Farmor igen

Nu må jeg fortælle det: jeg skal være Farmor igen!

Yngstesønnen og svigerdatteren venter deres første barn! Det er stort! Både for dem og resten af familien – måske især de 2 bedstemødre, som begge har børnebørn i forvejen, men man kan vist aldrig få for mange! Og det første barn hos et par er altid et specielt lille mirakel.

De er jo ikke ganske unge, 39 og 38 år, mødte hinanden sent, har været sammen i 7 år og gift i 5, så det er rigtig dejligt.

Jeg indrømmer: jeg er lidt overtroisk mht graviditeter, så jeg kan godt nære mig lidt endnu og begynder ikke at strikke, før efter de 3 første måneder. Men man kan jo godt drømme og gramse garnet, som er det blødeste bløde, og det søde kit fra Markno har ligget på lageret længe!

Det var vist godt, at jeg fik skippet “Det hele kongerige” af til Stockholm, før jeg fik nyheden. For så bliver det et helt nyt svøb, jeg strikker – men det skal lige vente lidt. Den lille vest her bliver noget af det første – eller et par små sokker – eller…..

Jeg glæder mig til april!

Æbler – æbler – æbler

Jeg har været på pluk-selv-æble-tur i dag på Nordfyn, nærmere betegnet her sammen med Christian og Christina, som hjalp med at plukke de dejligste æbler. 

Der var 3 sorter, der var plukkemodne, her er det Aroma..

…som Christina lige skal finde ud af at plukke, uden at æblerne ved siden af ryger på jorden…

..mens Christian prøvede det allerede sidste år og derfor har rutinen!

De smager bare så dejligt, og foruden denne sort plukkede vi også Rød Gråsten og Sunrise, sidstnævnte smager helt fantastisk, men skal spises straks!

Vi plukkede faktisk 50 kg, man kan jo ikke få nok, når der er så mange! Men nogle af dem havnede hos de 2 flinke plukkere og nogle hos datterens familie. Og så bliver der nok også nogle til nabobørnene herhjemme.

Og så fik vi lov til at samle nedfaldsæbler, som sønnen vil prøve at koge æblesaft af i min saftkoger. Det har jeg gjort før for mange år siden, og det smager rigtig godt.

Sikke en dejlig dag!

Hårdt for hænder og skuldre

Jeg er bange for, at min svigerdatter tror, jeg ikke strikker på hendes trøje!

Det gør jeg – men ikke ret længe ad gangen, for det er utroligt hårdt med det tykke, ufleksible garn, og så dobbelt + pinde nr 12!

Så hænder og skuldre må have noget andet at bestille indimellem.

Nu passer det mig så også meget godt at have flere projekter i gang samtidig, og jeg er jo igen-igen i gang med et stort sengetæppe i Japansk foldeteknik m/”blomstereffekt” men i stærkere farver, som dette tæppe, der er til salg på auktion til fordel for Julemærkefonden. Der er nogen, der spørger, om jeg ikke bliver træt af det – nej, det tror jeg ikke, for det er kønne farver, og det er dejligt at sidde med, nemt at tage med sig og det er jo aldrig det samme.

Men selvfølgelig skal svigerdatteren snart have sin trøje til, når det bliver koldt.

Suk – hvor smukt!

 

Lækkert og meget smukt! Det er “Det hele kongerige” – det skotsk/shetlandske traditionelle babysjal, som blev populært i Danmark, da Kronprinsesse Mary i 2005 forlod Rigshospitalet med Prins Christian svøbt i det sjal, som efter sigende er strikket af hendes egen Mor.

“Prinsesjalet” kaldes det også, Hap-shawl er vist det skotske navn for det smukke sjal.

Det er dejligt at strikke, og jeg har altid haft lyst til at strikke det – men der skal være en modtager, synes jeg. Det er der meget snart oppe i Stockholm, hvor Sissel kan nedkomme, når det skal være, og gøre Klara til storesøster til en lille søster eller bror. De har ikke ønsket at vide, hvad det er, men alt er tjekket og kontrolleret, efter at Klara blev født med alvorlig hjertefejl i 2005 og har gennemgået mange operationer.

Jeg har strikket sjalet i Inca Alpacca og købte strikkekittet hos Markno for flere år siden. Nu er det vasket, blokket og klar til afsendelse i morgen, så håber jeg, at Sissel kan bære sin baby hjem i det!

På bagsmækken – hvor sejt!

Er hun ikke sej? Svigerdatteren i outfit til den første køretur på den nyanskaffede motorcykel!

Ifølge sin mand – “har Leonor været med på en lille tur til Bredballe via den gamle landevej og over Vejlefjordbroen, og hjem igen via Vejle by, Munkebjerg med rigtig mange dejlige sving og motortrafikvej fra Børkop.

