Strikkedag

I dag har været total afslapning, hvor jeg har gået en dejlig tur med Diki i solskin ad nogle stier, vi ikke kommer så tit – det synes han er meget spændende, så det tager tid!

Og så har jeg ellers strikket til Nytårskoncerten, Cirkus-revyen, som jeg havde optaget i går, og flere film. Så jeg blev færdig med den 5. vendestrik-cardigan, fik den monteret, og nu skvulper den i vaskemaskinen. Jeg er lidt spændt på den, fordi jeg har eksperimenteret med vendepinde i nakken, for at gøre halskanten lidt højere.

Det var hyggeligt..

..at forkæle mig selv – og Diki – lidt og bare nyde Nytårsaften!

Der var både et glas god portvin, en wienerschnitzel (og resten til Diki) med flødekartofler og et par syltede grønne tomater, samt en dejlig Chianti. Desserten ventede til senere på aftenen, fordi det kniber at spise så meget. Men der var lidt is i fryseren til os begge 2.

Ingen kaffe, men te, og kransekagen, som jeg havde købt, ligger stadig i køleskabet, for jeg kunne ikke spise den!

Jeg så “Tam Tam” fra Tivoli, det var nu ikke noget at råbe højt hurra for, derimod kan jeg godt lide Linie 3, så de 2 lange afdelinger med dem på TV2 nød jeg.

Cirkusrevyen ser jeg frem til at se, den har jeg optaget.

Og fordi jeg valgte ikke at gå udenfor, men nøjedes med at se raketterne indefra, hørte jeg også TV2’s drenge- og mandskor synge det nye år ind, og det var meget smukt, ikke mindst Burhan G.’s blide røst solo. Derimod de 3 skuespillere, der også sang både solo og som trio – hmm! én af dem sang decideret falsk, det var ikke kønt.

Men allerførst så jeg selvfølgelig Dronningens nytårstale, og aldrig har jeg dog set hende fumle sådan i det! Hun må erkende, at hun ikke er helt grøn mere og så holde en generalprøve næste gang.

Det bedste ved min egen Nytårsaften er næsten, at der ikke er en masse oprydning i dag! Og at jeg ikke kom særligt sent i seng.

Og nu står den så på Nytårskoncert, den SKAL jeg se og høre!

Diki er vist træt i dag, for han sover næsten hele tiden, og helt imod sædvane vækkede han mig 2 gange i nat, fordi han skulle ud. Jeg gætter på, at selv om han virkede ubekymret i forhold til skyderierne, så blev det alligevel for larmende for ham sidst på aftenen, for da kom han meget hurtigt ind igen. Måske skulle han have det samme som Victor, som ikke bryder sig om larm, f.eks. flygter han, når der skal støvsuges eller slås græs, så han har fået et sæt gode høreværn i nytårsgave, og dem er han meget glad for! Nu kan han være med til at fyre lidt knald af og se raketterne. God idé!

Det har jeg ikke prøvet før – men det går fint!

portræt 2 1

Foto: Sara Skytte

Nytårsaften helt alene med Diki – det har jeg aldrig prøvet før – men det går foreløbig rigtig godt!

Ingen stress og travlhed med forberedelser, vi tager det bare, som det kommer.

Et godt glas portvin til Dronningens tale (hvorfor drikker jeg så sjældent portvin, det smager godt 😉 )

Jamen hvorfor var hun dog så nervøs? Nå, det fik vi forklaringen på. Og han skal være så velkommen til at blive pensionist, Prinsgemalen. Han bliver jo alligevel aldrig Konge, selv om han ikke kan forstå hvorfor. Så kære Henrik: nyd pensionisttilværelsen i fred og ro, det er dejligt, skal jeg hilse og sige!

En dejlig wienerschnitzel, som jeg slet ikke kunne spise det hele af, så der blev også lidt til Diki! Han må dog undvære rødvinen.

Og jeg orker ikke at spise dessert – i hvert fald ikke nu, måske senere.

Så det passer mig alt sammen rigtig godt.

Tak for et godt 2015 og mange gode ønsker om et rigtig godt NYTÅR og et dejligt 2016 – på gensyn!

 

Der kan man bare se…

…hvad det kan føre med sig, når man begiver sig ud i medierne!

Den artikel, som Hendes Verden bragte om 3 kvindelige bloggere, hvoraf jeg var den ene , er årsag til, at jeg fik et uventet besøg af en mand, hvis kone, som også var patchworker, døde den 1. december.

Han havde læst artiklen og besøgt min blog, hvor han også havde læst min “Grønlandskrønike” og genkendt min omtale af de 3 skibe, der i 1971/72 frøs inde i Egedesminde (Asiaat).
Han opholdt sig også på Grønland, længere mod syd, på samme tidspunkt og har gemt en artikel fra Jyllands Posten om den usædvanlige begivenhed. Den artikel havde han taget kopi af – den har jeg jo aldrig set, for vi fik ikke aviser deroppe – og taget med til mig! Det var sjovt.
Pudsigt nok med et stort billede af de 3 store Atlantskibe side om side ved Atlantkajen, taget fra en vinkel lige neden for vores hus! Det var den udsigt, vi – ganske usædvanligt – kunne se hele vinteren og foråret frem til maj 1972, hvor isen brød op!

Han ærinde var derimod et andet: hans kone har efterladt sig en masse stof, UFO’er, bøger mm efter et langt liv som patchworker, og han ville høre, om vi kunne bruge noget af det i Projekt Puttetæpper?

