Som næsten alle voksne mennesker i DK, kan jeg også huske, hvor jeg var den 26. juni 1992 – for i dag 25 år siden – da “vi” blev europamestre i fodbold!
Det kan man opfriske gang på gang, og efter at have gennemlevet hele dramaet i går i TV og blev revet med, som om det var lige nu, er det klart, at min egen lille historie også dukker op.
Jeg var aktiv spejderleder og var i Skotland, hvor vi besøgte en gruppe skotske spejdere (som jeg stadig har forbindelse med, og de var i Fredericia for netop 2 år siden). Vi var 44 spejdere, 40 piger og drenge i alderen 11 – 16 år + 4 voksne ledere, og det var en kæmpeoplevelse, hvor vi både var på lejr i telt, på bjergvandring med overnatning oppe mellem nogle af de højeste bjerge i Skotland, og til sidst i privat indkvartering hos de skotske spejderes familie.
Det foregik, imens Europa mesterskaberne foregik i Sverige, men det var ikke særligt interessant for os, så vi fulgte ikke med (det var før mobiltelefoner med Internetadgang!). Men en af dagene, mens vi lå i lejr ved en flod, kom nogle af drengene og fortalte, at de hen over floden havde snakket med en dansk mand, som var gæst ved et bryllup på et slot på den anden side. Han havde fortalt dem, at det danske landshold overraskende skulle i semifinalen samme aften, og han skulle nok komme ned til floden og fortælle dem resultatet – og så vandt de og skulle spille finale et par dage senere.
Det var netop den aften, hvor vi var tilbage i Edinburgh, og hvor skotterne og deres familier ville holde afskedsfest for os i deres spejderhus. Men Hamish, deres leder, som jeg boede hos, var helt klar over, at festen måtte udskydes til senere på aftenen, og han havde lånt et par TV-apparater, så vi allesammen kunne se kampen, både danske og skotske spejdere.
Hold da op, det gik ikke stille for sig! Og sikke en begejstring, da sejren var i hus med de berømte 2 – 0 ! Min yngste søn, som var én af 2 unge ledere, greb en dansk fane, som hang på væggen som venskabssymbol, og løb med den og en hale af spejdere ned langs den trafikerede indfaldsvej til Edinburgh, hvor billerne dyttede og vinkede! Det var fantastisk, skotterne bifaldt i høj grad, at DK vandt over Tyskland, det mærkede spejderne også, da de næste dag var på shopping inde i Edinburgh, iført uniform med lille dansk flag (som er obligatorisk, når spejdere er i udlandet).
Hjemme i Brædstrup, hvor Søren var græsenkemand og så kampen helt alene, havde han ikke nerver til at se slutningen! Så han gik ud på vejen, hvor der var dødsstille – indtil et brøl hørtes over hele byen! Han måtte fejre det og spurgte naboerne, om de ville dele hans dyreste whisky med ham, som sønnen havde haft med hjem fra sin soldatertid på Cypern året før? Han havde iøvrigt optaget det hele til mig på bånd, også modtagelsen i København, så der var mange timers fodbold, da jeg kom hjem et par dage efter!
