Kategoriarkiv: Familien

Komplikationer – hovedet i blød

Posted on by
1

Altså det her vidunderlige snevejr, det giver komplikationer i forhold til julerejser! Man tør jo ikke rigtig stole på, at det bliver tøvejr / håbe på sneen bliver liggende – hvad det nu er, man helst vil!

Juleaftensplanerne var lige ved at gå i vasken, idet kusinerne slet ikke kunne overse rejseplanerne og ikke turde køre i bil med udsigt til sne/regn/slud eller hvad det nu blev. Toget har været alternativet, og det er også OK, men når de så kom hjem sent på juleaften, ville det måske blive umuligt at få en taxa det sidste stykke.

Så afbudet var besluttet! Ja, indtil jeg kom med på råd! For der måtte kunne findes en løsning – man er vel gammelt organisationsmenneske (læs:spejder)!

De 2 kusiner (Sørens) har i mange år holdt jul alene sammen, men vore børn har de seneste år på skift inviteret dem til at holde juleaften sammen med os. Således også i år. Og det var en begivenhed, Søren var meget glad for og glædede sig over – og til! Han nåede det ikke i år. Men vi ville nok have været endnu mere kede af det, hvis de ikke kunne være med netop i år!

Så hovedet i blød og forskellige muligheder endevendt! Og nu er det hele faldet på plads med juleaften hos den ene familie – overnatning hos den anden – afhentning er på plads – alternativet er toget, men uden hjemrejse juleaften – juledag og julefrokost hos den anden familie, hvor yngstesønnen og svigerdatteren kommer til. Der bliver trængsel i det lille hjem, luftmadrasser og gæsteseng må tages i brug, men hvor der er hjerterum…. og det er der!

Jeg er så glad for, at det lykkedes!

Yndlingsmodellen – nu med briller

Posted on by
4

christina 181209 med briller

Min yndlingsmodel har skiftet udseende! Christina har fået briller, og det ser ikke ud til, at det generer hende!

Hun er nærsynet ligesom min mor/hendes oldemor, mig/hendes farmor, hendes far, hendes faster og hendes farbror – så hun må jo være arveligt belastet!

Jeg kan huske, da jeg fik briller som 12-årig, at jeg blev så forbavset over, at jeg kunne se de tynde grene på træerne. Jeg vidste jo ikke, at jeg IKKE havde kunne se dem. Christina har også oplevet, at hun pludselig kunne se meget mere.

Men brillerne er jo helt anderledes i dag. Min mors briller var meget uklædelige runde “sygekassebriller”, det har jeg set på billeder:

min dåb

Mine var nu heller ikke for kønne

4 piger

Det var julekort-billede af os 4 søstre, og jeg var ikke glad for de briller, for jeg brugte dem kun i skolen og biografen! Først flere år efter blev det nødvendigt at bruge dem.

Og da jeg i 1994 var i Moskva sammen med 4 af mine spejdere på 14-16 år for at hjælpe nogle unge russere med at starte en spejdergruppe – et nyt og ukendt begreb for russere så kort efter Sovjetunionens sammenbrud, var briller som disse:

hanne0108 2

..alt for moderne til at jeg kunne give mig ud for at være russer, som de unge mennesker ville. De var nemlig chokerede over, at vi skulle betale 10 gange så meget for at komme ind i Kreml, som de selv skulle, så de ændrede vores udseende og beordrede os til at holde munden lukket! Jeg skulle tage brillerne af,  jeg måtte ikke gå med min “Fjällräven” på ryggen, den tog en af drengene, og en af de unge piger tog mig omsorgsfuldt under armen, som man ville gøre med en gammel babuschka! Vi kom ind! 

