Jeg bliver nødt til at lave noget, der er til mig selv, indimellem puttetæpperne. Og nu har jeg meldt mig med på HANNE’s månedstæppe 2016 – Æbletæppet. Det er, som andre månedstæpper eller BOM, en slags Mystery, hvor man ikke ved, hvordan tæppet kommer til at se ud, før til sidst. Men det er ar gi’ sig selv en udfordring.
Første pakke af 8 i alt kom i går, og det er dejlige farver og et spændende mønster:
Færdig med dejlig varm hue i relief-strik, fra Katrinelund.
Jeg har strikket huen på rundpind – lang rundpind – kaldet “Magic Loop” eller “Magisk løkke”.
Jeg startede med en rundpind på 80 cm (som jeg bruger til at strikke strømper), og da maskerne næsten ikke kunne være der mere, uden at “æde” løkkerne, skiftede jeg pindene over på en wire på 100 cm. Det er meget nemmere end at strikke på strømpepinde / kort rundpind 40 cm.
Man skal holde tungen meget lige i munden og følge opskriften pind for pind – jeg har næsten strikket den 2 gange, fordi jeg havde lavet fejl i en af de første omgange og glemt en udtagningspind! Så jeg kunne se, da jeg troede, den næsten var færdig, at den var alt for lille.
Så anden gang satte jeg mærker i opskriften med en tynd blyant for hver omgang. Så blev det rigtigt. Jeg ville gerne have den en lille smule større, så efter samråd med Lene strikkede jeg ½ mønster mere, og nu er den, som den skal være – håber jeg, for den skal vaskes, før jeg tager den i brug.
Diki elsker, at der er faldet sne! Efter morgenturen, hvor han konstant havde travlt med at undersøge, hvad der lå under sneen og så meget forbavset ud – for hvor var fortovet? – skulle han også på opdagelse i haven!
Vi har ikke så meget sne her, at det generer, og det er heldigvis ikke glat, så jeg er ikke nervøs.
…som har været igennem mange hænder!
Ingelise i Høng har håndsyet toppen med smukke stjerner, Laila fra Fredericia har quiltet tæppet, og Aja fra Kolding har syet lukkekant!
Annie fra Fredericia har doneret bagsidestof og lukkekant, ELLAB-fonden har sponseret mellemfor.
Jeg har bare været mellemmand! Årets første puttetæppe er virkelig smukt!
..en gulerod!
Diki og jeg hygger om aftenen. Når jeg sætter mig lænestolen for at se TV, strikke, drikke te osv, kommer han altid med et stykke legetøj, som jeg skal kaste, så han kan bringe det tilbage, så jeg kan kaste….. osv! På et tidspunkt skal han også ud i haven, og det næstsidste ritual er, at han står og piber ganske svagt foran soveværelsedøren – så skal jeg hente hans seng ind i stuen! Han kan så finde på at tage en ordentlig slåskamp med sengen! Eller han kan ignorere den (nu har jeg hentet den!) og lægge sig i sofaen.
Men han kan også godt hoppe op på min fodskammel for at blive kælet for, og hvis jeg spiser et eller andet, håber han at få del i det. Han tigger ellers aldrig ved bordet, men i denne situation ved han, at han kan få lov at få lidt af en mandarin f.eks. Eller som i aften, hvor jeg spiste en gulerod. Han elsker gulerødder og får af og til ½ gulerod at gnave i sig. Og det allerbedste er, hvis han få bidder af min gulerod!
Det sidste ritual er, at jeg trækker hans seng ind i soveværelset, når jeg selv er på vej i seng – med eller uden Diki i ! Så ligger han bare søvndrukken og kigger op til mig og lader sig transportere!
Vi kender hinanden, og vi læser hinanden! Og jeg ved godt, at han ved, at han kan dirigere med mig på denne måde. Men så nem og fordringsløs som han ellers er, så er det en acceptabel måde at hygge sig på – og at konstatere, at vi kommunikerer!
…til alt det stof, jeg modtager til Projekt Puttetæpper i øjeblikket!
Igen i dag har jeg fået 2 store flyttekasser med dejligt stof + bøger og andre ting.
Og mit julepynt står også i kasser nu og venter på hjælp til at komme op på loftet. Men det løser sig.
Og stoffet bliver delt ud nu for en del af det, og resten må jeg parkere der, hvor vi skal have Tæppetante-træf igen til juni.
Men først skal jeg selv GRAMSE! Det er bare lidt underligt, for når der kommer så meget, virker det næsten overvældende og bedøvende! Men det er jo dejligt, at folk tænker på vores Projekt Puttetæpper!
Tak!
Det er simpelthen sådan nogle dejlige farver, der er brugt til denne cardigan i vendestrik, opskrift fra Gårdbutikken Katrinelund, strikket i Kauni DD1 (blå) og EKS (effekt).
Det er den bedste, jeg har strikket indtil nu – det er nr 5! (heraf er de 2 brugt som gaver og den allerførste er meget slidt). Kan købes som kit i mange forskellige sammensætninger.
Jeg har ændret en lille smule i opskriften, idet jeg gerne ville have den lidt højere op i nakken, så jeg har strikket den afsluttende halskant med nogle vendepinde.
Knapperne har jeg købt for flere år siden på en messe, og jeg syntes, de passede perfekt.
Jeg fik båret den sidste donation indendøre i dag – det ser da godt ud! Udover stof er der ruller med bånd til tittekanter og store ark med skabelonpap. Der er også store stykker stof til bagsider (ikke på billede).
Nu er julepynten pillet ned og ligger og venter på at blive pakket i kasser, som skal på loftet. Meget stragisk ligger det på arbejdsbordet, så kan jeg nemlig ikke komme til at lave noget andet, før det er væk 😉
Det “andet” kunne være at pakke alt det stof ud, som jeg har hentet i formiddags! Det er nu ikke så svært, for det meste ligger meget flot og ordentligt i store tråd-skuffer på en medfølgende reol! Det er virkelig fint! Og meget! Det vanskelige ligger i at få lavet plads til det. Det er jo ikke fordi, der ikke er kasser med stof i forvejen.
Det skal bruges til montering af blok-tæpper og/eller UFO’er og blive til puttetæpper. Men det meste skal deles ud på tæppetante-træf i 2016 – og det skal være et sted i mellemtiden. Så det bliver vist lidt af et arbejde.
Igen er der én, der har tænkt på Projekt Puttetæpper og ringet efter en vandskade i hendes kælder og tilbudt stof – ikke vandskadede stoffer, de ligger i plastickasser! Men der skal ryddes op i kælderen, og så vil hun høre, om vi kan bruge det. Det er så praktisk, at det er i Middelfart, så der skal jeg over i dag og kigge på det.
Det er dejligt og rørende, at nogen tænker på os, og i dette tilfælde var hun henvist fra en lokal patchworkbutik – Bøgelund i Strib – til mig, så bliver man glad!