Webstrikkernes Festival

Nej, det er ikke den strikkefestival, der finder sted på Fanø – det var forrige weekend. Webstrikkernes Festival er meget mindre og arrangeret 100% af os selv! På skift, og denne gang af bl.a. mig.

Den fandt sted på Svendborg Vandrerhjem  (eller Danhostel Svendborg) fra fredag 28. til søndag 30., og jeg er nu hjemme igen, har pakket det meste ud – både mit tøj og en masse garn! – Jeg har også hentet Diki i den kærlige pleje hos datteren og hendes 2 uldtotter af samme race – og han har haft det så godt! men det er jo altid godt at være hjemme hos “mor”.

Og nu var det så, at jeg skulle lægge en masse dejlige, sjove og fine billeder ud her! MEN! – nærmest utænkeligt: jeg havde glemt kameraet hjemme!

Så det må vente, til jeg får de billeder, en anden webstrikker har lovet at sende mig.

En beskrivelse kan dog godt leveres, selv om det ikke er fyldestgørende!

Det var meget vellykket efter mange udsagn at dømme! Og det er jeg jo glad for!

57 kvinder i alle aldre mødtes efter at have undgået at blive “fanget” i politiafspærringer på begge sider af broerne – vi anede ikke noget om det før senere, men nogen havde set bilkøerne og bevæbnet politi fra toget.

Hvad vi laver? Ja, jeg havde forsøgt at beskrive det for de 3 strikkere, som jeg er sammen med på Depotgården, og som havde ladet sig lokke til at melde sig ind og deltage for første gang. Jeg er temmelig sikker på, at de alle 3 både hyggede og morede sig og nød det hele!

Vi strikker, strikker, snakker, strikker, spiser god mad, strikker, snakker, drikker kaffe og spiser kage, strikker….. hele tiden!

For dem, der har lyst til noget mere, var der arrangeret udflugter med besøg på et uldspinderi, det var virkelig interessant! Ligeledes demonstrationen med hyrdehunde!

Der var også besøg i “Den selvforsynende Landsby”, besøg i en lille patchwork butik. Og den første aften var der “Show & Tell” = “Vis dine strikkede kreationer frem og fortæl om dem” – hvorfor er folk så beskedne? tilsyneladende var der ingen, der havde noget at vise – men da der først var én modig, fulgte andre efter, og så var der mange, der havde mange flotte ting at vise, lige fra en hel kuffert fuld af strikkede tæpper til fine, bløde sjaler af moskusuld med kniplinger som pynt!

Pakkespillet er også blevet en populær underholdning, vi medbringer hver 3 pakker med strikkerelateret indhold, og denne gang spillede vi med mange terninger, som cirkulerede 2 og 2, og så måtte man tage en pakke, når man slog en 6-er eller 2 pakker ved 2 6-erer – og man kunne knap nå at tage en pakke, før der var terninger igen! Hold da op, hvor gik det stærkt – og hvor var det sjovt! Samme procedure, når man måtte stjæle pakker fra hinanden i 2. runde!

Den 2. aften fik vi besøg af “Strik historien”-projektet, et socialøkonomisk projekt, der producerer strikkede ting med mønstre fra Danmarkshistorien – det var både meget interessant at høre om og gav mulighed for køb af anderledes strikketøj!

Vi køber/sælger også overskudsgarn af/til hinanden til små rpiser, til stor fornøjelse!

Og vi havde også en workshop, hvor én af vore egne lærte fra sig i spændende teknikker!

Indimellem fik vi også lige tid til at nyde den fantastisk mad, som vandrerhjemmet serverede – alt for godt og alt for meget! 3 x buffet + alt det kaffe, te, kage og frugt, vi havde lyst til.

Og så overnatter man, som man ønsker: enkeltværelse eller sammen, jeg har en room-mate, som jeg nu i flere år har snorket sammen med!

Sikke en weekend – det var altsammen hyggeligt!

UHA det var ved at gå galt…

…da jeg skulle vise billeder og fortælle om mit liv i Grønland!

Billederne ligger på et USB-stick, lige til at vise, og jeg har brugt det mange gange. Det ligger altid i en bestemt bakke – men i dag var det væk!

Hold da op, hvor blev jeg svedt! Jeg ledte alle tænkelige steder, men fandt det ikke, og jeg skulle bruge det kl. 9.30. Ja, jeg skulle selvfølgelig have fundet det frem i går aftes, men da det altid ligger samme sted…

Gode råd var dyre! Jeg har lige fået ny pc, og jeg vidste, at noget af det, der endnu ikke er overført fra den game, er Grønlansbillederne.

