"Vest på" til Leonor

Vesten “Vest på”, designet af Bente Geil, er en fødselsdagsgave til svigerdatter Leonor.

Det er en spændende model, som har været rigtig sjov at strikke, selv om det var nogle meget lange omgange til sidst. Og helt uden montering, der var kun enkelte ender at hæfte. Og den er flot og klædelig med den fine ryg og den store krave.

Christina har givet sin mor den flotte lilla sjalsnål af træ, som vi fandt i Gårdbutikken Katrinelund.

Heldigvis er Leonor meget glad for vesten, og den passer perfekt!

Af husbonden og børnene fik Leonor en ny parasol (magen til min), som hun brændende ønskede sig, fordi hun får soleksem. Den blev indviet med det samme, for vi fik både den traditionelle is-chokolade med boller og kringle på terrassen i det gode vejr, og grillede aftensmaden i det knap så gode vejr.

Små hurtige fingre..

..kan taste meget hurtigere end mine!

Man kan godt udnytte sine børnebørn og give dem opgaver – som at plukke bær f.eks.

Men en oplagt opgave er at lade Christina indtaste min personlige telefonbog i min nye bærbare telefon. Lynhurtigt fandt hun ud af en teknik, så hun med den gamle telefon i den ene hånd og den nye i den anden indtastede navne og numre. Jeg ville have været mindst 1 time om det, hun  kun brugte 10 minutter på!

Til gengæld fik jeg plukket en god portion blåbær, dem til højre. Tilvenstre er dem, jeg plukkede i går, de må gerne stå en dag og modne, inden man anvender dem. Vi skal spise nogle af dem, resten skal i fryseren, og en dag, når der er lige så mange kilo, som der ligger hindbær og venter, bliver de syltet til svensk Drottningsylt – yndlingssyltetøjet.

Min havemand fik lige ryddet op og beskåret nogle buske, der var ved at lukke til, det blev så fint.

Jeg lærer hele tiden noget – f.eks. at Hortensia åbenbart skal stå åbent og i sol, for disse, som jeg købte i potter sidste år, blomstrer nu så flot, modsat nogle andre, som er 2 år gamle, men som står i halvskygge. Så dem må jeg flytte til efteråret, tror jeg. Havemanden havde også nogle fine, unge skud af efterårshindbær med, som han plantede i stedet for dem, han kom til at slå i hjel sidste år! Så dem vil jeg glæde mig til at få udbytte af næste år.

Jeg tror ikke, jeg får huset solgt foreløbig, og det er OK, jeg er ikke ked af at bo her.

Der var 2 – der var…

.. 1 tilbage ..

For i formiddags rejste Christian hjem for at passe sit arbejde med at bringe reklamer ud. Han har endda dobbelt pga ferie. Det er første gang, jeg sender ham af sted med tog alene, men han har flere gange rejst til København alene for at besøge sin gudmor, så den lille tur var ikke noget at snakke om. Han var endda indstillet på at stå op, for vi fik at vide, at alt var optaget i lyntoget – HA! de har vist ikke styr på deres pladser, for der var kun 3-4 sæder besat i vognen.

Tilbage er nu lillesøster, men det ville hun meget gerne, for hun har aldrig været “enebarnebarn” her, siger hun. Det skal nok passe som nr 2, og som nr 3 i børnebørns flokken, så har hun været her sammen med storebror eller én eller flere fætre.

Ikke mindst Whisky er glad for, at der stadigvæk er en at hygge sig med.

Feriegæster på havearbejde

Mine feriegæster er kommet på havearbejde! Hvis de vil plukke de ribs og solbær, der er tilbage, vil jeg koge saft!

Og de vil meget gerne have saft. Der er stadig mange ribs – dem plejer solsorterne ellers at mæske sig med

– og masser af solbær

Og imens de 2 plukkede bærrene til saft, plukkede jeg for første gang i år blåbær af de bugnende buske

I fredags kunne jeg finde en håndfuld, der var modne, men al den væde og de sidste dages varme..

..har sat skub i dem. Så de er både STORE, og der er lige pludselig mange fine modne. Og det er jo nok på grund af den regn, vi har fået, at solsorterne ikke har forgrebet sig på dem som sidste år, hvor der ikke blev ret mange tilovers til mig!

Og hvem fik lov at komme med ind i frugthaven? Han vil ikke ret gerne være udenfor, når børnene og jeg er derinde, og der er ingen fare for, at han løber nogen steder, når de er der.

Bagefter var han hos dyrlægen for at få klippet kløer af veterinær-sygeplejersken, som var meget imponeret over, hvor roligt, han tog det. Men Christina stod også og kælede for ham imens!

Nu har jeg kørt børnene til Klovborg Kino for at se Harry Potter, det tilbud sagde de ikke nej til!

Lykken er..