Det kan vi selvfølgelig, og jeg er meget taknemmelig, fordi folk tænker på os. Men han ville nok ikke have kendt PP’s eksistens, hvis det ikke var for artiklen!

Nu kunne jeg vise ham mit arbejdsværelse med de forskellige arbejdsgange og hel- eller halvfærdige puttetæpper. Så ved han, hvad det drejer sig om.

Vi fik en hyggelig snak – vi har jo nogle ting til fælles i vores historie med en ægtefælle, der er død af kræft efter et langt forløb.

Så nu er det spændende, hvad der kommer ud af det. Det skal nok blive brugt, og bøgerne kan nogle tæppetanter få glæde af – jeg mangler ikke selv patchworkbøger 😉

Forår?

Nej det er bestemt ikke forår i dag, hvor det er bidende koldt!

erantis

Men det er da første gang, at jeg har fundet udsprungne erantis i haven 29. december!

Opskrift på “Julefranskbrød”

Jeg er blevet spurgt om opskriften på det “julefranskbrød”, som i mange år har været en familietradition, og som jeg – og før mig: min mor – bagte Juledags morgen tidligt. Det er muligt, at man kan lave dejen aftenen før, men ingen af os har prøvet.

Det er lidt sødt, men man kan bruge mindre sukker, og svagheden er, at det bliver hurtigere tørt end andre brød, på grund af æggene, men fordi det smager så godt, bliver det også hurtigt spist!

Jeg har ingen anelse om, hvor opskriften kommer fra, min original opskrift har jeg i håndskrevet form, som min mor enten gav mig med til Grønland i 1962 eller sendte til mig. Jeg husker, at første gang, jeg bagte det, var til min fødselsdag i juli 1962, hvor jeg havde inviteret min senere ægtemand og hans ven til eftermiddagskaffe, og jeg havde problemer med dejen, for der stod 5 dl mælk, og det er alt for meget, så jeg måtte pøse mere og mere mel i, for at få det til at slippe hænderne. Jeg havde ingen røremaskine dengang, det gjorde det ikke nemmere! Jeg har tilrettet opskriften, så det passer, men det er en ret lind dej, så jeg kommer lidt mel på bordet, når den skal formes.

God fornøjelse!

Julefranskbrød (2 stk.)

3 dl mælk
125 gr. margarine el. smør
50 gr gær
1 spsk sukker (kan udelades)
1 tsk salt
650 gr. mel (+ lidt på bordet)
2 æg

Mælk og margarine varmes meget svagt (”lillefingervarmt”) sammen, hældes i en skål.
Gær opløses heri (først når temperaturen er lunken)
Det halve af melet røres i.
De 2 æg piskes sammen med en gaffel, lidt gemmes til pensling, resten æltes i dejen.
Derefter æltes resten af melet, salt og sukker i. Æltes grundigt.
Dejen skal være samlet og smidig, men blød.

Dejen hæver ½ time tildækket, og deles derefter deles den til 2 brød, som æltes lidt sammen og formes, lægges i 2 forme, smurte eller forede med bagepapir.

Brødene efterhæver ½ time, pensles med æg og bager ½ time ved 200 grader, de skal være brune og sprøde. Tages straks ud af formene og afkøler på en rist.

(Mormor Elses, muligvis Oldemor Louises, opskrift)

Julefranskbrød

I mange, mange år (mere end 40 tror jeg) har jeg hver eneste julemorgen stået meget tidligt op og bagt “Julefranskbrød”, en familieopskrift, som alle elsker.

Men nu synes jeg, det er nok, så jeg gør det ikke mere: jeg er jo også træt efter juleaften!

Men vel hjemkommet efter juledagene og grundigt mæt af de gode juleretter, forskellige slags sild, laks, juleskinke, medisterpølse osv, fik jeg pludselig lyst til at bage julefranskbød til mig selv! Så ingen aftensmad, men te og lækkert nybagt brød – Uhm, det smagte godt!

Ude godt – hjemme bedst

Efter 4 juledage i Brøndby hos Victor og hans far og mor er Diki og jeg hjemme igen – og det er dejligt! Jeg kan godt mærke på mig selv, at vi er vant til at gå alene sammen, så når der hele tiden sker så meget, bliver vi trætte!

Ved afskeden fik Diki et rigtig knus af Victor – det er stort, for han har tidligere været lidt betænkelig og bange for, at Diki skulle hoppe op af ham. Det er overstået, nu er han meget glad for ham.

Turen hjem gik heldigvis godt, selv om det regnede meget, og trafikken var tæt. Bilisterne kørte rigtig pænt, så det gled rigtig fint – men selv om jeg er en gammel bilist lader mig alligevel irritere, når der ligger en lille bil ude i 3. bane på motorvejen med 80 km/t ! Fuldstændig upåvirket af overhalinger og den kø, den skaber.

Nå, der var ingen uheld, såvidt jeg kunne se, og jeg skulle jo heldigvis køre fra ved Fredericia S, så de problemer, der er med meget vand omkring Taulov, kom ikke til at genere mig.

Og huset har klaret sig selv alene med alt det lys og tænd/slukure, jeg har, så nu skal der pakkes ud og slappes af med en kop te og et stykke af det hjemmebagte franskbrød og Castello, som sønnen gav mig med hjem!