Jeg vover at trække Kamelia’en lidt længere frem i lyset (og holder øje med evt. nattefrost).
Det er så dejligt, at den har klaret vinteren ude uden at fryse. Den har stået trukket godt ind i hjørnet under tagudhænget, og så har det været heldigt, at vinteren var så mild. Der er mange knopper, så det er spændende, om de alle springer ud!
Det er noget af det, jeg elsker ved patchwork og Projekt Puttetæpper! Et fint samarbejde!
Dette var en UFO, som jeg modtog til Projekt Puttetæpper – jeg var helt vild efter selv at sy de forskellige dele sammen, men det er jo ikke realistisk, at jeg selv vil lave alt det flotte, vi modtager! Så en af vore meget flittige tæppetanter, Karin i Hornbæk, har syet toppen færdig, men syntes, det var lidt for stort til at quilte det i hendes maskine. Så det har Laila gjort på den store long-arm-maskine på Depotgården! Og så har jeg syet lukkekanten på – det tager ikke så lang tid, og det vil jeg gerne (nogen synes, det er træls, men ikke jeg 🙂 ).
Det smukke, matchende bagsidestof fulgte med UFO’en fra den gavmilde giver, er det ikke blevet flot? Det barn på et af julemærkehjemmene, der får det, må da blive lykkelig!
Birgit Glüsing (Projekt Puttetæppers “Mor”) syr de sødeste, fineste puttetæpper, og altid helst af rester (dem har vi jo mange af!).
Jeg har lige fået dette billede fra hende af det seneste. Det er typisk Birgit-arbejde! Håndsyet “på amerikansk” (uden pap) og håndquiltet. Og i lyse farver.
Da toppen var færdig, var den for lille, men så lavede hun den flotte kant, hvor alle firkanterne er af stof, som også findes i blokkene. Det er da lige prikken over i’et!
Jeg elsker restetæpper, det gør Birgit også, der er sådan et liv i dem.
Birgit, som bor i Lyngby, tager altid selv ind til Julemærkefondens kontor og afleverer puttetæpperne, der så bliver bragt til Kildemose, så sparer hun portoen!
I går kusinen, der blev 80, i morgen Christian, der bliver 17 år, og i overmorgen fylder Diki 2 år!
Der er kommet fødselsdagsbrev til ham! Vi lukker det ikke op før på dagen! Det står der, at vi ikke må!
Det er selvfølgelig helt OK og faktisk lidt sjovt, når mine besøgende på bloggen bruger mig/min blog som kommunikationsmiddel! Helt i orden, Kirsten og Diana.
Dejligt, at det er gået så godt med dig, Kirsten! Så nemt synes jeg ikke, de meget mere kortvarige bedøvelser er gået for mig, men det var også andre midler, der blev brugt og en helt anden type operation.
Nu er jeg hjemme igen hos min glade lille hund, som har været alene hjemme (han bliver bare glad, når jeg kommer hjem – ingen fortrydelse der!). Jeg har været til en hyggelig 80-års fødselsdag i Vejle, hvor vi har spist et sted, jeg aldrig har været før: Mary’s torv, Neptun restaurant, hvor man sidder som om det er en fortovsrestaurant, men med overdækning, det er meget hyggeligt. Og meget, meget lækker mad!
Og i morgen skal vi have gæster, så nu skal der soves ud, det har været en lang dag.
God nat!
SÅ GLADE er børnene i dag, hvor de har fået par flotte hjemmestrikkede hyggesokker, inden de tog hjem på weekend!
Sokkerne er strikket af forskellige strikkeglade damer fra hele landet i Projekt Hyggesokker http://projekthyggesokker.blogspot.dk/
Jeg havde en hel kasse fuld med forleden, da jeg var på Fjordmark med puttetæpper.
..til brunch med min lillesøster og svoger fra Kerteminde og ældstesønnen og svigerdatteren, som har fridag i dag, så det kunne lige passe.
Det har været meget hyggeligt, og kneveren gik! Vi har ikke set hinanden længe, hun udsatte sin fødselsdag sidste sommer, fordi jeg skulle igennem den galdestensoperation, som blev til mange. Men nu har jeg fået indkaldelse til det sidste: ambulant fjernelse af galdeblæren – så skulle jeg være ovre alt det. Så hun har sat dato på en ny familiesammenkomst og reserveret sin svigerfamilies sommerhus i forbindelse med sin næste fødselsdag – det vil jeg glæde mig til. Så håber vi, at alle kan komme – vores børn, svigerbørn og børnebørn, niece og også den fjerntboende søster? ..og alle køvenhavnerne!