Men Christina kan godt være fotomodel med sine smarte briller.

christina 181209 med briller 2

Ebbes fødselsdag

Posted on by
4

Hjemme igen efter nogle dramatiske begivenheder omkring Ebbes 8 års fødselsdag, hvor han i den grad fik opfyldt sit hedeste ønske: snevejr! Men også andre brugbare gaver, bl.a. flere æsker LEGO, som han er meget dygtig til at bygge med:

gaver

.. også sammen med kusinen

lego

Og her er så de 2 direkte årsager til, at jeg ikke blev hjemme, men vovede mig ud i sneen, så jeg ikke kunne komme hjem igen:

ebbe og kagemand

Ebbe og hans kagemand af fynsk brunsviger, som jeg havde bagt herhjemme og transporterede varm i bil / tog til Fredericia, hvor den blev skåret ud og pyntet. Det skulle han jo ikke undvære.

vindue

Helles køkkenvindue, pyntet med masser af lys og hyacinther, samt den stjerne, jeg har skåret for ca 12 år siden, så den har holdt sig godt! Og så en guirlande med svampe, hentet her.

bil

Og se nu lige her: hvad gør en svigersøn ikke, for at slippe af med svigermor! Og så lykkedes det ikke – jo, han kom af med svigermor, men det var ved genboens hjælp, for hans bil skøjtede rundt i den tykke sne, da han fik den fri. Men viljen var der! Og jeg ved godt, at han vidste, hvor gerne jeg ville hjem! Det kom jeg, og Whisky er glad, og jeg er træt!

Men min bil holder på en P-plads ved Horsens banegård, for den var sneet til, så jeg ikke turde forsøge at køre. Men nu tager en nabo med mig ud og skovler den fri i morgen tidlig! Hvor er det godt med hjælpsomme naboer! Whisky havde også fået god pasning. Jeg har det som om det er flere dage, jeg har været væk, øj hvor er jeg træt!

Familiehygge og en god spøg i sneen

Posted on by
4

Da vi hyggede os i går, havde jeg selvfølgelig strikketøjet fremme, og så ville kusine Maja så gerne lære at strikke, men hendes mor og mormor strikker ikke, og farmor kan til sin store sorg desværre ikke pga stærk ledegigt. Det ville jeg selvfølgelig gerne hjælpe med, og Maja var rigtig dygtig, hurtig og ikke mindst vedholdende!

strikkeundervisning

På et tidspunkt fangede svigersønnen “3 generationer”, med datteren, niecen og mormor i sofaen med hvert sit strikketøj – ren familiehygge!

generationsstrik

Datteren er altid god for en spøg, så da hun startede af sted på arbejde som lærer på en lille skole i morges, og hun ikke kunne cykle, som hun plejer, iførte hun sig godt med varm tøj og en blinkende blå alarm! Og så travede hun af sted! Gad vide, hvad hendes elever har sagt til den mundering! Fedt, tror jeg!

snealarm

Indesneet

Posted on by
5

Ebbes fødselsdag 16.12. vil blive en af de datoer, vi altid vil huske!

Den voldsomme sne, der faldt over os – især på Fyn og det sydlige Jylland – var jo alletiders for sådanne friske drenge som Ebbe, meeen jeg er ikke så stolt ved situationen! For jeg er sneet ind i Fredericia med Whisky alene hjemme! (Så uvelkomne besøgende skal nok få deres bekomst) Og med bilen holdende ved Horsens banegård – altså jeg har ikke sovet meget af bekymring: “Hvad skal jeg gøre – hvordan kommer jeg hjem – og hvornår?”

Jeg havde da nogen bekymring i går formiddags, da der var faldet en del sne, men det så på den anden side ud til, at der blev ryddet, så jeg havde bagt den brunsviger, som jeg havde aftalt med Ebbes mor, den skulle skæres ud til kagemand og pyntes. Og jeg var ved at pakke sammen til et éndagsbesøg i Fredericia, da Helle ringede og advarede, for hernede var der faldet noget mere sne.

