Skøn udflugt med Tekstilværkstedet

Måske var det rejsearrangør, man skulle have været?  I dag var 3. gang, jeg arrangerede udflugt for tekstilværkstedets brugere, og 3. gang, det gik rigtig godt! Iflg. deltagerne i hvert fald – men jeg var også godt tilfreds. 

Vi var lidt længere væk denne gang, ca 100 km til den lille by Vejerslev mellem Silkeborg og Randers, hvor HANNEs Patchworkbutik har til huse. En lille butik i fysisk forstand, men med meget dejlige stoffer til billigere priser end andre steder, og en utroligt sød og frisk indehaver, der bød på formiddagskaffe!

Der blev kigget og undersøgt, fundet dejlige ting frem og selvfølgelig købt! Et dejligt besøg.

Uden mad og drikke… så hvor skulle vi spise frokost? Helt ærligt var det slumpetræf, at jeg fik googlet mig frem til en dejlig café i Silkeborg! Jeg havde aldrig hørt om den, men en tlf. samtale lød så spændende, at det måtte vi prøve.

Og det fortrød vi bestemt ikke!

Den go’e Fé Heksekunsten er et meget spændende sted i tilknytning til en helsekostforretning (som vi også aflagde besøg). Og den mad, vi kunne vælge i dag, var utroligt lækker!

Der blev valgt forskelligt, så de fleste valgte en fisketallerken med meget spændende fisk og forskellige salater. Én valgte grøntsagstærte, og 2 – deriblandt jeg – valgte indisk suppe, krydret, men ikke stærk. Og med brød til, hjemmebagt og lækkert, også glutenallergikerens!

MUMS! Der vil jeg gerne hen igen en anden gang.

Vi sluttede af med at besøge Gårdbutikken Katrinelund i Vinding v/Bryrup, hvor Lene havde lavet en kop kaffe til os. Der var mange flotte modeller at kigge på, fine tilbud og skønt garn i alle prislejer! Så der blev også brugt penge der!

Uha, hvor der bliver gang i strikkepindene og synålene på Depotgården!

Tak for i dag, piger, det har været meget hyggeligt!

Top kap

Banedanmark er ikke de hurtigste til at reagere på henvendelser, selv om de opfordrer til at man henvender sig ved risikable situationer.

F.eks. har vi meget, meget længe forsøgt at komme i kontakt med dem pga nogle farlige træer i skel mellem vores andelsboligforening og togbanen, der kører nede bag et plankeværk og en skrænt på bagsiden af vores matrikel.

Det har også været et meget stort irritationsmoment, fordi nogle af træerne tager vores sol om eftermiddagen.

Men det primære, som vi har slået på, er sikkerheden, idet nogle af de største træer er gået ud og er i fare for at vælte i en storm – enten ind i vores huse eller ned på banelinien.  Og det er faktisk noget, Banedanmerk opfordrer til, at man gør opmærksom på, har vores bestyrelse bemærket.

Masser af skriverier, ikke ret megen reaktion, men endelig et løfte om, at man ville kigge på det, og så kunne de åbenbart godt se, at det var galt med 3 træer – vi synes nu, at der er flere!

Men tiden gik og gik – indtil i morges, hvor jeg pludselig hørte en motorsav – eller rettere 2 !

Jeg kunne ikke se dem, men jeg kunne se, at mindre træer faldt bag plankeværket, måske for at give plads til at fælde de store?

Efter et par timer blev der stille, og så kom specialisten på banen! Han var godt nok dygtig, klatrede op og kappede grenene fra toppen af, helt forsvarligt forankret i træet med reb, som han flyttede efterhånden, og med motorsaven hængende i bæltet. Efterhånden, som han savede, smed han de tykke grene ned (bag plankeværket).

Han fik fældet 2 træer på den måde, vi håber jo på, at han kommer igen i morgen og tager det 3. ?

Se bare her:

Der blev da virkelig lyst mellem de skyggende, trælse, halvdøde træer!

 

Webstrikkernes festival 2017

Vandrerhjemmet i Silkeborg var en hyggelig ramme om festivitas’en, da 40 Webstrikkere fra hele landet mødtes i weekenden til strik-strik-strik – hyggelig snak, sjov og skøn mad!

Der blev strikket i alle store og små stunder i de forskellige opholdsrum:

Der var også underholdende indslag:

Pakkeleg med strik-relaterede gavepakker..

Et nyt indslag i år – på opfordring – var “Show & Tell”, hvor nogle havde medbragt strikkede projekter..

  ..som de fortalte om – det kunne være problemer med det rigtige garn.. strikketiden – eller hvad projektet udviklede sig til:

f.eks. en slipover, der blev til et kæmpesjal!

Og flotte trøjer!

Der blev handlet indbyrdes med “overskudsgarn”

Og der flere garnbutikker i Silkeborg og omegn blev besøgt:

Katrinelund i Vinding, hvor ikke så mange havde været før..

..og Geilsk lager i Silkeborg..

Med dejlig “butikshund”, der meget gerne lod sig klappe og kæle for:

Måltiderne var et kapitel helt for sig selv – hold da helt op, hvor lækker mad, vi fik til alle måltider:

Heldigvis var det dejligt solskin både fredag og søndag, så vi glemte regnen lørdag og nåede lige lidt ekstra strik i de dejlige omgivelser – ude…

..eller inde:

..hvor der blev klappet, da Marianne blev færdig med det sidste ærme på sin utroligt flotte frakke i dobbeltstrik:

Nu mangler hun kun halskanten..

Sikke en finale!

Tak for hygge og samvær, sjov og spas, også til mine 3 sovekammerater, som delte snorken på køjeværelset!

Web-strikkefestival 2017 – jeg glæder mig!

