Mange hundeejere vil sige JA, en hund kan være klog – det mener jeg så også med min erfaring med nu 5 forskellige hunde. De er måske ikke kloge på samme måde som mennesker (kan være) – men for mig er der ingen tvivl om, at de er mere eller mindre kloge.

Diki er ingen undtagelse. Det tænker jeg tit. Vi leger en hel del, og vi leger f.eks. med hans legetøj, som han godt kan lege med alene, men det er jo sjovt, hvis jeg f.eks. vil kaste et stykke legetøj, som han kommer og giver mig, og så skal jeg kaste det igen – og igen – og…

På et eller andet tidspunkt siger jeg: “slut!”, og det forstår han godt.

Det er lette ting, og derfor kan jeg godt kaste det hen i sofaen f.eks., eller hen over sofaen, så han skal finde det.

Han er vældig adræt og springer meget elegant op i sofaen og ned igen. Også når han springer op til mig i sofaen om aftenen, og jeg har sommetider været lidt nervøs for, om han skulle ramme et hjørne af sofabordet, når han springer ned. Men det gør han aldrig, han har en fin motorik, der styrer ham lige præcis forbi.

Det samme ser jeg i haven, hvor han aldrig springer ned fra det højeste sted af stensætningen, men løber et lille stykke hen, hvor den er lavere, før han springer.

For lidt siden, da vi legede, og jeg havde kastet legetøjet op i sofaen, og han sprang op efter det, faldt det ned på gulvet, og da stoppede han op, lige før, han skulle til at springe efter det, og jeg kunne se, at han stod og overvejede, om han skulle springe ned på det sted? Det var nemlig meget tæt på kanten af sofabordet, og jeg kunne godt se, at der var en risiko for, at han kunne ramme bordkanten! 2 sekunders betænkningstid, tror jeg, så løb han et par skridt hen i enden af sofaen og sprang ned, hvor der ikke var en bordkant, han kunne ramme! Flot! Jeg sad lige så stille og iagttog ham og blandede mig ikke – det var ikke nødvendigt, han er sørme klog!

Det var dagen for Diki’s 2. besøg på Egebo, og han trængte til både vask og – nej ikke strygning – men grundig børstning.

Det er hårdt lige for tiden, for hans pels filter meget nu. Jeg har hørt fra kloge med samme race, at det er en overgang! Det må vi håbe, for det var svært i dag. Der var ikke mange, men til gengæld tykke filteknuder, som jeg var nødt til at klippe igennem, før de kunne friseres ud.

Her er han vasket – så tynd er han, og så tynd ville han se ud, hvis jeg gav op og klippede ham!

Her er han føntørret, friseret og børstet – LÆKKER, siger jeg bare! (Men jeg var gennemsvedt!)

Og så er vi på vej til de søde damer, der venter på ham med klap og godbidder! Elastikken er på plads, så han ses, og så man kan se hans øjne – han er dejlig!

I dag var første besøg på Plejecenter Egebo for Diki som besøgshund og mig som ledsager! Til at starte med var han lidt forvirret over det fremmede sted..

..men han ville gerne hilse på de beboere, der viste interesse..

..ikke mindst, hvis de havde en godbid i hånden! Det var ikke alle, der var lige interesseret, men det var tydeligt, hvem der selv havde haft hund, og de havde glædet sig!

Dinna havde glædet sig rigtig meget, og selv om hun havde sin nye besøgsven i dag, skulle hun alligevel hilse på Diki..

..og hun havde forberedt sig!

Dinna har altid hunde- og katte-godbidder med, når de frivillige “gå-damer” går tur med beboerne, og hun vidste også godt, at Diki skulle komme i dag, så hun havde både kiks og tyggeben i skabet! Næste gang, vi kommer, er en anden ugedag, hvor hun ikke har besøg, så har hun bedre tid.

Typisk “Tibbe-sprog”: “Nu er det nok – nu kan vi godt gå igen!” Men da havde han også været rundt uden snor over det hele og havde gjort sig bekendt med lokaliteterne, endda var han smuttet med en beboer ud ad en åben dør og over i det næste hus, så han også fik hilst på beboerne der (som er meget misundelige, har jeg hørt, så der må vi hellere komme engang imellem også).

Det var heldigvis en succes, Diki opførte sig rigtig pænt og lod sig klappe og kæle for, så det lover godt.