Hold da op, hvor har det været skønt vejr i dag! Efter pligterne – græsslåning og lidt lugning – var jeg så svedt at jeg ændrede planer, og i stedet for at sy, tog jeg kaffen og en is til Diki med ud på terrassen. Det var så lækkert, stille og sol, lunt og stille – indtil naboen fik weekend besøg af en ny lille hundehvalp, som Diki lige skulle markere overfor!
13. oktober – det tror jeg ikke, jeg har oplevet før så varmt! Mon der kommer én dag ligeså i morgen?
I går kom der en dejlig pakke til Diki fra Anne-Marie, hvis hun ikke kan tåle den slags “kødben”:
Diki ELSKER at pakke pakker op!
Og han var ikke længe om at gå i gang med den første!
Sikke en himmel – sikke et syn, Diki og jeg mødte, da vi kom ind i stuen for få minutter siden! Det bliver en flot dag!
Jeg er så glad for, at min lille Diki er sådan en rolig og fredelig hund og god til at “snakke” med andre hunde, både store og små.
Så det var virkelig et chok, da han i eftermiddag, da vi gik tur, blev overfaldet af en ung labrador-tæve, som vi har mødt før uden problemer. Tæven lå i en åben dør til det hus, den bor i, og vi gik bare forbi – Diki i snor som altid – da den pludselig fløj ud af huset, tværs over den lille vej og i “flæsket” på Diki! Knurrende og meget truende væltede den Diki rundt på jorden, og Diki skreg!
Jeg blev meget forskrækket og forsøgte at genne den væk og råbte på ejerne, der kom løbende ud af huset. De fik den også til at gå ind, men den unge mand, som kom først ville absolut ikke høre på, hvad der var sket, for: “den er god som dagen er lang og kan absolut ikke finde på den slags!”
Ja, så ved jeg da ikke lige, hvad det var, der foregik! Han og hans mor, som kom til, nåede jo ikke at se andet, end at deres hund for ud af den åbne dør. Den unge mand blev vred på mig, men gik så ind med hunden. Mor’en var ked af det og spurgte ind til, om Diki var kommet noget til?
Det er han ikke, så vidt jeg kan se og mærke, men vi har begge 2 fået en forskrækkelse, og jeg fortalte hende også, at han nok har fået en forskrækkelse i forhold til hans fredelige omgang med alle mulige hunde, og at jeg var vred over at blive beskyldt af sønnen for at lyve!
Puh ha, det sidder i mig endnu, kan jeg mærke!
Sikke en overraskelse! Det ringede på døren, og udenfor stod en flot, rød hund med en Segway “Genny” bagved = Mickey og ældstesønnen – nej han har ikke fået hund, men Mickeys far skulle pludselig på beredskabsøvelse, og så er han i dagpleje!
Og nu skulle de så prøve noget nyt: at gå tur! Det gik rigtig fint, Mickey, som er en Labradoodle på ca 1 år, går pænt ved “Genny”en, og plejefar’en har jo hænderne næsten fri, da det avancerede handicap køretøj styres primært af kroppen.
Det er simpelthen fantastisk, hvilken frihed, den Genny giver, og den har allerede bragt ejermanden rundt i byen i flere ærinder, bl.a. til den bassintræning, han går til 2 – 3 gange om ugen på det gamle sygehus, og hvor han ellers har været afhængig af andres kørsel.
De 2 hunde kender hinanden lige fra Mickey var helt lille, så de leger og deler ben og tumler uden problemer. Mickey betragter helt korrekt Diki som den ældste, så han respekterer, når Diki knurrer – men snupper så alligevel benet fra ham, når han ser sit snit – og uden konsekvenser.
Mickey er en meget flot hund – og sikke en farve!
Så de må gerne komme på besøg igen!
Jeg glemte jo mit kamera, da jeg drog af sted på Webstrikkernes festival forrige weekend.
Men Lene Sophie lovede at tage en stak billeder og sende dem til mig.
Så nu kan jeg vise dejlige billeder fra Svendborg Vandrerhjem:
Sådan startede vi fredag eftermiddag, med kaffe og kage, strik og snak i nogle dejlige lokaler, som var stillet til vores rådighed.
Og vi strikkede – og strikkede!
Vi havde flere lokaler at råde over, nogle med bløde møbler, og nogle med borde/stole, det hele på forskellige etager, så først skulle vi lige finde ud af, hvor det hele var, og så var det op og ned ad trapper!
Fredag aften havde vi “Show & Tell”, hvor de, der havde lyst, viste deres strikprojekter frem – det er altid vellykket!
Anita fremviste udover sin trøje og sit sjal, herover, også indholdet af sin røde kuffert, som hun trak rundt med = 7 flotte tæpper, strikket i dominostrik:
Her er flere flotte strikkemodeller:
Det lille sjal her har Lotte strikket i grønlandsk moskusuld garn med en fin knipæing, som hun har kniplet efter grønlandsk opskrift. Den bliver brugt til pynt på kvindedragtens kamikker.
Fredag aften bød også på pakkespil med strikkerelaterede pakker!
Det var rigtig sjovt!
Forplejningen, som var buffet morgen frokost, aften + kaffe, kage og frugt, var fantastisk!
Og indimellem strikkede vi bare rundt om i huset. Nogle var også på forskellige udflugter.
Lørdag aften havde vi et spændende foredrag om “Strik historien” – et social/økonomisk projekt med strikkemodeller, der har taget mønstre fra flere historiske steder mm. Der var mulighed for køb af mønstre og kits.