Så enden på det blev, at jeg pakkede om, så der var lidt mindre at bære på, og så kørte jeg til Horsens (uden problemer, bare lidt forsigtigt), parkerede bilen og tog toget, som iøvrigt var propfuldt. Vi har grinet lidt af, at Helle sagde: “du kan jo bare pakke en stor sæk med gaver og pakke en pose om den varme brunsviger og så holde den vandret” – HA! det er i hvert fald svært i trængslen i et tog med alt for mange mennesker, men heldigvis var kagen kølet så meget af, at jeg kunne holde posen lodret, kagen var stadig i bradepanden, så den holdt sig fint nok. Og jeg stod kun op til Vejle, mine grå lokker fik en ung pige til at tilbyde mig sit klapsæde, tak for det! Og svigersønnen hentede mig på perronen, så kunne han slæbe.

Og det var jo alletiders fødselsdag for familien, hvor det andet hold bedsteforældre lige var kommet hjem fra Spanien, hvor de bor ½ af året (sikke et vejr at komme hjem til!) og fætre og kusiner kunne boltre sig i sneen i haven.

Men, men, men! Det gik efterhånden op for os, at jeg ikke kunne komme hjem! Jeg turde med den udsigt, meteorologerne blev ved med at true med, ikke køre fra Horsens til Brædstrup og risikere at køre fast! Så de fik mig overtalt til at overnatte. Og så er det godt med gode naboer! For igen måtte jeg ringe til en nabo (som jeg gjorde, da de bad mig blive den sidste nat, Søren var på sygehuset) og aftale, at hun tog sig af Whisky. Heldigvis kan hun komme ind, og Whisky kender hende og er glad for hende. Så han bliver luftet og sørget for, og han er god til at være alene.

Jeg havde regnet med straks her til morgen at tage toget til Horsens, men al udkørsel bliver foreløbig frarådet, så jeg er nødt til at blive, indtil jeg er sikker på, at jeg kan komme fra Horsens til Brædstrup, evt. lade bilen stå og tage bussen, og så hente bilen i morgen! Puh ha, jeg har det ikke godt med det, jeg er rastløs og vil hjem!

Men jeg ved godt, at det er værre endnu mange andre steder. Sønnerne havde aftalt julegaveudveksling via en bekendt, der kører mellem København og Fredericia, han havde hentet gavesækken i Fredericia og skulle komme retur i går eftermiddags, men kom ikke før kl 22.00! Han havde været 5 timer om at komme over Fyn!

Jamen jeg tænker på, at hvis Søren stadig havde ligget hjemme i sin stue, og jeg skulle have været hjem til ham – hvad skulle jeg så have gjort? Nå, så var jeg nok ikke taget af sted!

Ebbe skal holde  drengefødselsdag i eftermiidag, hvor forældrene ville hente drengene fra klassen i skolen, men nu er skolen lukket! Så der må findes andre løsninger i dagens løb.

"Nu kan du bestemme!"

Posted on by
7

Det er altså en underlig tanke! Jeg har været i skifteretten i dag og har fået skifteretsattest.

“Nu er det dit, det hele, og du kan selv bestemme!” sagde den ualmindelig tiltalende fuldmægtig, der behandlede mit skifte. Ja, det er det jo, og det vidste jeg selvfølgelig godt, og det var også meningen, vi havde jo fælleseje, intet testamente, ingen særbørn, ingen gæld ud over lidt restgæld i huset, det hele blev gennemgået, og det var i virkeligheden bare en bekræftelse på de oplysninger, hun havde i forvejen + mine egne kontooplysninger. Hus – gammel bil – hvad kunne den sættes til, det er ikke meget! – Sørens pensionsoplysninger måtte jeg give hende, dem vidste hun ikke noget om – børnenes data havde hun også, de får brev om, at jeg sidder i uskiftet bo – det ved de godt.

Jeg kunne gøre retten en tjeneste og udfylde et spørgeskema, hvor jeg krydsede af, hvor tilfreds/utilfreds jeg var, det kunne kun blive positivt, for hun var simpelthen så kompetent, venlig og naturlig. Ikke meget rets-embedsmand der!

