..og se Vild med dans.

Det har været fysisk meget hårdt arbejde i dag. Der er tømt skabe og fyldt kufferter med tøj – og tro mig, jeg har været hård. Det var tøj, der er for gammelt, for stort, for slidt, og nu er det mest usle fyldt i en stor sæk, der skal på genbrugspladsen, mens store, gamle kufferter og tasker er kørt til vores genbrugsbutik fyldt med det gode tøj – nåh ja, jeg glemte nogle ret fine, men for små travesko, men det bliver ikke sidste gang, jeg skal derop. Der røg også en dvd-afspiller med og en sælskindpels! Jeg har været alene om det i dag, så jeg har ikke bare pakket, men slæbt det hele ned ad trappen og op i bilen, det kan mærkes i ben og ryg!

Og så synes jeg, det tyder på, der er frost i luften, så jeg sluttede med at køre mine store krukker om i carporten på sækkevognen. Det er kun lige akkurat, jeg har kræfter til at løfte dem op på vognen og af igen, men det gik! (Jeg er lidt stolt af mig selv).

Og så fik jeg endnu et bevis på, at Diki er blevet mere rolig, for han blev pænt i haven, når han fik besked på det, i stedet for at forsøge at smutte igennem porten, når jeg baksede med sækkevognen – dejligt!

Jeg fik også en sød hilsen i dag: en udendørs blomster dekoration til mit nye hus fra den nye ejer af den store lænestol, det var sødt af hende.

Hold da helt op – jeg havde godt set, at bloggen nærmede sig, men nu er det da tæt på, at der har været 1.000.000 hits! Der er nu 999.376, og som regel er der over 700 besøg pr dag, så det sker nok i dag.

Jeg må lige lægge hovedet i blød og finde ud af, hvordan det skal fejres? En “Give-away” måske?

Der var meget, der var tænkt at gå til den dejlige store genbrugsbutik, vi har her i byen – men det svinder ind og bliver ikke til et stort læs, som jeg havde tænkt. Men et lille!

Det er så fordi der er andre i familien, som godt kan bruge det, jeg ikke kan få plads til. Og det er jo dejligt! Synes jeg i hvert fald.

Der er unge mennesker, der skal til at bygge hus og ikke har møbler til det endnu.

Der er en, der er blevet skilt og næsten ingen møbler har – eller køkkengrej.

Der er en syveninde, der godt kan lide den kæmpestore lænestol, som jeg arvede og fik gjort i stand, fordi Søren i årevis havde ønsket sig en stor øreklapstol – og han brugte den også. Men den er alt for stor til mig, så jeg har købt en “Otium”-stol efter mine mål. Tænk, jeg har aldrig haft en stol, der passede til mig!

Mine børn vil gerne have nogle af alle de glas, jeg har alt for mange af. Samt en hel del bøger og andre ting.

Og jeg synes, det er så dejligt, at de vil have mine ting, så ved jeg, at jeg bliver glad, når jeg genser dem i brug!

Den store grønlandske frimærkesamling blev solgt hos Bruun Rasmussen, og resten bliver hentet af en samler på onsdag.

Juleplatterne viste sig at være meget vanskelige at sælge, men datteren er kommet i tanker om, at hun vil bruge dem som desserttallerkener. Hun vil også gerne have et par blåbærbuske fra haven, og det har jeg aftalt med køberen af huset, så dem kommer hun og henter.

Men der er stadigvæk meget tilbage, både til genbrug og ting, der ikke er pakket endnu!

Det ligner KAOS! i hele huset – men det er det ikke.

Der blev kørt rigtig meget væk til kommunens genbrugsplads i går, og så er der tømt skabe og skuffer, så reolsystemet kunne skrues ned. Det er sket nu, så det er klart til flyttemændene.

Pulterummet er tømt bortset fra hylder, som skal flytte med.

Masser af mapper med masser af gamle papirer er tømt og sorteret, alt med cpr.numre el.lign er makuleret.

Og nu er vi ved at samle sammen, hvad vi kan have i bilerne, når vi senere kører til Erritsø, så yngstesønnen og svigerdatteren, der har arbejdet her i weekenden, kan se det nye hus – det er de meget spændte på. De bor i København og har ikke været herovre efter at der blev handlet hus.

Det skal nok blive godt, selv om der ligger mere pakkearbejde til mig den kommende uge. Men vi er kommet langt.

Indrømmet: hvad skulle jeg gøre uden hjælp? Mine børn hjælper på hver sin måde, datteren har brugt mange weekender på at male i mit nye hus, ældstesønnen har lavet bord og hylder mm, inden han blev opereret og gjort ukampdygtig, og nu er yngstesønnen og svigerdatter komme for at rydde ud og køre på lossepladsen, og det er der ekstra hjælp til i dag, hvor “grand-nevøen” hjælper til.

Svigerdatteren rydder op og smider ud af Sørens mange hundrede video-bånd, efter at jeg har taget enkelte fra, som jeg er ked af at skille mig af med.

UH – det er dejligt, at der sker en hel masse nu!