Så er der noget ved det. Den næsten færdige trøje, som jeg fik som en enestående gave forleden, er afgjort for stor til mig, og det vil kræve næsten hel optrevling at gøre den mindre. Det havde jeg selv på fornemmelsen, og de andre på Tekstilværkstedet bekræftede mig.

Og hvad så? Jeg havde fået frit valg mht at forære den til en anden, hvis den ikke passede mig, så jeg havde allerede tænkt!

Og den person, jeg bedst kunne forestille mig ville kunne passe den, trådte simpelthen lige ind ad døren samme dag, en time før, vi skulle hjem, fordi hun sådan trængte til lige at sidde stille og roligt og strikke lidt!

Det var sjovt og dejligt at overraske hende med sådan en flot trøje! Og som jeg havde forestillet mig, passer den lige til hende. Hun er en høj flot pige, og farverne passer også godt til hende. Hun prøvede ½ trøje (den er ikke syet sammen i ryggen), og den var virkelig flot til hende.

Så nu får hun selv lov at strikke halskan og hæfte en masse ender, så har hun en flot og dejlig Hanne Falkenberg La Strada trøje i originalt garn!

Jeg elsker at finde sådan en god løsning og gøre en anden glad – så er jeg også glad, og det er giveren også!

Jeg har modtaget en meget speciel gave: En strikket, men ikke monteret Hanne Falkenberg trøje “La Strada”. Noget af en gave må man sige, hendes strikkekits er blandt de aller dyreste!

En patchworker har erkendt, at hun aldrig får den monteret, men bare bliver ved at flytte rundt på posen! Og så synes hun, at jeg skal have den!

Den er for stor, men den kan måske ændres, så jeg kan bruge den, det vil jeg rådføre mig med en erfaren strikker om i morgen på Depotgården, hun har strikket den model flere gange.

Flot er den – og en flot gave er det! Tak Anne-Marie!