Troede I, at der aldrig kom mere?

Jo, jeg er langt fra færdig med min “krønike”, så 6. afsnit er HER. Det handler om Østgrønland, hvor vi boede i Angmagssalik i 9 måneder – en stor oplevelse på flere måder.

Denne gang er det ikke kun lysbilleder, men også papirbilleder, som jeg har scannet. Og det var, da jeg ledte efter dem, at jeg fandt mine egne gamle, lange, utroligt udførlige breve, skrevet igennem 10 år til familie, der havde gemt dem. Det var hyggelig og meget nostalgisk læsning for mig, som jeg næsten ikke kunne løsrive mig fra. Og lidt kunne jeg også bruge til dette afsnit, som jeg håber, at I vil læse med interesse.

God fornøjelse i det smukke, barske Østgrønland anno 1968.

?? hvad sker der?

Jeg læser! Jeg læser og er helt væk i mine egne gamle breve fra 1963 – 1973. Jeg blev så opslugt, at Whisky måtte provokere mig til at komme ud og til at få aftensmad (ja, ja, han stiller sig bare op og gør lidt ad mig!), men så var jeg der igen – læser – læser – mindes – og husker pludselig en masse ting, som jeg havde glemt.

En masse fortællinger om børnenes udvikling – jeg springer noget af det over, fordi det næsten er gentagelser – om gæster og mad – om jul og gaver ..

.. men imellem alt det er der fortællinger om tanker og drømme, glæder og sorger, bekymringer og problemer, som jeg næsten havde glemt.

Også om, hvordan det ikke var så sjovt at bo deroppe de sidste år, og hvordan vi glædede os, da det endelig faldt på plads med hus og job og muligheden for at komme hjem.

Jeg skal have en kop the nu, og så tror jeg, at jeg drømmer om Grønland i nat!