Jeg syntes, jeg var i SÅ GOD TID med julen i år – og så stresser jeg alligevel de sidste dage!

Det gider jeg jo ikke, og så meget er der jo heller ikke, jeg skal nu!

Når jeg tænker på “i gamle dage”, da jeg havde en familie, en stor flok spejdere og et arbejde, der skulle passes, og alt det, jeg ville og også nåede (selv det somme tider var i sidste øjeblik)!

Der blev bagt småkager, lavet leverpostej, svensk juleskinke og alt mulig anden mad. Der blev også lavet fin konfekt, dog mindes mine børn, at det ofte blev om natten før den 24. !!

Og der var en masse arrangementer med spejderne, julemarked, som jeg selv lavede en del præmier eller købeting til, der var også juletur.

Og så havde vi altid enten Mormor og Morfar eller Farmor til at holde jul sammen med os.

Der skulle også både laves og købes julegaver, og der skulle pyntes og skrives julebreve. Der var ikke ret meget af alt det, Søren havde del i, men han forventede jo, at det blev lavet (det gjorde jeg også selv).

Hvordan i alverden nåede jeg alt det? Og nu bliver jeg træt, når jeg bare pynter lidt her i mit lille hus, skriver julebreve og laver enkelte julegaver selv, resten køber jeg, og jeg er i rimelig god tid med det.

Nu vil jeg bare nyde de sidste 2 dage, pakke de sidste gaver ind, og vaske Diki i morgen!

Juleaften er vi inviteret hos ældstesønnen, det glæder jeg mig meget til, og jeg har lovet at komme tidligt og sætte stegen i ovnen, for værtinden er på arbejde til kl 15! Christian henter “kusinerne” i Vejle og kører dem hjem igen, de vil helst hjem til egne senge. Men jeg er sikker på, at de ligesom jeg er meget glade for at vi skal holde jul sammen med sønnefamilien!

Hvad skulle jeg gøre uden min familie? Det er ikke første gang, jeg priser mig lykkelig over, at jeg flyttede tættere på mine børn for 3 år siden, og dermed også børnebørnene, som er flinke til at hjælpe mig.

Nu har Christian lige hjulpet igen. Jeg fik ny TV-boks i fredags, skiftet til én, der kan noget mere end den gamle, men primært fordi fjernbetjeningen til den gamle ikke duede mere.

Det var helt gratis, men selv om de nemt i You-see butikken kunne slå op og se, hvad jeg havde, glemte de, at jeg også skulle have ny router. Så da Yngstesønnen installerede boksen i weekenden, kunne den ikke komme på internettet uden en ny router.

Den hentede jeg i dag, og så forsøgte jeg at få dem til sende en mand ud og lave det færdigt, men det ville koste 1000 kr, selv om det var dem, der havde overset, at routeren skulle skifte. Så måtte jeg spørge naboen, mente de! Ha, ha, vi er jo allesammen seniorer og ikke særligt begavede i den retning!

Så jeg måtte ringe til Christian, og ½ time efter stod han her! Og selv om han var usikker, fordi han ikke har foretaget sig noget i den retning før, så fandt han løsningerne og fik det til at virke. Sød og rar – og DYGTIG!

Jeg er meget glad for, at han netop har fået at vide, at han er optaget på sin ønske uddannelse og begynder på Medie-uddannelsen i Viborg til august!

(Og så gør det ikke noget, at vi stadig har ham her ½ år endnu!)

Sådan kan det gå, når man skal for meget!

Familien fra Brøndby var på besøg i weekenden med flere formål: der skulle først og fremmest hygges og holdes fødselsdag fredag. Og så skulle der udveksles julegaver, da vi ikke ser hinanden i juledagene i år.

Lørdag var udflugt til Kolding Storcenter for at købe en masse julegaver, til hele den jyske familie mm. Lørdag aften spiste vi ”Knugekål” med tilbehør.

Og søndag – stille og roligt – pakkede de sammen og pakkede julegaver ind, der skulle blive her i Jylland.

De foretrækker at sove i et af gæsteværelserne i Fælleshuset og låner sengetøj af mig. Det fik jeg tilbage, linnedet i 2 poser, som blev sat ud i badeværelset. Og så ville de besøge storebror og familie, inden de kørte øst på.

Et øjeblik efter, at de var taget af sted, opdagede jeg en trøje, der hang på knagerækken og ringede på mobilen – men den var ikke så vigtig, så den kunne vente til en anden gang.

