Jeg havde ellers ryddet op og revet reden ned, efter at solsorteungerne havde forladt den og overklattet fliserne i carporten – heldigvis var bilen ude at køre! Men jeg kunne godt se, at der var ved at blive taget tilløb til en ny rede – eller 2?

..nej, hun kunne bare ikke bestemme sig!

Det havde hun åbenbart gjort, da vi kom hjem fra vores formiddagstur, Whisky og jeg, for nu sker der en hel masse længere inde i carporten på murstenskanten ovenover stigen! Jeg nænner ikke at rive den ned!

Jeg har ellers fået det så fint med en ny krukke plantet til med pelargonier ved hoveddøren, hvor Kameliaen står ved den anden side..

..og endelig folder blomsterne ud! Jeg var ellers noget nervøs for, om den havde taget så meget skade af nattefrosten, at de ikke ville springe ud, men den er bare blevet lidt forsinket. De er så smukke!

Og hvad er så dette?

Det er kartofler! Sat i 2 sække, beregnet for det samme. Med en “låge” på siden, så man kan lukke op og se, hvornår de er store nok, og man kan også fiske nogle få ud og lade planten vokse videre! De blev sat i lidt sand og jord, og så fylder jeg ovenpå, efterhånden som de vokser. Jeg er meget spændt på, hvordan det udvikler sig og glæder mig til at spise egne, nyopgravede (eller “fiskede”) kartofler.

Jeg har også sat kartofler på alm. vis, Søren ville aldrig have kartofler i haven, men jeg elsker nyopgravede danske kartofler, og nu bestemmer jeg jo selv!

Og i et fjernt hjørne af haven gemmer sig disse små skønheder, åh som de dufter dejligt, jeg har også plukket en buket ind.

Sikke et dejligt vejr, det har været i dag! Jeg elsker, når det begynder at blomstre i haven. Jeg plantede et par krukker til lige før påske, da var det kun løg, men nu kommer minipåskelilejerne fint

og stedmoder + hyacinther pynter udenfor hoveddøren.

I takt med at erantis’erne blegner myldrer scilla’erne frem

og danner et helt tæppe.

Derimod er græsplænens tæppe en ynk at se på! Men der er håb forude, for min rare havemand var her for nogle dage siden på årets først besøg, og han fik revet godt op i den og spredte jernvitriol, som godt nok gør den brun nu, men det slår mosset ihjel, og så skal der gødes bagefter. Det er lidt sjovt, for vi snakker selvfølgelig om, hvad der skal gøres, og så siger han “han har nok gødning – lad os se, hvad han har” – han taler ikke datid om Søren – det kan jeg godt lide. Og det var jo Søren og ham, der fandt ud af, hvad han skulle gøre, så det er nærmest symbolsk, at jeg er med i snakken!

Men jeg har faktisk for første gang i mit liv betjent en gammeldags havesaks og har klippet den lille lavendelhæk langs terrassen – det gik fint – den var faktisk godt skarp!

Og så fik jeg besøg! Jeg er sikker på, at det er en af dem, jeg har fodret med æbler hele vinteren, for den var ikke bange.

Jeg kunne ovenikøbet lukke terrassedøren forsigtig op og fotografere den, uden at den fløj! Derimod en hunsolsort og nogle spurve, der også tog bad, kunne jeg ikke komme nær nok på.

Han pjaskede sig rigtigt! Selv Whisky forholdt sig roligt, så han fik fred til sit bad – jeg bliver så glad!