..efter nogle lidt stressende dage med anbringelse af Whisky i pension
– gaveindkøb på vej til Fredericia for parkering af bil i tide til at nå toget,
– rollen som praktisk gris før havefest osv
– at få kørelejlighed tilbage til Fredericia i stedet for togrejse midt i hjemrejsetrafik 
– så at tage børnebørn med hjem fra Fredericia på ferie og på vejen hente hunden, som bare blev så glad for at se os og ikke mindst overraskelsen: at børnene var med!

Og i dag at nyde det utroligt dejlige vejr på terrassen under den nye parasol med weekendens aviser, strikketøjet og en lille fotograf! Og så havde jeg endda fået “madpakke” med hjem fra Brøndby, så vi har spist festmad i 2 dage og skulle ikke engang lave mad. Vi hygger!

Brødrene Price – go home!

Yngstesønnens 40 års fødselsdag blev fejret, som han allerhelst ville: Han lavede mad til sin familie og nærmeste venner!

Han elsker at lave mad og er god til det – han elsker spændende redskaber til madlavning og har mange – bl.a. denne store grill m/ovn.

Han og svigerdatteren inviterede til havefest, og da vejret ikke var alt for stabilt, havde de rejst telt og pavillon i haven, hvor venner og familie i flere generationer fra Bornholm, Jylland og København samledes til en uformel og hyggelig fest.

Efter værtindens specialitet  – en meget lækker rejecocktail – var der stor buffet med masser af salat, burgerboller, pitabrød og hjemmebagte flûtes, samt “Pulled Pork” = svinenakkefilet, som blev røget og grillet fra kl. 6 om morgenen til 18 om aftenen, pakket ind i masser af specielle krydderier og …

trukket i supermøre trevler. Hold da op, hvor det smagte!..

..lagt inden i en burgerbolle eller et pitabrød sammen med coleslaw, som havde trukket fra dagen før.

Der var også okseculotter, som var vacuumpakket og mørnet i 57 grader varm vand i mange, mange timer og grillet til sidst (det hedder noget fint, fransk!) – super-super-mørt kød! Og med en skøn salatbar, som svigerdatteren stod for.

Storesøster var virkelig imponeret over, hvad hendes “lille” bror kunne diske op med..

..og hendes drenge ku’ også godt lide fortæringen..

..selv yngste, som ellers spiser meget lidt kød og normalt kun kylling eller fisk, guffede i sig af den lækre, på-tungen-smeltende Pulled Pork.

Til dessert: “James Oliver-chokoladetærter” med hjemmelavet italiensk blåbær-mælkeis. Ismaskinen (for sådan én har han jo også!) havde kørt i døgndrift! Og det var altsammen så lækkert og faldt i smag hos både små (ned til 11 måneder) og store (80 år)!

Det var et kæmpearbejde, og de 2 havde forberedt alt, jeg fik lov at hjælpe lidt til med at gøre klar, men mad, arrangement, borddækning osv stod de helt selv for. Tusind tak for sidst! Det var en dejlig fest!

Til lykke med 40 års fødselsdagen!

 

Min yngste – min “lille” søn bliver 40 år i dag, og jeg fik lige ringet, mens han var på vej på arbejde med favnen fuld af morgenbrød til alle hans kolleger på LB.

Jeg håber, du får en dejlig dag, vi behøver jo ikke at være i tvivl om, at du har været sød i år!

For 40 år siden ..

..lige nu i aften, var jeg meget sur! Jo, det kan jeg meget tydeligt huske.

I morgen er det nemlig yngstesønnens 40 års fødselsdag. Og han var allerede 2 måneder før termin så stor, at lægen mente, jeg havde regnet forkert, så der kun skulle være 1 måned til. Det var jeg meget sikker på, at jeg ikke havde, Så jordemoderen spurgte lakonisk, hvor meget mit sidste (og andet) barn vejede? 4.200 gram, og det er temmelig meget for sådan en lille én som mig (157 cm og 52 kg dengang), så de blev enige om at sætte fødslen i gang 14 dage før.

Og det gjorde de så den 26. juli – men om han ville ud? nej, den dato 26.7.1971, det var en dum dato – ja, jeg har “noget” med tal, så han blev, hvor han var, og kl 16 efter 8 timer med drop og småvéer, meddelte de mig, at de ville begynde forfra i morgen tidlig.

Så blev jeg sur! Forfra igen – jeg var rasende over, at de ikke bare fortsatte. Men de sagde, at det kunne jeg ikke holde til.

Så det blev 27.7.1971 i stedet, og det var da også meget bedre. Og det gik til gengæld meget stærkt, så stærkt, at hans far ikke nåede at komme med. Jeg bad jordemoderen om at ringe, men hun troede mig ikke, så hun sagde, at han behøvede ikke at skynde sig. Hun undskyldte meget bagefter og sagde til ham, at hun ikke kunne se på mig, hvor ondt det gjorde. Og det er nok rigtigt, for jeg har haft nemme fødsler alle 3 gange.