Jeg har været på Vejle sygehus øreambulatorium i dag – det var både en god oplevelse og en stor lettelse!
Jeg har ikke benedder i højre øre, som den lokale ørelæge frygtede, det har sikkert været en mellemørebetændelse, der har helbredt sig selv! Ørerne ser fine ud nu.
Og en ny høreprøve viste, at mit høretab ikke er alvorligt, men bare alderssvarende – det kan jeg leve med. Ørelægen på sygehuset mente ikke, det var nødvendigt med høreapparater, og det er jeg ikke utilfreds med, som han sagde: det er der jo også ulemper ved.
Det er et effektivt (og flot udsmykket) sygehus, det vidste jeg godt i forvejen, og det er øre-ambulatoriet bestemt også – bare de dog havde flere P-pladser, for selv om jeg var advaret i indkaldelsen og derfor var der over ½ time før mødetidspunkt, lykkedes det ikke at finde en plads, så jeg endte med at køre væk fra sygehuset til en betalings-P-plads, men jeg kom 10 minutter for sent, og det lod de mig ikke bøde for – jeg kom ind næsten med det samme.
Jeg er bare så glad for, at jeg ikke skal igennem en ny operation mm.
Se engang! Min Kamelia er sprunget ud – den har klaret vinteren udendørs!
Det er jo ikke meget af den store have i Brædstrup, jeg har kunne tage med mig, men denne Kamelia, som står i en stor krukke, kunne godt transporteres. Den har Søren og jeg købt i en planteskole på Sjælland for mange, mange år siden, og den fik Søren (og efter hans død jeg) altid passet om vinteren hos en bekendt, hvor den kunne stå frostfrit. Så kom han med den om foråret, når den var ved at springe ud med de smukke blomster, for at vi kunne få glæde af den. Desværre skete der så ofte det, at vi fik lidt nattefrost, og så røg de fleste af knopperne! Det var bare så ærgerligt!
Derfor har jeg også været meget bekymret for, hvordan den skulle klare sig her, hvor jeg ikke kender nogen, der kan have den om vinteren. Den kunne godt stå i kælderen i Fælleshuset, men jeg var bange for, at det var for varmt – og svært at få den bakset derned.
Så jeg tog chancen, og den milde vinter har været nådig! Kameliaen har stået under udhænget i krogen, hvor den var skånet for den frost, vi har haft.
Og nu er den første blomst sprunget ud, og de næste er tæt på. Se øverste billede forneden i forgrunden, der er en meget stor knop med rød spids!
Det gør mig bare så glad. Og nu er der jo ikke noget temperatur-skift, så skulle der komme en minus-grad, så kan jeg trække den helt ind i krogen igen, så tror jeg, det går.
Jeg har i øvrigt selv plantet den over i en større krukke for et par år siden og passet den med vand og gødning hver sommer.
Og ovenover min lille terrasse-have, øverst på skråningen blomstrer mirabellebusken nu – det er tidligt! Jeg plejer at skære grene af en, jeg gik forbi på skolestien i Brædstrup op til påske, så kunne den springe ud, når jeg tog den ind til at hænge påskepynt på.
Jeg tar en slapper i dag efter en god rolig nats søvn!
Jeg elsker at sidde længe med avisen over min morgente -rigtig te, ikke posete! – og et strikketøj. Jeg strikker Hanne Falkenbergs LIDO, det er ene retstrik, så det kan jeg godt læse til.
Jeg fik strikket lidt på det på sygehuset, men jeg havde vist hjernen slået fra, for jeg har glemt nogle udtagninger, så det er “pil-op-og-strik-baglæns” – det er gjort, så nu kan jeg fortsætte. Der er jo ingen fejl i Hanne Falkensbergs opskrifter, det var min egen fejl, det stod endda med fed skrift.
Og så sådan et lækkert vejr, jeg nyder alle mine små tidlige påskeliljer, som jeg har plantet ud i grupper og i krukker, de lyser så dejligt op. Og nu kan jeg også se, at der titter perlehyacinther og en hel del hyacinther op, så det var godt, jeg ventede med at kradse i jorden, til jeg ser, hvad der kommer.