Tekstilværkstedet

Der var åbent hus på Depotgården i aften, hvor mange kom på besøg for at se, hvad der laves på alle værkstederne. Selvfølgelig var vi i Tekstilværkstedet klar til at vise og fortælle, hvad vi fremstiller – patchwork, strik, broderi osv.

laila quilter helles tæppe

Laila quiltede Helles fine batiktæppe.

annie quilter

Annie quiltede et nyt puttetæppe, hun har syet som årets første. Der er altid stor interesse om long-arm-quiltemaskinen!

annies puttetæppe

Sådan! Nu mangler der bare lukkekant.

depotgården åbent hus

Og så var vi vist trætte!

Min hjemmeside = galleri “Kludekoner.dk”

Der er meget ofte nogen, der skriver til mig og spørger om, hvorfor de ikke mere får mit nyhedsbrev, eller om de er blevet slettet?, og hvorfor jeg ikke sætter nye billeder ind på mit galleri, hjemmesiden “Kludekoner.dk” ?

Nej, ingen er slettet, og jeg er også blevet lovet, at nyhedsbrevet vil udkomme igen snart, men min webmaster vil være helt sikker på, at den grimme fejl, der skete sidste år, ikke gentager sig! Og det kan jeg godt forstå, for der var nogle, der ved en fejl modtog flere hundrede mails! Så det skal være sikkert og gennemprøvet, så det ikke gentager sig.

Men jeg sætter faktisk stadigvæk billeder ind et par gange om ugen, og man kan jo evt. sætte adressen www.kludekoner.dk blandt sine favoritter og så klikke sig ind, eller klikke på siden blandt de links, der ligger blandt min blogrolls her på siden.

Der er stadigvæk meget patchwork og lidt strik til inspiration.

F. eks. i dag, hvor Gitte har givet mig lov til at bruge billeder af hendes flotte Kalejdoskop tæppe.

gitte stæhr hemmingsen kalejdoskop

Masser af hyggesokker

Jeg har fået 3 store pakker med “hyggesokker” til børnene på Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund. Det er dejligt, at der er faste strikkedamer flere steder i DK, som år efter år strikker de dejligste varme sokker til børn i alle aldre:

160116 birte og jonna hovedgaard 15 par

15 par strikket af Jonna og Birte i Hovedgaard

160116 kildevældet 24 par

24 par strikket af strikkedamerne på aktivitetscenteret Kildevældet i Hornsyld

160116 britta rasmussen jyderup 9 par

9 par strikket af Britta i Jyderup.

Alle deltager i lodtrækningen om en garnpræmie 1. marts med et lod for hvert par sokker.

Dejligt med enighed

Styregruppen i Projekt Puttetæpper har i meget god tid bestemt puttetæppemønster 2016, det blev tegnet og Rita har i hemmelighed prøvesyet flere blokke – og så…

Pludselig kunne vi alle 3 hver for sig se, at mønsteret ikke egnede sig til formålet. Der var fare for faldgruber, så der kunne blive syet fejl, farverne kunne komme til at ligge for tæt, og dermed ville mønsteret i blokken “blive væk”.

Men det er ikke så nemt at sige det, når man er så langt i processen! Jo, heldigvis arbejder vi så godt sammen, at vi kunne snakke om det og beslutte at finde et andet mønster! Det er dejligt at have sådan et samarbejde. Det viste sig jo, at vi alle 3 havde den samme fornemmelse, men af hensyn til hinandens engagement ikke havde givet udtryk for de tanker.

Så det var rigtig godt, da det viste sig, at vi var enige! og en hurtig, fælles proces gav et andet mønster som resultat.

Det nye (stadig hemmelige) mønster bliver nu udarbejdet, og prøveblokke syet. Det skal nok blive godt. Jeg glæder mig – både til det nye mønster og over vores gode samarbejde!

I øvrigt er det helt enormt, hvad vi nu igen har modtaget af stof og UFO’er! Karin hentede 4 store flyttekasser i Åbenrå i dag, hvor nogle patchorkere havde haft den store oprydning til gavn for Projekt Puttetæpper.

Smukke UFO’er

lukkekant

Ja, det er en ualmindelig smuk UFO, som jeg er ved at sy lukkekant på i dag – faktisk er det nr. 2 i dag, som får lukkekant, og begge er ikke helt almindelige.

Denne er temmelig stor og syet af næsten udelukkende batik-stoffer, som jeg elsker!