Jeg er i fuld gang med at forberede mig til årets store begivenhed i Webstrikkerne – denne gang på Silkeborg Vandrerhjem fra i morgen eftermiddag og til søndag eftermiddag, hvor vi bare skal strikke, strikke, se strikketøj, besøge strikkebutikker, høre foredrag med en dygtig strikker – og så lige spise forhåbentlig lækker mad og snakke! Måske sove lidt?

Jeg har denne gang sagt ja til at dele værelse med 3 andre strikkere (mon de ved, hvad de går ind til?), de er selv ude om det!

Jeg pakker: små pakker med strik-relateret indhold til pakke-spil + læderbægre – strikkede trøjer til strik-mannequin-modeshow! – mit strikketøj – kamera – computer – og alm. weekend-bagage.

Jeg skal ikke sælge garn af mit overskud i år, men måske købe?

Og så får jeg heldigvis selskab det meste af vejen af en anden strikker, som har kørt med mig før, og hun tør godt !

Jeg glæder mig!

Øredøvende larm!

Der foregår en masse byggearbejde på Depotgården i øjeblikket, bl.a. renses der fuger på hele bygningen udendørs, og i dag var det muren, vi sad indenfor – det var sådan en larm, at vi dårligt kunne høre, hvad vi selv tænkte! Og da slet ikke, hvad vi sagde til hinanden.

Så jeg holdt tidligt fri og arbejder herhjemme i stedet – det er ikke så dårligt!

Patchwork i Viborg

Der er nogle patchworkere i Viborg, som 2 gange om året arrangerer en sy-sammen-søndag, hvor de låner lokale i en symaskinebutik incl kaffe/te hele dagen! Det arrangeres igennem en gruppe på Facebook, som Birgith ikke kan være medlem af, da hun ikke har en PC og dermed heller ikke er på Facebook 😉 ! Hun mener – med rette – det er en tidsrøver og vil hellere sy masser af flotte patchworktæpper, ikke mindst puttetæpper!
Men hvis der er plads, får hun lov at deltage sammen med mig, og det lykkedes igen i går, hvor vi kørte sammen fra Vejle til Viborg og havde en dejlig dag sammen med 30 andre patchworkere.

Alle syr på hver sit, mens snakken går, der bliver kun syet i hånden ved denne lejlighed.

Indimellem bliver der drukket te og kaffe, spist boller eller madpakke og til sidst kage!

Der deltager flere generationer i enkelte tilfælde, men generelt i alle aldre.

Der bliver også vist frem – både ufærdige og færdige ting, her knudequilter Karin på et puttetæppe, vi har modtaget i Projekt Puttetæpper, sådan ser hele tæppet ud:

Lise havde flere tæpper med

– og bagsiden:

Viborg Patchwork har syet dette søde puttetæppe.

Aase har syet det søde vægtæppe samt:

..alle de mange små hexagoner!

Henny har været på højskole og har syet puder og en løber af denim stof

Anita og Lise har også været på kursus og syet store tasker.

Diana er ved at sy et tæppe i japansk foldeteknik med hexagoner

Og Birgith viste os et specielt vægtæppe, som hun har syet med udgangspunk i en kalender for 1976:

Flittige Birgith syede lukkekant på et sengetæppe til et julemærkehjem, mens vi sad der, og det blev helt færdigt:

– her er bagsiden. Tæppet er syet af mange rester og monteret på den måde, at hver blok er quiltet for sig og føjet sammen med smalle strimler, det kaldes “Fix & færdig” eller “Quilt-as-you-go”.

Sikke en dag!

 

Diki er “sig selv” igen!

Altså, at man kan blive så glad, når Diki opfører sig “normalt” igen 😉 Efter flere dage, hvor han har været “flov”, alt for stille, alt for hurtig til at gemme sig i sin sækkepude, ikke kommer ud til døren, når jeg kommer hjem – kort sagt helt ved siden af sig selv, så vågnede han endelig op her til aften og kom springende med sin “slaskebamse”, som jeg skal kaste, så han kan fange den igen i fuldt firspring, begejstret knurrende!

Så mange dage (siden tirsdag) har det ikke varet før efter en klipning. Hvad er det, vi berøver ham ved at klippe pelsen ned? Eller er det den fremmede fornemmelse af noget, der mangler? Jeg tror, det er det sidste.

Men det er i hvert fald dejligt at have fået min glade hund igen!

Fødselsdagssalg hos Bøgelund

Bøgelund Patchwork i Strib v/Middelfart holder et gevaldigt 20 års fødselsdags salg i disse dage, hvor tallet 20 går igen: 20% på alt i butikken (og ALT er meget!), og har en ny OUTLET i laden bag butikken, hvor der virkelig er knald på de gode tilbud:

20 kr pr meter for masser af dejlige stoffer!

Der er også hængt mange flotte tæpper op – modeller fra de 20 år, og nogle af dem kunne købes som kit til meget små penge!

Der var også masser af mønstre og sy-kits til små penge.

Den slags invitationer kan jeg jo ikke sidde overhørig, så sammen med Birgith var jeg på besøg i går for at købe især stoffer, der kan bruges som bagsider på tæpper – både puttetæpper og tæpper til privat formål.

Når stoffer i den gode kvalitet normalt koster omkring 140 kr pr. meter, så kan enhver se fordelen ved at købe 2-3 meter stof til en bagside for 20 kr pr. meter! Og det gjorde vi!

Inde i selve butikken var der 20% på alt, også på de stoffer, som i forvejen er sat ned til 50 kr pr. meter!

Der var også kaffe på kanden og fødselsdagskage, men vi havde næsten ikke tid!

Det var en udbytterig formiddag, og man kan nå det endnu i dag, indtil kr. 12.

Jeg er stadigvæk fristet – skal jeg tage derover igen?