Det behøver jo ikke altid at være til jul og fødselsdag, man får gaver, og nu var jeg kommet i tanker om at give børnene et beløb, de selv kunne disponere over.

Der er lagt planer om et nyt medlem af familien – et firbenet – i den ene familie. Det foregår med meget nøje planlægning, besøg hos mulige leverandører, og stor forventning! Forhåbentlig vil begivenheden indtræffe før sommerferien, de glæder sig helt vildt allesammen!

I den anden familie har de valgt at forny møblementet på børneværelserne, der ikke er så store, så der har hidtil været køjesenge. Nu har de fået de nye sovesofaer, som børnene selv har valgt. Det var jo spændende, og der var egentlig 6-8 ugers leveringstid, men de har fået dem allerede efter 4 uger. De ser godt ud, giver mere lys og passer lige ind..

..og der er plads til en gæst – her er det moderen, der får lov at prøve Christians nye sofa/seng.

Mon ikke jeg får lov at prøve Christinas næste gang, jeg kommer på besøg?

Den 3. familie fik deres gave af Søren, og der er blevet bygget om.

Jeg har snakket med forsikringsselskabet i dag med henblik på evt. erstatning af emhætte, elektriker i weekenden osv, og så kommer spørgsmålet: hvor gammel er emhætten? Der er grader for erstatning i forhold til, hvor gammel den er. Og det der med at der løber vand ind, det dækkes ikke. Hvorimod el-skader gør.

Og så måtte jeg jo til at tænke mig om. Ja, jeg har selvfølgelig bilag i Sørens mapper, men jeg tænker i første omgang i billeder!

Jeg kan jo godt huske, hvordan vi fik mulighed for at købe lige det HTH-køkken, vi gerne ville have, i forbindelse med nogle obligationer, der blev udtrukket, men hvornår? Jeg gik på jagt i billedarkivet, for..

…jeg havde på nethinden et billede af denne lille trold, der sidder mellem alle de ting, der er taget ud af skabene, før hendes forældre hjalp Søren med at bryde det gamle køkken ned.

Sønnen genbrugte nemlig skabene til at sætte op i udhuset, så Søren fik skabe til sit værktøj og ALT MULIG ANDET!

Og det viste sig, at jeg skulle helt tilbage til marts 2003, før jeg fandt de billeder. Tænk engang, at det er så længe siden!

42 år var det siden i går, at ældstesønnen blev født i Angmagssalik, Østgrønland (Tassilak i dag), i 30 graders kulde og med sådan en fart på, at faderen ikke nåede at komme med! Han var nemlig ved at bade den 2 år ældre storesøster i badekarret og var nødt til at skaffe barnepige, før han kunne haste hjemmefra! Så han måtte nøjes med at formane portøren, der kørte sygehusets landrover, om at “køre forsigtig!” (Han rystede på hovedet!). Hverken han eller fødselshjælperen, der tog imod mig, troede på, at det var op over, men der gik kun 3 kvarter, så var den 4200 gram store dreng leveret.

Og nu er han så selv far til 2 dejlige unger, og vi fejrede ham med stor brunch med pølser, bacon, røræg, laks, fødselarens hjemmelavede leverpostej, ost og gaver.

På grund af vinterferie var det kun en del af familien, der kunne være med..

..men om eftermiddagen var der stort kakao- , kaffe- og kagebord. Sønnen laver selv flotte lagkager, så vi var stopmætte! Og det er så dejligt, at Whisky må komme med på besøg der, han opfører sig pænt, og de 2 store fætre går gerne tur med ham.

Mennesket er ikke skabt til at være alene! Jeg er heller ikke helt alene – men jeg kan sagtens mærke forskel på, at Whisky og jeg går og “tuller” her dag efter dag, hvor jeg nogle gange må trække mig selv op ved hårene for at komme ud af min sløvhed, og så nu, hvor der er et par levende unger at hygge om, lave mad til, sende i bad og i seng, snakke med, grine med og more mig over!

Det er ikke kun Whisky, der bliver oplivet og energisk! Og det er ikke kun Whisky, der er et flokdyr!

Ovenikøbet får jeg lavet mere. I går fik jeg strikket det sidste på Hap-sjalet / “Det halve kongerige” i dejlige rosa farver, håndfarvet baby-merino, “Dream in Color”, som er en gave.

Det bliver lige så lækkert, som jeg vidste, det ville blive. Der mangler kun hestetømmelukningen foroven, en blid vask og opspænding.

Lige nu svømmer Christina i badekarret, overvåget af Whisky, mens Christian selv klarer et brusebad. Vi giver os god tid om morgenen, og Whisky nyder at blive nusset..

…foran vinduet, hvor Whisky vogter skarpt på fuglene, og Christina spørger, hvad det er for fugle, der gæster det veldækkede “bord”.

Det var sidste dag i går, at jeg deltog i fugletællingen på www.obsnatur.dk , det har været meget sjovt at holde øje med, hvilke og hvor mange fugle, der besøger mig. Selvfølgelig masser af solsorter, bogfinker og skovspurve, men heldigvis også musvitter, blåmejser, kvækerfinker, grønirisk, sjaggere (de er flotte siger Christina), en enkelt dompap han (mærkeligt nok ingen hun, de plejer at komme parvis), en flok halemejser en dag, og hver dag en eneste rødkælk, som er min yndling! Den er så smuk!

Jeg fik en meget sørgelig nyhed i fredags, hvor min mangeårige veninde ringede og fortalte, at hendes gode ven er død ganske pludseligt. Hun mistede sin mand af kræft for nogle år siden efter et hårdt sygdomsforløb. Senere fandt hun en god ven, en rigtig sød og rar mand, og de 2 blev meget glade for hinanden, det var så dejligt for dem begge. Vi nåede at lære ham lidt at kende, og var glade på hendes vegne. Og nu er han pludselig død, det er simpelthen så forfærdelig synd. De havde lagt planer om rejser og meget andet, og nu er det helt uvarslet slut! Det er næsten ikke til at tænke på. Som vi snakkede om, er det en helt anden situation, end når man er forberedt igennem et langt sygdomsforløb. Jeg er meget ked af, at de ikke fik tid til alt det, de havde glædet sig til.

Mennesket er ikke skabt til at være alene, vi er flokdyr!