Jeg bruger en del tid på at finde det rigtige til lukkekanter, jeg synes, det er en smal, men vigtig del af tæppet.

lukkekant 2

Det andet tæppe er syet af gobelin-agtige stoffer + denim, altså kraftige stoffer, og så skal lukkekanten passe til.

Jeg fandt noget lækker batik, som er fra en donation fra en butik, til batiktæppet, og et kraftigt gardinstof, som er fra en privat donation til det kraftige tæppe.

Så nu skal de “bare” håndsømmes. Jeg har 3 mere, der mangler lukkekant, så jeg bliver ikke arbejdsløs!

Quiltning på Depotgården

Igen i dag var der så meget trængsel på Tekstilværkstedet, at ikke alle kunne sidde om bordet! Men vi skiftedes, fordi nogle quiltede på long-arm-maskinen eller syede på symaskine – eller havde travlt med at sy eller ændre tøj til sig selv. Der er heldigvis en meget dygtig “frivillig” (hjælper), der næsten kan trylle i den retning!

alice UFO

Alice er ved at være igennem sin stak på 18 UFO’er – altså ufærdige tæpper, som hun ét efter ét quilter på quiltemaskinen. Hun er bare så glad!

æaoæas kattetæppe

Laila har syet et hyggetæppe til sig selv, som hun quiltede i dag. Hun har katte, så der er quiltet katte rundt i kanten af det flotte tæppe.

puttetæppe ufo

En ualmindelig smuk UFO, som Projekt Puttetæpper har modtaget fra Kirsten på Fur, har Laila quiltet. Vi kan se, at Kirsten, som har syet tæppet af fine Batikstoffer, har forsøgt at håndquilte det selv, men er gået i stå. Så er det jo dejligt, at hun giver det videre, så det kan blive til glæde for et barn på et julemærkehjem!

Fælles for alle 3 tæpper er, at de mangler lukkekant, før de er helt færdige.

Jeg syede ikke i dag, men er igen i gang med en af mine store passioner: jeg er startet på et hønsestriktæppe til en lille pige, der skal komme til marts, og hvis storebror fik et lignende for 3 ½ år siden.

hønsestrik

Men det egner sig ikke til “selskabs-strik”, når der er så megen snak og uro omkring én, så jeg måtte pille op 3 gange! Det går meget bedre nu hjemme i fred og ro, og det bliver et sødt tæppe – igen!

Samlede ressourcer

UFO

 

Det er rigtig godt, når man kan bruge hinandens ressourcer og får noget postitivt ud af det.

Vi får sommetider nogle toppe eller UFO’er, der er lidt for små til et puttetæppe, så enten lader vi dem gå videre til den gruppe, der syr tæpper til Mødrehjælpen, eller gør selv toppe større, hvis det kan lade sig gøre.

Det mente jeg godt, det kunne med denne, som er rigtig sød, som Tove har syet. Den målte ca 90 x 110 cm, og da jeg er så heldig, at der imellem noget af det stof, jeg har modtaget fra Lisbeth, var noget, der passede godt til, har jeg syet 2 kanter omkring, så det nu måler 120 x 140 cm – og det ser da skønt ud i de flotte farver! Det er ikke presset -lige kommet ud af symaskinen – men det bliver det, og så skal det quiltes. Endnu et sødt puttetæppe.

Trængsel

Det har været en helt usædvanligt travl dag i Tekstilværkstedet på Depotgården i dag. Vi sidder om et stort bord og syr eller strikker, og i dag kunne vi faktisk ikke være der alle sammen! Nogle kommer tidligt, andre senere, så det udlignede sig næsten. Der var så nogle, der “sandwichede” tæpper ved at andet bord, én, der quiltede på long-arm-maskinen, 2 der hjalp en tredje med at påbegynde arbejdet med en taske i sælskind – der er mange talenter til stede! – og senere 2, der satte et flot puttetæppe op på long-arm-maskinen, så der er klar til quiltning i morgen.

Vi fik også lige lavet en indsamling af blyanter, farver, stilehæfter mm samt penge til samme, til at sende med “Ingeniører uden grænser” til en landsby i Sierre Leone, som Tekstilværkstedet for nogle år siden syede skoletasker til. Det har pga Ebola-epidemien ikke været muligt i et par år at følge op på projektet, men nu bliver der sendt nogle kufferter derned igen.

Så det gled lige så stille, nogle gik og andre kom, og alle sad i trængsel!

Dejlig dag!