Så jeg kom heldigvis i tanker om, at jeg kunne finde dem på den gamle, meget langsomme pc, og ja: der var de.

Jeg har ikke et ekstra USB-stick, så jeg måtte slæve den gamle pc med og håbe på, at de kunne få den til at samarbejde. Det var ikke helt let, men det lykkedes!

Og da først billederne kom op på storskærmen, og jeg fik mikrofon på, så gik det rigtig godt!

Mit foredrag var en del af en foredrags serie om “Livsfortællinger”, hvor jeg også blev bedt om at fortælle om mit spejderarbejde og selvfølgelig om Puttetæpperne.

Det gik heldigvis godt!

En af de store oplevelser med puttetæpper.

Det er et tæt program, jeg har i disse dage! I går var Karin og Anders og jeg på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund med 67 puttetæpper og 4 sengetæpper!

Det er altid en stor oplevelse at komme med tæpper! Nogle af børnene pakker tæpperne ud på gulvet i hallen, og så tager vi billeder! Klik på billederne, så bliver de større!

Nogle af børnene har allerede fået deres personlige tæppe, andre får dem først, når de er ca. halvvejs i 10-ugers forløbet. Når forstanderen siger, at de må sætte sig på det tæppe, de allerbedst kan lide, tager han billeder, så han kan sørge for, at de kommer mellem den stak tæpper, de får at vælge imellem!

Men det var jo svært, så der blev megen flytteri mellem tæpperne!

 

Patchwork for alle mødes i Viborg

Dette arrangement, som nogle patchworkere i Viborg arrangerer et par gange om året, er meget hyggeligt og inspirerende!

Alle har et sytøj med og snakken går, mens der sys ved bordene i symaskinebutikken Centrum på Agerlandsvej. Og så har mange et eller flere færdige tæpper med til fremvisning.

Det er virkelig imponerende – og der hører små fortællinger med til det meste.

Der er små og store tæpper – herover er det flere små tæpper til Mødrehjælpen, hvor tæpperne bliver givet til vordende mødre i startpakker.

En flot Bargello quilt – og 2, der har syet samme tæppe!

Der er mange meget smukke tæpper – også 2 fine, færdige puttetæpper:

– og Birgith, som jeg følges med, havde nogle ualmindeligt smukke toppe med, som ikke er quiltet endnu, men som bliver til puttetæpper.

Det var en dejlig dag!

Ny PC

Jeg har fået ny PC, og yngstesønnen har brugt hele sin weekend på at overføre filer fra den gamle til den nye – med fjernstyring! – sikke et arbejde! Jeg er meget taknemmelig ober, at han vil og tager sig tiden til det.

Den gamle var super langsom, så det har været et ønske længe!

Nu er der lige et par ting, jeg skal finde ud af, så bliver det en stor lettelse!

Hilsen fra hvalpemor

Diki fik en rigtig sød hilsen i går fra sin opdrætter!

Jeg var hele dagen til patchwork-sy-sammen i Viborg (og Diki gik tur med naboen), og så havde jeg aftalr at Susan, Dikis opdrætter skulle møde mig, så hun kunne få en stor pose dejligt KAUNI garn, som jeg har erkendt, at jeg ikke får strikket af.

Susan havde en lille pakke, som jeg skulle have med hjem til Diki, den fik han selv lov at pakke ud !

Susan laver de dejligste hæklede hundekurve, som hun sælger, og hver en krone går til KAT-center i Nepal, som tager sig af gadehunde. Det vil jeg gerne støtte!

Susan havde en lille pakke, som jeg skulle have med hjem til Diki, den fik han selv lov at pakke ud !

Diki har også en af de kurve og er meget glad for den!

 

Så fik jeg besøg!

Ja, så kom ældstesønnen og Christian på besøg, så jeg kunne se og opleve det nye køretøj!

Hold nu da helt op, hvor er den smart! Jeg kan sandelig godt forstå, at han er glad!

“Jeg smutter lige i banken og hæver penge”, sagde han, da han kørte her fra (med Christian på cykel som sikkerhed!), og det gik bare derudaf! Rolig nu, der er fartbegrænsning indbygget, men den kan faktisk køre 18 km/t, og det er da meget i sammenligning med en almindelig kørestol!

Han fik da også lige lokket sin gamle Mor til at prøve, meen det skal man nu lige træne med! Ikke at der sker noget, den vælter ikke, men man føler sig ikke helt tryg på et øjeblik!

Det er fint, han kommer ud og prøver den af, kører over kantsten, ind ad døren her hos mig og på toilettet, uden problemer – jamen sikke en frihed!

En kæmpestor dag!

Hold da helt op – det er en stor dag for min ældste søn!

Efter 5 års afhængighed af andre mht transport er han nu selvkørende!

