Vi har et lille bankospil hver anden torsdag i vores andelsforening. Som regel er vi 6-8 deltagere, og vi spiller om små gaver, som vi selv har med + 1 flaske rødvin til sidst.

I dag gik det simpelthen så sløvt for mig, der var lang vej til en række fuld i de første spil. Sådan er det sommetider, og det er der jo ikke noget at gøre ved.

Men så skal jeg da lige love for, at jeg flere gange kun manglede 1 i flere rækker, og endelig fik jeg BANKO og vandt – en pose kaffe – det er ikke dårligt. Og for at det nu ikke skulle være løgn, så fik jeg også pladen fuld til sidst og vandt rødvinen!

Nej, det handler ikke om fodspor i den sne, der nu ligger fin og hvid i et forholdsvis tyndt lag her omkring – men bogen “Fodspor i sneen” af David Howarth. En gammel, næsten laset, lille paperback, som en bekendt vist har fundet på genbrug og har givet mig.

Jeg kan næsten ikke slippe den!

Den handler kort fortalt om den gruppe fangstmænd i Østgrønland, som senere – og den dag i dag – er kendt som “Sirius-patruljen”.

Der fortælles i bogen om begivenheder, der foregik i det nordligste Østgrønland i 1943, hvor en gruppe mænd kom til at beskytte Grønland mod invasion af nazisterne under ekstremt vanskelige forhold.

Det ligner en krimi – forskellen er bare, at det var virkelige begivenheder! Og at det var virkelige, meget, meget modige mænd, der på helt ulige vilkår tog kampen op på Danmarks og Amerikas vegne.

Den var “langsom” at komme i gang med at læse – men nu er den så spændende, at den fylder mit hoved! Den er så godt skrevet, at når man kender grønlandske forhold, kan man følge fangstmændene – og tyskerne – skridt for skridt, og man lever med i de enormt primitive forhold, de lever under – og kæmper på trods af!