Jeg turbostrikker på denne trøje i vendestrik – modellen strikket flere gange før – i rosa/beige Kauni garn. Det bliver vist en god lun trøje til sønnens svigermor, der skal holde forår og sommer under vore køligere himmelstrøg, end den fugtige varme, hun kommer fra. Farverne er varme og alligevel sommerlige, og mon ikke de vil klæde hendes mørke farver?
Hvor heldig kan man være? Både hue og pulsvarmere passer, og fødselaren er meget glad for begge dele! Hun er kan godt li’, at jeg “har brugt sådan noget garn, der skfiter farve!”
Og så er Farmor’en også glad!
Til lykke med den første runde fødselsdag, Christina, 10 år! Det ved jeg, at du har set hen til.
Og selv om du stadig vil være den alleryngste i din nye klasse, hvor dine kammerater er 10 og 11 år, så er du nu ikke mere “bare” 9. Og trods din unge alder, klarer du dig rigtig godt i skolen.
Når man har “rund” fødselsdag, kigger man tilbage, og jeg har kigget lidt i fotoarkivet:
Det var jo dejligt, at der kom en pige i familien! Ikke mindst din far var stolt!
Farfar var også glad for den lille pige
1 års fødselsdag, tror jeg, og dukkehus.
Mariehøne
Så fin, da du skulle være brudepige! Sammen med storebror.
Det er jo ikke for ingenting, at jeg kalder dig for min “yndlingsmodel”,
Jeg har strikket mange trøjer, veste mm til dig.
Men det her tørklæde har du selv strikket.
Det var ikke din skyld, at pulsvarmerne, du strikkede i sidste uge, blev filtet for meget!
Men du har fået nogle andre. Kan du have en god fødselsdag!
Jeg har haft travlt med at strikke et nyt sæt pulsvarmere til Christina i stedet for det, hun selv havde strikket og som blev filtet for meget. Det blev så i noget helt andet garn, nemlig det skønne Mini Mochi, som er så flot i farverne og fantastisk blødt.
Og så ville hun gerne have en hue ligesom hendes mors, men i farver, så jeg eksperimenterede lidt, tog 2 forskellige nøgle Mini Mochi og hæklede med dobbelt tråd. Men det er ikke så tykt som det tykke garn, svigerdatterens hue er hæklet af, så jeg måtte prøve mig frem med, hvor meget der skulle tages ud.
Nu håber jeg, at det falder i smag, jeg kan lige nå at poste det, så får Christina en ekstra fødselsdagsgave i morgen, og så kan jeg nok få et billede af min yndlingsmodel!
Jeg er ud af en familie af handelsmænd, både mine morforældre og mine forældre var skohandlere, og min far gjorde meget ud af at give sine kunder god service. Så det er jeg opdraget med.
Nu er det mig, der er kunden, og jeg ved nok, hvornår jeg får god service!
Det fik jeg i dag hos Gårdbutikken Katrinelund hvor jeg holder meget af at købe garn og altid får en meget kompentent rådgivning.
Min svigerdatters mor fra Filippinerne kommer til DK igen i forbindelse med Christians konfirmation, og hun fryser nemt i vores klima. Så svigerdatteren luftede et ønske om at jeg strikker en ulden trøje til hendes mor, og det vil jeg selvfølgelig gerne. Så jeg havde købt noget lysegråt ufarvet Kauni samt en effektfarve i grå/sort og var gået i gang med en vendestrik-cardigan, som jeg har strikket flere af i forskellige farver.
Men den lysegrå, ufarvede havde en ubehagelig lugt, måske fordi den er uvasket og ufarvet. Det har jeg ellers aldrig oplevet med Kauni garn. Jeg kunne bare ikke strikke med den, kunne jeg mærke. Så i dag var jeg så ude hos Lene, og der er sandelig fin service! Jeg fik simpelthen garnet byttet – også det, jeg havde taget hul på! Det ville Lene selv prøve at strikke med, og så vaske det, så hun kunne konstatere, om det bare var spindeolie, eller om det måske kunne være de får, den naturfarvede uld kommer fra, der har en speciel lugt. Jeg var indstillet på, at det garn, jeg havde taget hul på, måtte jeg beholde. Men det blev også byttet. Det er god kundeservice!
Iøvrigt valgte jeg så helt andre farver, når nu jeg ikke kunne bruge den lysegrå, så trøjen bliver i rosa/lys beige i stedet. Det vil klæde svigerdatterens mørklødede mor, er jeg sikker på. Så jeg vil skynde mig at få gang i pindene, så den kan blive færdig inden 28. april, hvor hun, om alt går vel, lander i det måske kølige danske forår!
Ebbe blev glad for sin nye sweater “Smuthul”, og som forventet syntes han den er sjov med alle de mange smuthuller hele vejen rundt.
Så vi fik lige en lille mannequinopvisning..
..selv om han næsten ikke havde tid..
..han er nemlig i fuld gang med at lave sin egen videofilm! Ganske typisk for Ebbe, der er utroligt opfindsom og kreativ og kaster sig ud mange spændende aktiviteter – 9 år gammel!
