Da vi havde juleafslutning i Lillebælt Quilterne, var der også nogle, der havde ting med til “Show & Tell”, hvor man viser sine færdige ting frem.
Marianne har syet den meget store Dinosaurus efter mønster fra Pelunika
Else har syet det flotte juletræstæppe,
og Ingrid har syet det ualmindeligt smukke tæppe i lilla + mange rester.
Alle 3 ting er håndsyet og håndquiltet!
Vi havde juleafslutning i Lillebælt Quilterne i går, og det var meget hyggeligt og festligt.
Vi har altid pakkeleg/lodtrækning om medbragte gaver, og de fleste af gaverne var denne gang hjemmelavede – det kan vi godt lide!
Når alle pakker er delt ud og pakket op, må de åbnes – og så skal der beundres! Så alle vandrer rundt om bordene, og der lyder mange “Åhh!” og “Næh!”
Men der er også rigtig mange søde ting, og det er værdifuldt i sig selv, at man har lavet det selv, med sød tanke på den, der bliver modtager.
Det er jeg også altid spændt på, og jeg havde lavet denne søde hjerte-jule-uro 
som Annette blev glad for at få:
Her er min dejlige gave. Og her er et udpluk af andre gaver – de er allesammen fine.
Diki har været til sit årlige helbredstjek og vaccination. Det gik bare helt fint, han hopper selv op på først vægten (den viser lidt for højt – fy, ikke så mange godbidder!), og på hæve/sænkebordet. Han er rolig og (næsten) afslappet under undersøgelsen og får ros. Der er hverken lopper eller andet skidt, og han får megen ros for tænderne, selv om der mangler nogle (medfødt), de er fine! Det er dejligt. Kløerne bliver også klippet uden problemer, han vender sig ovenikøbet om, da bagbenene er klaret, det var da imponerende!
Jeg holder ham selv, det er han mest tryg ved, og det er slet ikke svært, så jeg er glad og stolt!
Så alt er heldigvis OK, han skal bare tabe 1 kg ca.
Jeg har altid drømt meget, somme tider kan jeg huske, hvad jeg drømte, andre gange ikke. Men nogen gange bliver det siddende i mig og skal bearbejdes!
Tidligt i morges havde jeg en mærkelig drøm – hvor kommer det dog fra? Jeg drømte om Søren, det gør jeg ofte. Men jeg har aldrig før drømt, at han var mig utro!
Efter min bedste overbevisning har det aldrig fundet sted, det var hans natur fremmed. Men skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men i hvert fald har jeg aldrig haft den tanke.
Men i min drøm opdagede jeg, at han i lang tid havde haft en fremmed dame udover mig. Han forsøgte ikke at benægte det, men han var ked af det – og det var jeg i hvert fald også. Skuffet, vred og ked af det.
Siden jeg vågnede, har jeg kunne se hende for mig – nydelig og venlig dame, lidt triumferende – hun var sikker på, hvem han ville fortsætte livet med! Jeg vidste, der var noget bekendt ved hende, men kunne ikke komme på, hvem hun var. Pludselig gik det op for mig, at det er én, jeg har set i TV, men ellers aldrig har mødt. Der er ingen grund til at nævne navnet, for det er jo helt ude i skoven!
Hvor kommer sådan noget fra? Det er over 7 år siden, jeg mistede Søren, hvorfor skal jeg “miste” ham igen? Tåbeligt!
Men jeg tror på, at man får den slags drømme ud af hovedet ved at fortælle om dem – og det har jeg nu gjort.
Vi var tidligt ude på morgentur, Diki og jeg, og det første stykke er via en temmelig trafikeret gade, hvor der, lidt senere, er masser af cyklister på vej til skole og arbejde (og hvor er der mange mørke cyklister, SUK!), men de var ikke ude endnu – heldigvis! For pludselig blev Diki urolig, og jeg kunne mræek noget omkring mine ben.
Det var en lille, formentlig meget ung, labrador, der frygtelig gerne ville lege med Diki – og den var uden snor og uden en ejermand i nærheden!
Det gik jo ikke, for den snoede sig om os, og jeg var virkelig bange for, at den skulle komme ud på gaden, hvor der kører mange biler, og den var sort, så ikke ikke så nem at få øje på. Jeg turde ikke kyse ad den for ikke at skræmme den, Diki var slet ikke interesseret, jeg tror, han kunne mærke min uro. Så jeg blev bare ved at sige “NEJ!”, selv om den var sød og ikke gøede. Normalt vil både Diki og jeg gerne snakke med andre hunde, men jeg var simpelthen nervøs, fordi der ikke var styr på den.
Endelig vendte den om og løb tilbage, og så hørte jeg et hyl! Så den er nok blevet straffet for at stikke af. Det er efter min mening ikke det, man skal gøre!
Resten af turen gik, som den plejer, fint.
Men så: katastrofe! Min avis var ikke i postkassen! Det kan slå mig ud, jeg bliver så arrig. Der er ikke nogen årsag til forsinkelse iflg. JP’s hjemmeside, så det er bare sjusk!!! Øv! Jeg får den refunderet, men jeg abonnerer ikke på en avis for at få penge tilbage (iøvrigt kun ca 2/3 af prisen), og det er 3. gang i løbet af de sidste måneder.