Og så betalte jeg for den attest, det hele tog 25 minutter, og så var det, hun sluttede med den bemærkning om, at nu kan jeg selv bestemme over det hele – “men det har du måske altid gjort?” Nej, det har jeg ikke, det er Søren, der har styret, det ved vist alle, der kender os, og det har han gjort godt, så han var fortrøstningfuld, da han sagde: “Nu må du se, om du kan klare dig!”

Vi har bestemt ikke altid været enige om økonomien, men det har mest været i småtingsafdelingen, hvor han kunne være mere forsigtig end jeg! Jeg har ikke været i tvivl om, at det er hans fortjeneste, at jeg sidder lunt i svinget nu. Og selv om jeg “selv kan bestemme”, så kan jeg sagtens se, at lidt forsigtighed vil være med til at bevare den situation. Og så er det, at de regninger, jeg har fået i forbindelse med bisættelsen, gravsted osv godt kan ryste mig lidt! Det er dyrt. Tænk, hvis man sad med en hvis legemsdel i vandskorpen, hvordan skulle man så klare de udgifter?

Men jeg har det godt med at have bestemt, hvordan det skulle være.

Nu skal benene smækkes op!

Posted on by
2

Nu trænger jeg til at hvile benene! Det var en travl, men dejlig dag i går. Og i dag har vi også fået ordnet en hel masse i formiddags, inden jeg drog af til Løndal for at være “kustode”. De ville ikke med, “børnene”, i stedet satte sønnerne julebelysning op i haven og carporten, idet de kasserede mine gamle kæder, hvor alt for mange pærer ikke duede. Så da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen, strålede lysene mig i møde, det var bare så flot!

Og inde havde svigerdøtrene pudset sølvtøj, støvsuget og ryddet så flot op, inden de drog hver til sit, så det var en fornøjelse at komme hjem til, hvor er det dejligt.

Men jeg havde frygtelig krampe i benene i nat af al den traven i går, så jeg må nok hellere få benene op og så ellers lave ingenting i aften foran TV ….nåh ja, “ingenting” betyder: strikke på min “Kalenderhalsduk” med det lækre moskusgarn – jeg er jo blevet lidt bagud!

Et smukt hvilested

Posted on by
7

gravsted

Det blev en god lille begivenhed, da vi stedte Søren til hvile i hans forældres gravsted i hans hjemby. Kirkegården havde forberedt det så fint, vi hentede urnen i kapellet, hvor der var tændt levende lys. Ældstesønnen bar urnen hen til gravstedet og satte den ned, hvor en smuk krans markerede, hvor der var gravet. Og så lagde vi vore kranse og dekorationer. Vi fik også aftalt, hvordan der skal flyttes lidt på det, der står i forvejen, det er et stort gravsted, så der er fint plads til den nye sten, som vi havde været henne og vælge ud. Vi valgte en anden, end den stenhuggeren havde foreslået, men stadig en, der passer pænt til den natursten, der er minde om forældrene. De kønne røde “Igaliko-sten”  har Søren selv hjembragt fra Grønland.

Jeg havde bestilt julestjerner på min krans, for netop her i december købte Søren altid en hel masse julestjerner og satte rundt omkring i huset. Det er ikke sikkert, de holder så længe udendørs, men dekorationen er lavet sådan, at man bare kan tage mini-julestjernerne væk, og så er kransen stadigvæk pyntet med kogler, mos og bær.

Det var en dejlig oplevelse, og skønt at vi kunne være sammen om den, børnebørn, børn og jeg.

Nu hygger vi os, har fået noget godt at spise, sønnerne har kigget på deres fars tøj og kan godt bruge noget af det, det er jeg glad for. Der var også noget, svigersønnen kunne bruge, selv om han har en anden statur, og drengene kunne bruge huer, pyjamas’er og sko! Livet går videre, det er som det skal være.

Med EXPRESS-post fra…. Laos!!!

Posted on by
8

pakke

Det er ikke hver dag, jeg får EXPRESS-pakke! Men i dag kom den gule bil med en spændende pakke fra Laos!

Og se engang, hvad den indeholdt!

