Det må man ikke!

Hunden har ikke adgang til gæsteværelset!

Men han blev inviteret! Og ungerne elsker ham – og han dem! Han har selv (næsten) båret sit tæppe derind.

Hvem skal jeg så sove sammen med?

Jeg er blevet meget forkølet, nærmest influenza-agtigt, det er bare så irriterende. Gad vide, om det er en reaktion på, at jeg har haft så travlt de sidste uger, måske i forbindelse med at flere omkring mig har været stærkt forkølede. Jeg fejler faktisk sjældent noget, og har 7-9-13-bank-under-bordet ikke været syg i hvert fald i 3 år.

Og så er det så ærgerligt, fordi jeg får 2 af børnebørnene på weekend – de 2 yngste, og det har jeg ellers glædet mig til.

Bliver det værre, må vi finde en løsning, men det hænger sammen med at “brudeparret” skal på en lille “bryllupsrejse” til storstaden, og det skal jo ikke ødelægges.

Så dejlige var gårdsdagens 15-års fødselar Frederik og hans fætter Christian + gode veninde Malle…

..da vi fejrede hans 15 års fødselsdag – som samtidig var forældrenes kobberbryllup (men det fejrede de ikke – det var Frederiks dag), med en dejlig middag med lammgryde med kikærter efter Frederiks ønske.

Men så gik der pludselig grin og grimasser i det!

Og de skulle bare overgå hinanden..

..den ene mere skeløjet end den anden..

Og så blev det ikke bedre af, at familiefaderen ved desserten, da han ville fortælle dem, hvad valgmuligheder, der var, kom til at bytte om på de 2 stavelser i “Is-pind“,
som lå i fryseren!

Han havde en god dag…

…og det havde mor’en også (gad vide, hvad Whisky tænkte?)

15 år i dag! Det er Frederik, mit ældste barnebarn, som vi måtte vente længe på – men endelig – og så var han SÅ længe om at komme til verden.  Da dagene gik, lagde vi en plan for Mortens Aften, så vi kunne komme med en færdigstegt and med tilbehør – men den måtte vi spise derhjemme, mens vi sad ved tlf. og ventede på besked – og kun nippede til rødvinen, så vi kunne køre for at se vores 1. barnebarn. Det blev over midnat, før en træt nybagt far ringede, så det blev først næste dag, at 2 hold nybagte bedsteforældre mødtes på sygehuset for at beundre den lille dreng og glæde os med forældrene.

Nu er han en lang dreng, som kommer hjem fra efterskolen for at blive fejret – jeg glæder mig! Til lykke!

I går fryd over den åbenlyse glæde hos det “unge” brudepar – i dag vemod ved bevidstheden om, at det 2 år siden, Søren forlod mig.

Jeg lever med det og er stadig glad for, at afslutningen ikke blev trukket længere ud for ham, men jeg savner ham stadig dagligt.

Whisky og jeg kører en tur på kirkegården, det er der en form for forløsning i. I morges kradsede han, som så ofte, på døren til “Sørens stue”, som jeg ikke bruger ret meget og som derfor er uopvarmet, og når han så har kigget derind og set, at der ingen er, så kan vi godt gå ned. I dag sagde jeg: “Nej, han er der ikke, men vi besøger Far i dag.” Så lagde han hovedet på skrå og kiggede intenst på mig, og da jeg sagde: “Ja, hvor er Far henne?”, så drejede han hovedet og kiggede på døren til stuen. Her 2 år efter ved han stadig godt, hvem “Far” er.