Når vi har åbent hus på Depotgården, må vi gerne sælge de ting, vi selv har lavet. Der er stor forskel på, hvad man sælger – og hvor meget. Der er nogle strikkere bl.a., der er meget produktive og sælger meget lækre trøjer mm.
Jeg laver sjældent noget med henblik på salg, men jeg har et par gange solgt noget, der ikke passede mig selv, f.eks. prøvede jeg i går at tage min “Mariager” – en Hanne Falkenberg model, nærmest en stor vest, med for at se, om der var nogen, der kunne passe den, for den var alt for stor til mig, selv om den faktisk skal være stor.
Jeg nåede kun at tage den op af posen, den blev aldrig hængt på en bøjle, før der var én, der gerne ville prøve den. Den passede ikke hende, men uden min medvirken var der en anden, der prøvede den og blev så begejstret, at den aldrig kom af hende igen!
Det var rigtig dejligt, for vi var lige begejstrede begge 2, den klædte hende rigtig godt, både farverne, størrelsen og pasformen, så vi gik og smilede til hinanden resten af dagen!
Og nu har jeg prøvet modellen i 2 sndre str., som en anden har strikket, så nu ved jeg, i hvilken str. jeg skal strikke en ny til mig selv!



































