Inge og Pia – mor og datter – har syet en sød top til et puttetæppe med hexagon flowers, som Laila har quiltet i dag på Depotgården.
– og gæt hvem der nu har en lukkekant mere at sy?
Jeg har ellers meget travlt med at sy “hemmeligheder”, nemlig mulige forslag til Puttetæppe årsblok 2017 – men det viser jeg ikke!
Vores dejlige og populære formand i Andelsboligforeningen havde invitere os alle til formiddagskaffe i Fælleshuset i dag.
En god lejlighed til at vise, hvor hyggeligt, vi har det!
For et stykke tid siden modtog jeg anonymt en pakke med blokke + ekstra stof til “HANNESs månedstæppe 2015”.
Jeg har syet det, der manglede, og syet det sammen med stolper og hjørner, og syet brede kanter på. Laila har quiltet det, og nu blev jeg færdig med lukkekanten, jeg synes, det er lykkedes godt at finde stoffer, der passer til.
Det er en meget flot donation og heldigt for Projekt Puttetæpper, at giveren har sendt det til os, når hun ikke selv ville sy det færdigt.
Det er en “Sampler”, dvs en slags svendestykke, hvor man beviser, at man kan sy forskellige blokke. Der er ikke 2 blokke, der er ens.
Jeg kan rigtig godt lide det.
Det har jeg brugt min juleferie til:
Det kan jo ikke nytte noget, at de unge mennesker fryser deres fødder og har slidt deres hjemmestrikkede sokker op!
Så nu er der sokker til svigersønnen og hans yngste søn.
Det hører ikke til mit yndlingsstrikketøj, men de skal nok få flere.
Sommetider griner jeg lidt af mig selv, f.eks. når jeg som nu endevender stoflageret for at finde den helt rigtige farve til den lille detalje, som en lukkekant på et tæppe er.
Men det betyder altså en hel del for helheden, at denne detalje er rigtig og klæder tæppet. Jeg havde fundet en rest i en perfekt farve med et lille mønster, oven i købet lange strimler, klippet af et andet tæppe, men der manglede ca 1 meter i strimlen, som skal være 6 meter lang. ØV!
Tæppets farver er lidt usædvanlige – og meget charmerede, kanten er også fra Projekt Puttetæppers lager, så selv om jeg prøvede med blå og røde, så var farvetonen svær at ramme. Men nu er den der – den bliver fin. Den er ikke lime som billedet, men varmere. Bare vent og se!
Jeg er tilbøjelig til at tro, at de flittige kvinder på Depotgårdens tekstilværksted har opsparet en masse energi i jule/nytårsferien! For hold da op, hvor bliver der produceret meget!
Laila har quiltet et puttetæppe, som jeg har lavet færdigt i juleferien. Det var en UFO, bestående af blokke, som vi har modtaget, og som jeg har syet sammen med stolper og hjørner. Mønsteret er en BOM, dvs et månedsprojekt fra 2015, syet af en anden. Nu skal jeg bare sy lukkekant på 😉
Og symaskinerne bliver også flittigt brugt, se engang hvad der blev syet i dag, i dejlige klare farver:
Da jeg ville køre hjem fra Depotgården i går efter en hyggelig eftermiddag (hvor vi overraskende nok var mange på Tekstilværkstedet), kunne jeg ikke starte bilen!
Nu er jeg jo ikke nogen ørn til teknik og slet ikke til biler, men jeg kunne høre, at det var en lyd, jeg aldrig havde hørt før, det lød ikke, som det gør, hvis man mangler strøm. Nærmest som er tør, kradsende lyd, når jeg drejede nøglen.
Og dobbelt uheldig var jeg, for jeg havde både glemt mobiltelefonen og mit kort til Autohjælp.
Men jeg kunne da låne en telefon hos én af de andre på Tekstilværkstedet – og selvfølgelig ringede jeg til ældstesønnen, som har en meget god ven, der har forstand på biler og før har hjulpet mig.
Og hvor heldigt! Han var netop inde i byen og kom i løbet af et øjeblik sammen med sin kone.
