Ulla har fået de skønneste barselbuketter fra bedstemødrene og kolleger:
Så er det jo meget godt, at hun ikke skal hjem efter et par dage, det havde været en skam! Sikke nogle smukke farver! Og der dufter som i en blomsterbutik!
Victor har fået sin nye “navlestrenghue” på i dag, som jeg havde med i går til aflastning af den grønne.
Han får lige en lille snak med sin Far.
Jeg har været på besøg på Hvidovre Hospitals barselgang for “specialbørn” i dag sammen med ældstesønnen og hans familie. Vi blev mødt af en frisk og glad Mor Ulla og den lille Victor, som havde fået eget tøj på, str. mini-mini, fordi sygehusets er alt for stort! Og spiralstrømperne blev holdt fast af elastikker for ikke at falde af!
Det var naturligvis en meget lykkelig Farmor, der fik den lille gut i armene!
Og kusine Christina blev helt forskrækket, da hun fik ham i favnen af sin tante, hun var bange for at tabe ham, for det har hun aldrig prøvet før…
..mens fætter Christian var mere garvet, for han holdt sin lillesøster, da han var 4 år! Nu er han næsten 15…
…og man skulle tro, han havde øvet sig mange gange siden!
Dette kaldes i familien “en Leonor”, for alle spædbørn har prøvet at blive vugget i armene af tante Leonor, hun kan få ethvert lille grædende barn til at falde til ro – også Victor!
Selv den nyslåede Farbror ville gerne lære sin lille nevø nærmere at kende.
3 generationer.
Victor har en sonde i næsen, fastgjort til huen, fordi han kommer til at rive den ud. Han får mad igennem den, fordi han ikke kan vente, til hans Mor får mælk. Så i stedet får han modermælkserstatning via sonden, og det er faderens job, mens Victor får lov at sutte ved brystet, og det er han god til! Heldigvis skal de blive 1 uge på sygehuset, så det hele falder på plads, og de har enestue med en sovesofa til faderen. Han lægger meget vægt på, at det er en fælles opgave at klare det hele. 
Barselgaver, importeret fra USA! Det varer vist noget tid, før Victor kan passe tøjet, som har den amerikanske football club Green Bay Packer’s farver og logo – den er forældrene og Farbror nemlig fans af!
Faderen syntes, at Farmor skulle prøve at give Victor det tøj på, som er strikket i lille størrelse til at have på, når han skal hjem. Og huen er da ikke for stor! Så mon ikke jeg skal strikke én mere, der kan passe til trøjen, der er rigelig!
Det var første gang, at “Prinsesjalet” blev taget i brug.
Og så fik vi også lige til sidst et glimt af et par store, vågne øjne!
Det var en dejlig tur, selv om det er langt på én dag, men vi var så heldige at blive inviteret på dejlig frokost hos min niece på Amager (en overraskelse for mig), inden vi måtte komme til besøgstid kl 16. Det er nu noget andet selv at holde ham end bare at se billeder!
Gæt engang – hvad det her skal blive til? Der går lidt tid, før lille Victor får brug for er “kravletæppe”, men jeg har haft stoffet med ugler et stykke tid, kunne bare ikke rigtig bestemme mig for mønsteret. Men nu er det i gang, og det er selvfølgelig ekstra dejligt, når man ved hvem, der skal have det!
Den lille “Baby i rib”-undertrøje el. vest er derimod færdig, og den får han snart brug for, når han kan komme hjem fra sygehuset. Vi ved ikke hvornår, der er ingen hast.
Og svigerdatteren (den ældste af dem) kan få sine sokker nu, så hun ikke skal fryse sine fødder. Hun vil gerne have dem, selv om de er strikket af rester og derfor uens.
Jo, det er dejligt at have anvendelse for hændernes frembringelser.
Her er Victor umiddelbart efter fødslen i går aftes 19. januar 2012…
..og sammen med sin glade Mor Ulla.
Find Victor !
Og her er så med ekslusiv eneret for Sy en lap. dk det første billede af Victor med sin allerførste bamse, ÅRSBAMSEN VICTOR, som hans Far ikke kunne modstå, med det navn! Titlen på billedet kan vist kun være “Find Victor” !
.. i dag fra solopgang for Victor, som blev født for sent i går aftes til at jeg kunne flage.
Den første fødselsdag skal da fejres, selv om det bliver dagen efter!
Men jeg har jo dårligt haft tid til at lægge billeder ind for telefonopringninger!
Så kom han, lille Victor! Familiens nyeste medlem – mit 5. barnebarn.
De sidste 2-3 uger har hans mors helbred ikke været det bedste, så det blev bestemt, at fødslen skulle sættes i gang nu, ca. 3 uger før termin. De var på Hvidovre Hospital fra kl 3 i nat. Og det endte med et kejsersnit i aften, hvor han blev født kl 20.50.