FAKTA om “Smuthul”:
Opskrift fra Geilsk – desværre udgået ligesom garnet “Geilsk tyk uld”
Forbrug: 6 nøgler
Strikket oppefra og ned.
Hullerne strikket med en midlertidig tråd indsat og derefter kantet med kontrastfarve – ikke det hurtigste, det var derimod sweateren.
HOT or NOT: absolut HOT! Det er en skam, at den er udgået. Men garnet kan købes som Super Soft Tweed hos Weller har jeg fået at vide!
Jeg var heldig at købe opskriften, selv om garnet var udgået og den ikke kunne købes som kit – men så fandt jeg garnet i en tilbuds-restekasse på Husflidsmessen i Viborg, og der var lige akkurat nok til en drengesweater str. 10 år.
Og nu er den færdig, vasket og klar til Ebbe – jeg håber, han kan li’ den. Hans kusine synes i hvert fald, den er sje!
Den er fra Geilsk, men den er udgået. Det er en skam, for den er dejlig nem at strikke – bortset fra “smuthullerne” – de tager noget tid! Men den er da sjov. Der er hul igennem for hvert smuthul, og sweateren er ens for og bag, så der er også “smuthuller” på begge sider. Strikket oppefra og ned, så den blev så lang, som der var garn til!
Whisky kender gennem mange år lyden af HJEM-IS’s klokke (Søren var fast kunde), og da den lød her i eftermiddag, larmede han som sædvanligt. Nåh ja, jeg plejer jo ikke at købe is om vinteren, men med børnebørn på besøg, ku’ vi da godt se, hvad de havde.
Issælgeren fortalte, at de har noget nyt: man kan sende en sms til deres nummer – det står på et skilt på vognen – og så får man svar med det samme, om man har vundet! Øh! Jamen løb ind efter jeres mobiler, sagde jeg til ungerne, og så sendte de begge en sms — og hvad skete der? Christian læste op “Til lykke, du har vundet en kasse Summerdream”. Det sjoveste var næsten issælgerens ansigt – må jeg se? sagde han – og jo, den var god nok! Og han var nærmest lige så glad som vi.
En pakke til 90 kr indeholdende 10 isvafler! Sejt, siger ungerne! Til lykke siger jeg!
Så husk mobilen, når du går ud til HJEM-IS bilen!
Det er ikke så dårligt her dagen efter snefygningen at have 2 flinke sneryddere til at skovle i indkørslen og på køkkenterrassen, hvor der var glat til morgen.
Til gengæld slapper Christina så af med strikketøjet på sofaen bagefter! Det er sjovt: hun er virkelig god til at strikke, men det er kun, når hun er hos mig, hun strikker. Derhjemme glemmer hun det.
Hun kommer selv i tanker om, at hun gerne vil strikke, og lige så snart, hun har det i hænderne, så strikker hun på livet løs. Nu kan hun også slå op, skifte farve og lukke af, så hun er ved at strikke sig et par store pulsvarmere af lækkert alpakkagarn i 3 farver, og de skal valkes! Jeg tror, hun når det, inden hun skal hjem i morgen, og de skal nok blive flotte.
Men lige nu er de begge 2 ude og kælke med nabobørnene, Christian, den store dreng, kan nok hjælpe med at trække kælken med de mindre. Så de kommer sikkert hjem med røde kinder!
I går striglede de hund – i dag vinder de garn for mig. De må selvfølgelig arbejde for føden!
Når sandheden skal frem, så vil de faktisk gerne lave nogle ting for mig, og både at strigle hund og at vinde garn synes børnebørnene er rigtig sjovt!
Så de har vundet flere bundter garn op for mig skiftevis. Christina vandt bl.a. et bundt meget tyndt lacegarn, og jeg blev temmelig forbløffet, da hun kom og viste mig, at hun var færdig! Stille og roligt. Christian sætter turbo på, og så går det galt engang imellem, hvor tråden snurrer et par gange for meget rundt.
Men i dag har han også bagt æbletærte – den som han lærte at bage i efterårsferien, en af mine klassikere, som vi elsker. Han spurgte selv, om han måtte. Han havde prøvet at bage den derhjemme også, og da brændte han sin mors håndpisker af! Fordi margarinen var for kold. Hmm, det var hans mor nok ikke glad for. Men så måtte han piske flødeskummet med et almindeligt piskeris! I dag gik det fint, og den smagte, som den skal.
Det er dejligt, at de er så store, så man kan bede om hjælp til nogle ting. Christian har et par gange ageret fotostativ, når jeg fotograferer puttetæpper.
I dag var det dette flotte tæppe. “Hvor mange tæpper syr du egentlig i timen, Farmor?” spurgte den søde dreng!
Jeg har nu bare syet lukkekant omkring dette. Det er en UFO, som vi har fået foræret, og som Quiltefant har quiltet for Projekt Puttetæpper. Det er dejligt med alle de smukke og søde tæpper, og jeg fik lige en sms igennem til Radio P4 Trekanten, som i eftermiddag efterlyser anderledes navne på klubber, man er medlem af, og gerne vil vide, hvad man laver i de klubber. Så kunne jeg da ikke stå for at nævne “Projekt Puttetæpper”, som består af 93 damer, der syr ca 300 puttetæpper pr år til børn på julemærkehjem!