg pakker, hvad jeg kan have i bilen, hver gang, jeg kører til Erritsø, f.eks. garn og stof!
Men også duge, håndklæder, dyner, sengelinned og andre mindre ting, så jeg ikke kører med tom bil.
I dag bliver min nye seng leveret, så jeg tager et patchworktæppe med til at lægge på den – ikke mit sengetæppe, det bruger jeg selvfølgelig stadigvæk her. Men et andet, kønt tæppe, som vi også brugte på Sørens plejeseng, når han var oppe.
Sovesofaen til arbejdsværelset kommer også, så jeg kan godt tage nogle dyner og rullemadrasser med, der er magasin under sofaen, hvor de kan ligge, så er det på plads!
Og så skal vi ud og købe materialer til skrivebord + reol til arbejdsværelset, hvor jeg skal have PC, printer/scanner osv. Så kan ældstesønnen bygge det op, inden han skal ind til sin 3. hofteoperation.
Vi gider snart ikke mere sygdom i familien – altså! Yngstesønnen måtte akut indlægges på Bispebjerg hospital efter et ildebefindende på sin arbejdsplads. Men efter diverse scanninger og prøver er han heldigvis udskrevet igen og skal tage den med ro resten af ugen. Så lille Victor er heldig, at han har både moster og mormor tæt ved, de har passet ham, så hans mor kunne være ved sin mand.
Victor ringede på Skype for at ønske mig held og lykke i morgen! Det er meget nyt, at jeg er på Skype, men jeg kan selvfølgelig godt se, at det er smart i forhold til en 1½ årig, der ikke ser mig så ofte. Victor vinker og laver fagter til sin Mors sang, og i dag kaldte han også på Diki, som jo ikke er her. Men det er meget hyggeligt!