Mit lille Projekt Hyggesokker til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark:
En smule forsinket har jeg trukket lod mellem strikkerne af ialt 88 par fra juni til oktober 2018. 1 lod pr. par.
Vinder af dette lækre garn er:
Jonna og Birte fra Hovedgaard. Til lykke! I har fortjent det med de 35 par, I har strikket!
Man kan roligt sige, at det er stort, det ældstesønnen har oplevet i dag!
Han og hans nye køretøj “Genny” har været på køretur på stranden – se selv
Genny L2.0 er bygget i Schweitz/Italien og købt i Sverige.
Det er en SegWay til handikappede, eldrevet, reagerer som en alm. SegWay ved kroppens hældning, og det er – så vidt jeg kan se – mega sejt, at den kører i det sandede terræn!
Han skriver selv: “Et sted jeg ikke har været i over 5 år. I dag kunne jeg komme helt ned til vandet og ud på T – broen ved Lillebælt for enden af Strandagervænget i Erritsø på min Genny.”
Lillebælt Quilterne havde besøg af HANNE’s patchwork til syaften i går.
Hanne viste i en god demonstration en række forskellige linealer, og hvordan man bruger dem. Det var meget lærerigt – og hvor er det smart !
Der blev også delt ud af tips og tricks til at skære nøjagtigt.
Det var også almindelig syaften, og der var mange mødt op.
Der var også “Show & Tell”, hvor nogle viste deres halvfærdige eller færdige arbejder frem.
Hanne havde syet et meget sødt net med grise!
Og Tove havde syet et flot net i japansk foldeteknik, som jeg har vist tidligere, dette med flot stof med motions-figurer!
Nej, det er ikke den strikkefestival, der finder sted på Fanø – det var forrige weekend. Webstrikkernes Festival er meget mindre og arrangeret 100% af os selv! På skift, og denne gang af bl.a. mig.
Den fandt sted på Svendborg Vandrerhjem (eller Danhostel Svendborg) fra fredag 28. til søndag 30., og jeg er nu hjemme igen, har pakket det meste ud – både mit tøj og en masse garn! – Jeg har også hentet Diki i den kærlige pleje hos datteren og hendes 2 uldtotter af samme race – og han har haft det så godt! men det er jo altid godt at være hjemme hos “mor”.
Og nu var det så, at jeg skulle lægge en masse dejlige, sjove og fine billeder ud her! MEN! – nærmest utænkeligt: jeg havde glemt kameraet hjemme!
Så det må vente, til jeg får de billeder, en anden webstrikker har lovet at sende mig.
En beskrivelse kan dog godt leveres, selv om det ikke er fyldestgørende!
Det var meget vellykket efter mange udsagn at dømme! Og det er jeg jo glad for!
57 kvinder i alle aldre mødtes efter at have undgået at blive “fanget” i politiafspærringer på begge sider af broerne – vi anede ikke noget om det før senere, men nogen havde set bilkøerne og bevæbnet politi fra toget.
Hvad vi laver? Ja, jeg havde forsøgt at beskrive det for de 3 strikkere, som jeg er sammen med på Depotgården, og som havde ladet sig lokke til at melde sig ind og deltage for første gang. Jeg er temmelig sikker på, at de alle 3 både hyggede og morede sig og nød det hele!
Vi strikker, strikker, snakker, strikker, spiser god mad, strikker, snakker, drikker kaffe og spiser kage, strikker….. hele tiden!
For dem, der har lyst til noget mere, var der arrangeret udflugter med besøg på et uldspinderi, det var virkelig interessant! Ligeledes demonstrationen med hyrdehunde!
Der var også besøg i “Den selvforsynende Landsby”, besøg i en lille patchwork butik. Og den første aften var der “Show & Tell” = “Vis dine strikkede kreationer frem og fortæl om dem” – hvorfor er folk så beskedne? tilsyneladende var der ingen, der havde noget at vise – men da der først var én modig, fulgte andre efter, og så var der mange, der havde mange flotte ting at vise, lige fra en hel kuffert fuld af strikkede tæpper til fine, bløde sjaler af moskusuld med kniplinger som pynt!
Pakkespillet er også blevet en populær underholdning, vi medbringer hver 3 pakker med strikkerelateret indhold, og denne gang spillede vi med mange terninger, som cirkulerede 2 og 2, og så måtte man tage en pakke, når man slog en 6-er eller 2 pakker ved 2 6-erer – og man kunne knap nå at tage en pakke, før der var terninger igen! Hold da op, hvor gik det stærkt – og hvor var det sjovt! Samme procedure, når man måtte stjæle pakker fra hinanden i 2. runde!
Den 2. aften fik vi besøg af “Strik historien”-projektet, et socialøkonomisk projekt, der producerer strikkede ting med mønstre fra Danmarkshistorien – det var både meget interessant at høre om og gav mulighed for køb af anderledes strikketøj!
Vi køber/sælger også overskudsgarn af/til hinanden til små rpiser, til stor fornøjelse!
Og vi havde også en workshop, hvor én af vore egne lærte fra sig i spændende teknikker!
Indimellem fik vi også lige tid til at nyde den fantastisk mad, som vandrerhjemmet serverede – alt for godt og alt for meget! 3 x buffet + alt det kaffe, te, kage og frugt, vi havde lyst til.
Og så overnatter man, som man ønsker: enkeltværelse eller sammen, jeg har en room-mate, som jeg nu i flere år har snorket sammen med!
Sikke en weekend – det var altsammen hyggeligt!