Han har ovenikøbet selv købt denne SegWay fra Sverige – den koster en formue! – den er hans! Hvis han skulle have offentligt tilskud, som han er berettiget til, ville han miste ejerskabet over den efter få år! Det er absolut uforståeligt, for han ville under alle omstændigheder selv skulle betale hovedparten af prisen, men sådan er reglerne!

Han fandt muligheden for sådan en “kørestol” på Internettet, og han var i foråret i Stockholm for at afprøve den, og det var en stor succes.

Han har i flere år været bundet til en almindelig kørestol, men selv om han de seneste år har haft en lille motor bag på, som “skubber”, er det jo et betydeligt mere uhandigt og tungt køretøj, der har svært ved at komme over kantsten eller køre i knudret terræn. Denne her kan køre op og ned, over forhindringer osv, og den kan vende på en tallerken. Da han afprøvede en i Stockholm, var de bl.a. i et supermarked, hvor han kunne skubbe en alm. indkøbsvogn foran sig og selv købe ind, det har man svært ved i en alm. kørestol.

Jeg regner med, at han smutter en tur herover til eftermiddagskaffe, når regnen stopper!

Og når han – formentlig i næste måned – får sin handicap bil med lift, så udvider verden sig!

 

Flotte tæpper i Lillebælt Quilterne

Syaften i Lillebælt Quilterne i går aftes gav nogle dejlige oplevelser. Den nye bestyrelse har indført en regel om at:
“Show & Tell” = “Vis hvad du har syet og fortæl om det”, er første punkt på hver syaften – hvis nogen har noget at vise.

Det har tidligere været lidt tilfældigt – hvis man hav et færdigt tæppe med, lagde man det på et bord, så kunne interesserede kigge på det – lidt tamt måske!

Den nye måde er rigtig god – der er mere opmærksomhed på medlemmernes arbejde, det virker godt!

I går aftes var der et pa ualmindeligt flotte tæpper at beundre!

Inge har syet en meget smukt quilt i grønne farver:

Hele tæppet er håndsyet og håndquiltet! Se en detalje:

Og Hanne har været flere år om at sy det store dobbelte sengetæppe, som hun forsikrer, at hun aldrig vil sy magen til, og som hun slet ikke er tilfreds med, fordi hun har brugt besværligt papir at sy ned på, og hun kan selv se en masse fejl 😉

Det kan vi andre i hvert fald ikke!!! Hold da helt op, hvor er det smukt, med flotte farver, flot quiltning, som er afvekslende fra blok til blok, og en skøn lille detalje: en lille tittekant hist og pist. Se selv:

Og om det så er bagsiden, så er den spændende:

Det var ikke mærkeligt, at der blev spurgt ind til detaljerne:

En sjov dag på Tekstilværkstedet

Vi var ikke så forfærdelig mange i dag – i hvert fald ikke fra formiddagen af – men der kom flere til, og til sidst kom der en hel flok, som lavede blomsterdekorationer inde i det bagerste af vore nye lokaler, som også agerer “våd-rum”.

Men vi havde det simpelthen så sjovt, særligt om eftermiddagen, hvor der blev fortalt historier, bl.a. barsel historier!!! Der er ikke grænser for, hvad sådan nogle gamle koner kan huske og fortælle i den retning! Mon ikke der var nogle overdrivelser imellem 😉

Men kors, hvor blev der grinet!

Jeg havde nu travlt, for dels gjorde Laila og jeg et puttetæppe klar til quiltning, vi pillede en million ri-tråde ud af en UFO, jeg syede kanter på, og så gik Laila i gang med at quilte.

Hun havde faktisk quiltet endnu et puttetæppe den dag, vi andre var på udflugt, så det fik jeg også, så jeg kan sy lukkekanter på dem begge 2! – ja, altså foruden de 2, jeg er i gang med. Jeg er sikker på, at jeg kunne slå en rekord i lukkekanter, hvis jeg talte dem – det gør jeg ikke.

Men jeg kunne bruge min “ekspertise” på området til at hjælpe en ny quilter med at sy hendes første lukkekant på et spændende tæppe, som hun har syet og quiltet i sidste uge. Og det gør jeg meget gerne.

Evy har fået sit net færdigt, som hun begyndte på, da vi havde tema “Skån naturen – sy et net”. Hun syr eller sikke patchwork, men strikker. Så jeg synes, hun har lavet en meget flot indkøbstaske, og hun har syet 2 lommer indeni, den ene med lynlås – det er en god idé!

Og så måtte jeg jo ind i “vådrummet” og tage billeder af de utroligt smukke efterårskranse og små rokokko buketter, de lavede der inde.