Fra min lillesøster, der dyrker bananer i Laos, kom denne utroligt smukke bordløber i de fineste silker, syet som patchwork! Er det ikke fantastisk?

bord

Søster Gitte fortæller, at den er syet i en lille laotisk landsby af en af de mange flittige, men yderst fattige bønderkoner. Silken er spundet af silkeorme, og dernæst vævet i hånden i en af  de utallige fattige byer, langt fra alfarvej og syet i hånden i en anden af de små byer.silker

Da kineserne startede med at udvinde og udnytte silken for mere end 5.000 år siden, var silke forbeholdt Kejseren og hans utallige koner og børn! Nu til dags er silke næsten hvermandseje! Hvor er det smukt!

blomster

Og se nu her! Hvor smukt den flotte silkeløber klæder den yndige buket, jeg fik i går , da jeg var til patchwork i Vitus Bering Quilterne!

Jeg føler mig meget forkælet og omsluttet af kærlig omsorg! TAK!

Og hvor er det så lige, at Laos ligger? Jo, langt ude i Østen, mellem Thailand, Cambodia og Vietnam. Og pakken nåede mig på bare 3 dage!

At være pårørende

Posted on by
13

avis

Jeg elsker jo min morgenavis og meget gerne et strikketøj af de enklere, mens jeg læser!

I morges blev jeg naturligvis fanget af denne artikel om, at mange pårørende til patienter (lungekræft i dette tilfælde) føler sig udenfor. Avisen havde så snakket med et ægtepar, som taklede det på nogenlunde samme måde, som Søren og jeg gjorde.

Nemlig ved, at ALT var fælles omkring hans sygdom. Det kan jeg kun varmt anbefale. Avisen skriver både om eksempler på, at pårørende føler sig sat udenfor eller glemt af behandlersystemet, og på at de selv trækker sig, eller bliver for omklamrende

Det faldt helt naturligt for både Søren og mig, at jeg var med i alt. Jeg var med til samtlige behandlinger – også de ubehagelige – lige fra starten for 1½ år siden. Søren kaldte mig selv sin “sekretær” og henviste til mig, når han fik nye oplysninger og instrukser, ny medicin osv. Så var han sikker på, at han ikke glemte noget. Jeg var også hans chauffør, pga medicinen valgte han selv at undlade at køre bil.

Og selv om vi havde en dygtig hjemmepleje, var det stadig mig, der talte piller op og havde godt styr på den forskellige medicin – jeg oplevede faktisk af og til, at læger/sygeplejersker spurgte til min faglighed, som jeg ikke har spor af, men jeg lærte mig det, jeg havde brug for. Hjemmesygeplejersken havde flere gange snakket om at overtage det efterhånden omfattende optællingsarbejde, for at skåne og hjælpe mig, men det blev det ikke til.

Vi havde det begge 2 rigtig godt med, at jeg tog aktivt del i behandlingen – og ja, jeg måtte nok lige huske mig på ikke at blive omklamrende! – men jeg er sikker på, at Søren også var glad for min deltagelse i plejen, han gav på smukkeste vis udtryk for det i den imponerende tale, han holdt for mig på min fødselsdag, hvor han rejste sig op ved festen, kun 14 dage efter, at han havde fået den nye hofte!

Hele dette fællesskab omkring sygdommen gjorde det også naturligt, at jeg til sidst blev hans “advokat” og sørgede for, at der blev sat turbo på hans hjemsendelse fra sygehuset, og jeg sad hos ham i ambulancen og fortalte ham, hvor langt vi var! Jeg er overbevist om, at det var med til at han klarede det.

Alt dette er helt klart også med til, at JEG har det godt nu, hvor jeg ved, at jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for ham i hele forløbet.

sørens sokker

Og nu er jeg ved en lille banal ting: Et par af Sørens sokker lå til at få en ny tå! Ja, kald mig gammeldags, men det er gode, bløde hjemmestrikkede sokker, og jeg har mere af garnet. Så nu er de blevet kortet lidt af og får ny tå, så de passer mig! Sentimental? Nej, slet ikke, jeg synes, det er hyggeligt!