En frisk lille tur på 70-80 km. Hun følger fint med i svingene, og syntes også det går fint.”

Ja, bare han nu passer på hende!

Besøg af et rødt lyn

Jeg havde jo hørt om den og set et billede af den – den røde Honda, som ældstesønnen har drømt om længe! Og pludselig var han her for at vise den frem!

Han hentede den på Sjælland i weekenden (på en trailer), tog kørekortet i går og kørte prøveturen for at besøge sin mor i eftermiddags!

Whisky var som altid lykkelig for at se én af “sin flok”, men han var godt nok ikke meget for den maskine, når den blev startet. Den kører ellers meget pænt og ikke særligt larmende, men han kunne ikke lide den.

Jeg synes, det er en flot maskine og kunne forresten rigtig godt lide at køre motorcykel (på bagsmækken), da jeg var ung, og jeg krydser fingre og regner med, at han kører pænt og passer på sig selv! Han er jo familiefar!

Whisky fik besøg af en lille dame

Det blev en dejlig dag med mange tanker til Søren og et lille besøg på kirkegården med lidt blomster – en hyggelig køretur med datter og børnebørn.

Vi fik lige gjort lidt rent for visne blade, så nu er der fint!

Den spændende begivenhed herhjemme var mødet mellem datterens lille hundehvalp Bodil – præcis i dag 4 mdr. gammel – og Whisky.

Jeg var ikke i tvivl om, at det ville gå godt, for Whisky vil meget gerne hilse på og lege med andre hunde, også de små, som vi møder. Vi lod dem mødes udenfor og hilse på, og Bodil er en meget vaks lille dame, der hurtigt forstod, at ham den store ikke var spor farlig! Han accepterede også fuldstændig, at hun kom med indenfor, og de fandt også ud af at bytte legetøj!

Undskyld de uskarpe billeder, men det er svært, når det går stærkt!  Se bare, hvor fint de begge “sitter”..

..og dækker. Hun er utroligt dygtig og lærenem, den lille “Tibetaner”. Hun har en lynhurtig opfattelse, så hun var heller ikke længe om at indtage den lille babysækkestol, jeg havde fundet frem, som erstatning for den større, hun har hjemme. Og så bragte hun sit “bytte” hen i stolen, som blev hendes domæne eller helle.

Whiskys pædagogiske legetøj fandt hun også hurtigt ud af – alt hvad der har med godbidder at gøre, er hun kvik til.

Selv aftensmaden kunne de indtage side om side, det er da flot første gang, de er sammen. Ingen tvivl om, at de allerede er gode venner! Hun er virkelig en utrolig dejlig lille hund, sjov, dygtig og modig, når hun dristede sig til at “lege-knurre” ad den store fætter.

På vejen hjem fra Kjellerup besøgte vi et “pluk-selv-blomster-sted”, hvor der var masser af solsikker, georginer og gladiolus. Det var ikke til at stå for!

I dag..

.. er det lidt vemodigt – en af de “første-gang-uden-Søren-dage”, som der er mange af i år. Det er Sørens fødselsdag, og jeg er glad for, at vi nåede at fejre hans 75 års fødselsdag sidste år med en dejlig fest for den allernærmeste familie. Men selvfølgelig savner jeg ham ekstra en dag som i dag, så det våde vejr, da jeg gik morgentur med Whisky, passede meget godt til humøret!

Men nu er solen ved at bryde igennem, og datter-familien kommer på besøg i dag, for første gang med deres lille hundehvalp “Bodil” ! Det er spændende, hvordan hun og Whisky finder ud af det!

Og så kører vi en tur til Hørup Kirkegård i Kjellerup. Det skal nok blive en god dag.

Surprise udflugt

Jeg blev helt bogstaveligt taget på sengen lørdag morgen kl 07, da jeg troede at høre forkert: min telefon ringede – og det havde den vist gjort flere gange, før jeg reagerede, for jeg har ikke tlf. i soveværelset! Endelig kom jeg ud af sengen, og så var det yngstesønnen, der bad mig få tøj på og lufte min hund, for de var på vej med morgenmad! Fra Fredericia sammen med hans storebror med familie!

OK, jeg vidste godt, at de skulle i Legoland sammen, og jeg havde også hjulpet ham med at sørge for en overraskelse i form af et Danewood quiltestativ til svigerdatteren i anledning af deres 5 års bryllupsdag, som de ville hente i løbet af weekenden, men det var da et sjovt tidspunkt og en lang omvej til Legoland? Men jeg fik da fortalt, at jeg havde lovet at passe 2 af naboens børn i dag, hvilket så betød en lille ændring af deres surprise-plan, som jeg først fik fortalt, da de kom.