Ikke ret stor, kun 45 cm og 2240 gram, men helt frisk og så fin, så fin, siger hans stolte Far. Han ringede til mig, mens jeg var til syaften i Kludekonerne. Jeg blev underrettet løbende om, hvordan det gik, lige fra kl 6.45 i morges, så jeg havde mobilen med.
Der blev både klappet og sagt til lykke, og til kaffen kom der en lille en på bordet, så vi kunne skåle på det nye familiemedlem.
Han er så yndig, og han har sin “navlestrengshue” på, strikket efter bestilling i grønt og gult (stakkels dreng, hans Mor og Far ser amerikansk fodbold og er fans af Green Bay Packers, og det er deres farver). På Hvidovre kender de iøvrigt ikke begrebet “navlestrengshue”, som bruges på Skejby og Kolding sygehuse, oprindeligt til kejserbørn, fordi der er koldt på operationsstuen, men nu til alle nyfødte, så de har frivillige strikkere til at strikke de små bomuldshuer. På Hvidovre bruger de en sok!
Åh, det var godt, at det fik så lykkeligt et resultat! Han er dygtig, siger de, sutter energisk, får lidt modermælkserstatning til at starte med, han skal jo have noget at vokse på!
Og vi har knebet en lille tåre, for der var jo én, de gerne ville have kunnet fortælle om det nye barnebarn!
Nu skal det jo heller ikke være babytøj, det hele! Så her er et par sokker, strikket af restegarn, derfor kunne de ikke blive ens. Min svigerdatter klager over, at hun mangler sokker, så nu får hun disse. Jeg var lidt spændt på, om hun syntes, de var for “mærkelige”, men hun vil gerne have dem -og hun skal også nok få flere!
Samtidig er de både min januar FO i 12under12under2012 og mit januar bidrag i “Webstriks Sokke KAL 2012”.
Hvis den smukke solnedgang varslede en flot klar morgen i dag, var varslet rigtigt.
Allerede kl 7.30, da Whisky og jeg gik morgentur, var det så klart, at vi kunne se til at gå i “skoven”/læbæltet over mod landevejen. Og et kig ud over den østlige del af byen fra min altan, var smukt.
½ time senere så det sådan ud..
og nu 1½ time efter er solen helt oppe bag kirketårnet.
Det har være -3 grader i nat, og der er rim på græsset, men heldigvis har det været tørt de sidste dage, så det er ikke glat.
Så til lykke til Dronning Margrethe, som får en flot dag til at fejre sit jubilæum i dag.
Og en lille hilsen til de vordende forældre, som tilbringer dagene skiftevis på Hvidovre Hospital og derhjemme, idet svigerdatteren nu er indlagt med “orlov” til at tage hjem indimellem, til stor glæde for dem selv og deres dejlige hund, som blir overlykkelig, når “mor” kommer hjem.
..og den måde, han støtter sin kone på! Det er helt klart ikke en ønskesituation for nogen af dem, at graviditeten med deres ønskebarn får et kaotisk og usikkert forløb nu i de sidste uger. Og især hun er ked af det – det er også hende, der har ubehag, smerter og usikkerhed i forbindelse med det for høje blodtryk og andre ubehageligheder.
Men han støtter hende fantastisk, så vidt jeg kan følge det, og gør alt for at holde modet oppe. Er heldigvis også meget realistisk mht en evt. tidlig (nu ikke for tidlig) fødsel.
Mange vordende fædre mener nok, at selv om de har deres andel i barnet, så er alt det med jordemoder/læge-besøg konens afdeling. Jeg ved godt, at meget har ændret sig, siden jeg fik børn, hvor det var en sjældenhed, at faderen var med til fødslen (Søren var med efter mit ønske). Det var også holdningen hos yngstesønnen, at han ville med til scanninger og andre vigtige ting, men ellers var det ikke tanken, at han skulle med til alle rutineundersøgelser. Den holdning tror jeg, at mange nutidige fædre har.
Nu blev forløbet mere kompliceret, og han har i den grad bakket op – selv om han synes, det er hårdt at sidde på umagelige stole i venteværelser i timevis!
Nu er svigerdatteren indlagt igen – for 4. gang siden Nytår – og selv om hun gerne ville være derhjemme, så er det nok også det mest trygge, og han har været ved hendes side det meste af både dag og aften de sidste 2 dage (der bliver brugt nogle omsorgsdage/afspadseringsdage). Jeg kender dem begge 2 godt nok til at vide, at det betyder meget for hende, og han er glad for at kunne støtte.
Noget tyder på, at den lille gut, som har det helt fint og har opnået en acceptabel vægt, vil få fremskyndet sin ankomst ret snart og i hvert fald indenfor de næste uger, i stedet for om 1 måned som forventet.