Jytte Faldborg, min gamle spejderven fra Klarup, er gået bort i går , 82 år gammel, efter kort tids sygdom, har Svend skrevet til mig.
Jytte var et dejligt, humørfyldt menneske, og en god spejderleder i mange, mange år. Vi havde et godt samarbejde i Klarup, hvor hun havde piger, og jeg havde drenge – det var i overgangen, før man blandede børnene.
Vi var stadig i forbindelse med hinanden, og så sent som for ½ år siden skrev hun efter et hønsestrik-mønster. Gad vide, om hun blev færdig med det?
Købmandspersonalet – Jytte til højre, Svend til venstre
Sidst, vi var på spejderlejr sammen, var i 2004, hvor vi bemandede en nærkøbmands butik i en underlejr på Blå Sommer! Det var både hyggeligt, arbejdsomt og interessant.
Tak for et godt venskab og samarbejde, Jytte! Din dejlige familie og alle dine venner vil huske dig!
Det var en svær start på City Cardi Mystery KAL (KnitALong) – dels kom jeg senere i gang end 1. dec., men pyt med det – dels og værre var, at jeg lavede fejl i det vævestrik, man strikker på ærmerne, så det ikke lignede noget! En anden vanskelighed var, at man snor 5 nøgler om hinanden ved farveskift – det er lidt indviklet!
Der er flere, for mig nye, teknikker, så det er sjovt. F.eks. ribkanten i halsen, som hedder “fredagspatent” og vævestrikken, som er mere enkel, end den, jeg strikkede for nylig i et halstørklæde.
Men nu har jeg fået rede på både det ene og det andet, så nu går det fint, og jeg synes, det ser godt ud. Og det er super lækkert merino garn i farver, som man selv har valgt.
Man får en lille del af opskriften hver dag 1. – 24. december!
City Cardigan fra Cashmere Company
…gik til Horsens, hvor jeg af og til besøger en meget dygtig quilter: Linnea Hassing Nielsen, som for nogle år siden blev “tæppetante” og nyder at sy mindre tæpper = puttetæpper (slumretæppe-størrelse), efter at hun i mange, mange år har syet store utroligt flotte tæpper, som hun har udstillet og solgt, både i DK og udlandet.
Vi får altid en kop kaffe og en rigtig hyggelig snak, og der er andet end patchwork at snakke om, for jeg er jo flyttet (for 3 år siden), og nu er det hendes tur, hun og hendes mand har solgt deres store, lækre hus ned til Horsens Fjord og flytter i en helt ny lejlighed, som ikke er færdig endnu. Men hun pakker og pakker, og er også nødt til at skille sig af med noget af indboet, opmagasinere de store tæpper osv.
Og helbredet er desværre ikke det bedste, så det er svært.
Men hun syr stadig, og for hende er det afslapning, når hun kan sidde ved symaskinen.
Så der var 3 flotte tæpper til nogle heldige børn på et af julemærkehjemmene.
Det, Linnea syr, er altid perfekt og gennemført, så det er en glæde at tage imod!
I dag fik jeg pakken fra min nisseven i Facebook “Patchwork for alle” gruppen. Gurli fra Møldrup sendte mig en pakke med dejligt, blandet indhold. Der var både patchwork mønster og flere stykker stof, fine hjerter og snolder til både Diki og mig. Samt et meget sødt brev – tusind tak!
Diki fik selv lov at finde nogle af kiksene, det syntes han var sjovt, så det kan vi godt gentage.
Vi har haft årets julefrokost i beboerforeningen, og for en gangs skyld var vi næsten fuldtallige – det var dejligt og meget hyggeligt.
Vi har altid pakkeleg – den med at slå en sekser med en terning og stjæle pakker fra hinanden – og det er aldrig kedeligt! Sådan nogle gamle mennesker, som vi er, reagerer ligesom børn! Vi har meget spas af at rende rundt om bordet og stjæle pakker fra hinanden! Og der er nogle, der har meget svært ved at miste sin pakke, det er ret sjovt at følge med i. Jeg er som regel ikke særligt heldig, vinder jeg nogle pakker, mister jeg dem uvægerligt igen. Men det gør mig ikke spor.
Derimod er jeg ret barnlig på en anden måde: jeg er altid spændt på, hvad der sker med den/de pakker, jeg har haft med, for det er altid noget, jeg selv er glad for, og gerne noget hjemmelavet.
Og så bliver jeg lidt skuffet, når min gave kun lige bliver kigget på, fint indpakket, som den var, og så lagt ned i tasken uden synlig glæde.
Jeg havde en sjov gave med + en sød gave + en hjemmelavet flagranke, som har taget en del tid at sy, og det var den, jeg havde glædet mig til at se reaktionen på! Den udeblev!
Men den er da ellers sød, ikke? De 10 flag er syet i forskellige røde stoffer, også mønstrede – det kan man ikke rigtig se på billedet. Jeg har ikke syet sådanne flag før, men der skal nok komme flere fra min hånd.