Jeg skulle med i Legoland! Og så ville de da bare invitere nabobørnene med! Så det måtte jeg jo lige skynde mig over og fortælle naboen og hendes børn. Det viste sig, at den lille aldrig har været i Legoland og den store kun som ganske lille, så hun kunne ikke huske noget derfra!

Begge mine sønne-familier er store fans af Legoland og Tivoli og har sæsonkort, så de kan invitere gæster med for ½ pris. Og de syntes, det kunne være sjovt at give de 2 piger en oplevelse – og det skal jeg love for, at det blev!

Begge piger gled lynhurtigt ind i vores familieflok, og svigerdøtre og sønner tog sig af dem som deres egne! Velkomsten udenfor Legoland af en “prinsesse” var sød. Christina og hendes storebror Christian gjorde også alt for at invi lille Emma og søde Marie i herlighederne.

Der blev sejlet..

..og fløjet – og svigerdatteren kravlede både ned i både og op i flyvere, gondoler osv!

Der blev roteret og kørt i rutchebaner, så der var nogen, der fik lidt kvalme!

Hele familien besatte flere vogne i højbanen..

de store piger klarede køreskolen mægtig flot

både Maria

og Christina, som fik ros af kørselslederen for at vise tydelig tegn!

Vi var iøvrigt noget forargede over, at nogle større drenge, som overhovedet ikke overholdt færdselsreglerne, men kørte over for rødt, ikke respekterede hajtænder og chikanerede de andre, ikke blev smidt ud, men fik et kørekort som alle andre, der kørte pænt – det burde de ikke have fået!

Emma nød sejlturene, også i Piratland.

Og turen med minetoget

men når det blev mørkt ind i bjerget, var det godt at have storesøster at gemme sig hos!

Trods Christians ihærdige overtalelsesforsøg, lykkedes det ikke at få mig overtalt til hverken de vilde rutchebaner eller vandrutchebanerne, men dem nød resten, kan man se, hvem der lander i dette kano-splash?

Det gør Christian, svigerdøtrene og yngstesønnen.

Ugh! Emma blev prydet med indianerfjer – de store piger valgte armbånd.

Men fotograferes sammen med indianeren – nej der gik grænsen for modet! Han måtte pænt holde sig i baggrunden!

Pigernes kriller i maven af “Frøhop” illustrerer meget fint glæden ved en dejlig dag – trods tiltagende regn, der ikke generede os synderligt. Sikke en overraskelse! Vi var bare så heldige, syntes “mine låne-børnebørn” såvel som mine egne! Og nu har vi nogle fribilletter til en besøg mere, hvor deres bror Mads forhåbentlig kan komme med og få det ligeså sjovt!

ADVARSEL: ulækre billeder

Så nu fik jeg ram på dem! Jeg vidste godt, at jeg havde “dræbersnegle” – det har vi haft i mange år, og vi har altid jagtet dem med forskellige midler – men jeg vidste ikke, at der var så mange! De gemmer sig jo, de skarn.

Jeg plejer at gå med min blomstersprøjte fyldt med vand + 3-dobbelt salmiakspiritus, samt en lille skovl, så jeg skovler dem ud i jord, før jeg sprøjter dem, ellers kommer der gule pletter på græsplænen (jeg gør stadig som Søren har dikteret!)

Men jeg har opdaget: – at de næsten har spist en Klematis – at de havde kurs mod en anden af samme slags – at der var mange omkring de store Hosta – og at de var godt i gang med at æde kartoffeltoppene!

Så nu fandt jeg sneglegiften frem i går og strøede tæt mange steder (de blå korn). Og samtidig med regnvejret, som lokker sneglene frem, har det givet resultat!

Jeg kan altså ikke lide de slimede kryb – Addr! Og nu ligger de så i massevis, halvdøde og drukner i regnpytterne. Jeg har ikke spor medlidenhed!

Enkelte steder var der stadig nogle, som ikke havde været i giften, de fik lige et skvæt med sprøjten!

Det er ikke løgn, at vi har samlet i 10.000-vis, det slår vist ikke engang til, Søren var i TV et par gange det første år, hvor han demonstrerede, hvordan han slog dem ihjel, det år talte han dem, der var over 16.000! Dengang var det med benzin el. salt, men saltet holdt han op med, da han så virkningerne på de grønne områder året efter, hvor der var brune kanter langs skolestien og andre steder. Så fik han rådet med salmiakspiritus+vand, som vi har brugt siden kombineret med sneglegift. Det omdannes til gødning, og det er effektivt!

Det er som med mange andre ting, som Søren plejer at ordne: jeg får et sug i maven og en lille klump i halsen, når jeg finder hans store gummihandsker og hans bøtter med sneglegift frem! Men så tænker jeg på, at han ville jo ikke kunne gøre det, så syg han var. Og så ville det have været synd for ham.