Når vi har åbent hus på Depotgården, må vi gerne sælge de ting, vi selv har lavet. Der er stor forskel på, hvad man sælger – og hvor meget. Der er nogle strikkere bl.a., der er meget produktive og sælger meget lækre trøjer mm.

Jeg laver sjældent noget med henblik på salg, men jeg har et par gange solgt noget, der ikke passede mig selv, f.eks. prøvede jeg i går at tage min “Mariager” – en Hanne Falkenberg model, nærmest en stor vest, med for at se, om der var nogen, der kunne passe den, for den var alt for stor til mig, selv om den faktisk skal være stor.

Jeg nåede kun at tage den op af posen, den blev aldrig hængt på en bøjle, før der var én, der gerne ville prøve den. Den passede ikke hende, men uden min medvirken var der en anden, der prøvede den og blev så begejstret, at den aldrig kom af hende igen!

Det var rigtig dejligt, for vi var lige begejstrede begge 2, den klædte hende rigtig godt, både farverne, størrelsen og pasformen, så vi gik og smilede til hinanden resten af dagen!

Og nu har jeg prøvet modellen i 2 sndre str., som en anden har strikket, så nu ved jeg, i hvilken str. jeg skal strikke en ny til mig selv!

En lille værtindegave til en god veninde, som har inviteret på middag. 2 hjemmestrikkede, miljøvenlige karklude!

Jeg elsker Hanne Falkenbergs strikmodeller, og jeg har strikket flere af dem – men man skal helst ikke lægge det strikketøj væk for lang tid, for så kan det være meget svært at finde ud af, hvor man var kommet til!

Det har jeg prøvet med denne “Harmony” trøje, som har et lidt indviklet rude-mønster, som er strikket med en typisk Hanne-Falkenberg-teknik, hvor man strikker 2 pinde fra samme side og derefter strikker med begge tråde den anden vej! Og samtidig skal man tage nogle masker løs af og hele tiden tælle!

Nu vil jeg gerne strikke den færdig (jeg kan ikke huske, hvor længe, den har ligget stille), og efter et par tilløb måtte jeg sætte mig helt koncentreret og gennemgå mønsteret på papiret og strikketøjet samtidig for at finde det sted, hvor jeg var sluttet!

Det lykkedes – og nu strikker jeg lystigt på den flotte trøje, som jeg håber kommer til at passe mig! Det kan man aldrig vide, og den er ikke nem at strikke om.

Men samtidig fik jeg så også frisket hukommelsen op på et andet punkt:

Garnet indeholder uendelig meget indigo-farve, og sådan kommer mine hænder til at se ud. Det er næsten ikke til at vaske af, der skal skrubbes!

Hanne Falkenberg bruger slet ikke den farve mere, garnet hedder Day & Night, men jeg er glad for, at jeg nåede at købe det, for det er utroligt dejligt garn, let og behageligt – 50% bomuld og 50% lammeuld. Nu strikkes modellen kun i en lys farve. Jeg skal vist vaske trøjen for sig selv og med flere Dr. Beckmann’s klude, når den bliver færdig.