Det var en udmattende dag for Diki i går, men han vågnede da lidt op, da Christina og han blev budt på en lille is i går aftes.

Han elsker selvfølgelig is og kan for det meste ikke guffe den i sig hurtigt nok. Men måske, fordi han var træt, slikkede han den pænt i sig i roligt tempo fra start til slut!

Det er Christina, der er fotograf..

..og hun er især glad for dette pletskud, hvor hun får både øjnene og den lille tunge med!

Så var det i går aftes, at Diki var til træning for første gang – og Christina (barnebarn) var med og fik lov at være fotograf. Det var lidt svært, for hun skulle være lidt på afstand for ikke at distrahere!

Det var sjovt! Der er 16 hunde på holdet, og de fleste er store hunde – eller bliver store hunde, for de fleste er hvalpe, men ældre end Diki. Der er én på samme alder, og der er også én, der er lige så lille som ham, en Jack Russel/Svensk gårdhun blanding, og én Springer Spaniel.

Vi havde teori først om kropssprog og om at rose-rose-rose eller ignorere, ikke skælde ud.

Der blev øvet “hilse på” og indkald og der blev givet masser af godbidder! Det var hyggeligt. Hundene skulle ikke hilse på hinanden og lege.

Diki opførte sig eksemplarisk, jeg fik lært noget om mit kropssprog overfor sådan en lille hund, han kom fint til indkald, men jeg stod forkert, så han tøvede de sidste skridt, jeg skal vende siden til og gå ned i knæ (og det kan jeg ikke! mine knæ er ikke så gode).

Christina var meget betaget af en dejlig schæferhvalp, hun var jo lige så glad for Whisky, som hun er for Diki nu. Sjovt nok har schæferens ejer gået til træning sammen for 8 år siden med vores tidliger schæfere og har også være spejderledere sammen.

Det var en god debut!

Og i dag skal vi så tage endelig afsked med en god gammel ven og del af familien, som har været syg i meget lang tid, det er trist for os, der skal undvære ham, men godt for ham, at han har fået fred. Han var et menneske, man ikke glemmer.