Og hvad sker der så? Han sætter nøglen i og starter bilen! Nøj, hvor føler man sig dum! Men da han hørte mig beskrive den kradsende lyd, som jeg – flere gange – havde oplevet, for jeg forsøgte jo ikke kun én gang at starte, så mente han, at det er starteren, og den kan godt være slidt på sådan en gammel bil, så den skal skiftes ud.
Sønnen forklarede bagefter, at når den er slidt, kan den have svært ved at få fat i tandhjulene, deraf den kradsende lyd. Og når vennen kunne starte, så kan der være den lille bevægelse ved, at han sætter sig ind i bilen, der får den til at flytte sig.
Så blev man så klog!
Men det er dejligt, at jeg kan få hjælp, selv om han ikke selv kan komme og hjælpe mig.
Jeg fik en dejlig nytårshilsen fra min yngste søster og svoger. Den vil jeg gerne vise frem, for hun er iført noget af “mit strik” = en stor vest/trøje, som jeg strikkede til hende i sommer.
Det er Hanne Falkenbergs “Mariager”, og den klæder hende rigtig godt!
Det gør hendes mand også! De har dannet par, siden de var 14 år og gik i skole sammen – det er meget godt klaret!
Godt Nytår til jer også!
Så er al festivitas’en overstået, det brager ikke mere, og vi slapper bare af med Nytårskoncerten fra Wien!
Også Diki – helt afslappet i det nye år!
Stille, småregn, ikke meget liv på gaden kl 8 den 1. januar. Så Diki var helt sin egen på gaden, frisk igen efter en Nytårsaften, som trods alt var lovlig larmende! Så han kiggede forsigtigt us, når han var trængende, og så ventede han, til det blev stille – eller gik ud, hvis jeg gik med – og så hurtigt ind igen.
Men det blir da vist en nytårsaften, der går over i historien for alle os, der har YOU SEE som TV-udbyder.
“Vi SKAL da se dronningens tale, så det må da komme igen inden” – men det gjorde det ikke. Vi kunne heller ikke se Cirkusrevyen eller rådshusklokkerne!
Godt, jeg har en transistorradio! Så vi hørte dronningens tale, som var lidt tam og meget præget af hendes forkølelse – måske hører man det endnu bedre i radioen end hvis det var på TV.
Det er godt nok en meget uheldig aften at gå ned på for et TV selskab! Nu har de næsten fået monopol, så det er rigtig mange hele landet over, der har haft sort skærm! Kedelig debut for deres varslede højere priser!
Vi overlevede, min nabo og jeg, som holdt nytårsaften sammen, men der må først og fremmest være mange enlige og pensionister, som har følt sig ladt meget i stikken!
Til gengæld spiste vi en dejlig middag, som vi havde delt imellem os, så den ene lavede forret og dessert og den anden hovedret. Nå ja, forretten blev lidt “beskåret”: naboen havde lavet en lækker hummersuppe, som hun kom med i en gryde, og pynten lå sammen med andre ting i en åben kurv, som hun satte fra sig, da ét af hendes børn ringede. Det opdagede Diki! Så pynten = hummerhaler og brøndkarse, løst pakket ind i film, var væk, inden hun opdagede det! Filmen fandt vi på gulvet, men ikke halerne! Så lidt rejer blev tøet op og lagt i, og lidt persille erstattede brøndkarsen!
Og jeg havde dykket dybt i det store lager af vin, jeg stadig har efter Søren, og fundet nogle virkelige lækkerier! Så vi havde en god aften – og snakketøjet fejler ikke noget, så det gik fint – og Diki blev grundigt kælet med i sofaen af naboen, han var helt salig!
Havde vi vidst, at TV-signalet ikke blev genoprettet på den side af midnat, havde vi sat en DVD på og set en film eller noget andet sjovt. Men sådan blev det så ikke. Og jeg kan ikke finde ud af at “streame”, og arkivet på boksen kunne jeg heller ikke få til at virke.
Vi vil huske 31. december 2016 på samme måde, som vi husker de bilfri søndage i ’73 !
Godt Nytår 2017 !! Og til lykke med fødselsdagen til vores formand i “Byhaven”, som fylder 70 år, og som plejer at hejse flag sammen med mig. Det har jeg gjort sammen med en “vikar” !