Men da jeg så (heldigvis) ville lægge sengelinnedet i vaskemaskinen med det samme, opdagede jeg, at Victors regnjakke og gummistøvler lå i bunden af den ene pose. Det kan han ikke undvære i børnehaven, så jeg ringede igen! Og det ville de selvfølgelig hente.

Inden de kom, opdagede jeg, at de heller ikke havde fået posen med julegaverne fra mig med! Den var sat ind i soveværelset, og ingen tænkte på det.

Så det blev hentet alt sammen – de havde så selv i mellemtiden opdaget, at en DVD med helt nye billeder af Victor, som de i hvert fald heller ikke kan undvære, lå inde i min stue, efter at vi havde set billederne (som er supergode!).

Men da de ringede i går aftes, efter at de var kommet godt hjem, fortalte de, at turen lige blev 100 km længere – for da de nåede Odense, kom de i tanker om, at de ikke (som ellers aftalt) havde hentet julegaverne hos storesøster i den anden ende af Fredericia! Så bilen blev lige vendt 180 grader!

Jule stress?? Ja, det syntes jeg nu ikke, nogen af os led af.

Fætter Christian er altid god til at lege med Victor, og i går lavede de papirhatte sammen:

Så det første Victor gjorde, da han kom fra Fælleshuset, hvor han har sovet sammen med sin Mor og Far, her til morgen, var at tage sin flotte hat på igen!

Diki ville gerne være med! Og Victor kan godt få ham til at “sitte”.

Det er før jul, jeg bruger “krudtet”! Det har igen i dag været en meget aktiv dag – alene det at have weekendgæster er jo noget andet, når man er vant til at være alene.

Og så har vi gået Kolding Storcenter tyndt på alle leder og kanter, nogle gange flere gange de samme steder, fordi vi ikke var særligt systematiske i vores leden efter, hvor vi skulle finde julegaverne. Der skulle også tages hensyn til, at Victor fik lidt sjov ud af det og f.eks. mødte julemanden. Men der var ikke så mange mennesker, at vi ikke kunne komme til, og heldigvis var køerne i butikkerne fordelt, sådan at man kunne gå til en hurtigere ekspedition, hvis man ikke skulle have gaven pakket fint ind. Vi kan godt selv pakke gaver ind 😉

Det værste er benene! Øj, hvor havde jeg ondt i fødderne til sidst.

Men jeg havde heldigvis forberedt aftensmaden, som ældstesønnen og familie kom og delte med os. Der bliver ikke nogen julefrokost i den samlede familie i år. Derfor havde jeg bestemt, at vi skulle have “Knugekål” (eller Vri’kål, som man siger her), og vi fik “bare” en god bayonneskinke og medisterpølse til. Det er ikke ment “bare”, for det var rigtig dejligt, men til de store julefrokoster (hvor man spiser alt for meget) får vi både frikadeller og sylte til kålen, foruden alt muligt andet. Og bayonneskinken var erstatning for den svenske juleskinke, jeg plejer at lave. Jeg er nødt til økonomisere med kræfterne! Til gengæld har jeg et par utroligt hjælpsomme svigerdøtre, der både hjælper med maden og oprydningen, så det hele er ryddet og fint nu!

Det var en hyggelig dag og aften. Så nu kan jeg slappe af frem til juleaften, hvor det er mig, der er hjælper. For svigerdatteren, der holder juleaften, kommer først fra arbejde kl 15, så jeg møder tidligt på eftermiddagen og sætter anden i ovnen!

Gaveindkøb, forberedelser til familiebesøg i weekenden og mad til samme.

Julebrev til Tæppetanterne, som driller rigtig, rigtig meget – eller retteres PC’en/programmerne driller. Jeg håber, jeg får hjælp, for nu er yngstesønnen, som også er min webmaster, kommet på besøg.

Og vi har til aften været til 15 års fødselsdag hos Ebbe, næstyngste barnebarn, som havde ønsket pandekager med forskelligt fyld = både grønt og kød, samt flere pandekager med is + frugt + ristede nødder – nam-nam!

Så nu er jeg træt, og Victor sidder og tegner i “Farmors malebog”, for “nu kan han tegne indenfor stregerne!” – mens hans forældre reder op ovre i Fælleshusets gæsteværelse.

Men så skal vi nok også se dyner, for i morgen skal vi ud og købe julegaver sammen.