Jeg er blevet spurgt om opskriften på det “julefranskbrød”, som i mange år har været en familietradition, og som jeg – og før mig: min mor – bagte Juledags morgen tidligt. Det er muligt, at man kan lave dejen aftenen før, men ingen af os har prøvet.

Det er lidt sødt, men man kan bruge mindre sukker, og svagheden er, at det bliver hurtigere tørt end andre brød, på grund af æggene, men fordi det smager så godt, bliver det også hurtigt spist!

Jeg har ingen anelse om, hvor opskriften kommer fra, min original opskrift har jeg i håndskrevet form, som min mor enten gav mig med til Grønland i 1962 eller sendte til mig. Jeg husker, at første gang, jeg bagte det, var til min fødselsdag i juli 1962, hvor jeg havde inviteret min senere ægtemand og hans ven til eftermiddagskaffe, og jeg havde problemer med dejen, for der stod 5 dl mælk, og det er alt for meget, så jeg måtte pøse mere og mere mel i, for at få det til at slippe hænderne. Jeg havde ingen røremaskine dengang, det gjorde det ikke nemmere! Jeg har tilrettet opskriften, så det passer, men det er en ret lind dej, så jeg kommer lidt mel på bordet, når den skal formes.

God fornøjelse!

Julefranskbrød (2 stk.)

3 dl mælk
125 gr. margarine el. smør
50 gr gær
1 spsk sukker (kan udelades)
1 tsk salt
650 gr. mel (+ lidt på bordet)
2 æg

Mælk og margarine varmes meget svagt (”lillefingervarmt”) sammen, hældes i en skål.
Gær opløses heri (først når temperaturen er lunken)
Det halve af melet røres i.
De 2 æg piskes sammen med en gaffel, lidt gemmes til pensling, resten æltes i dejen.
Derefter æltes resten af melet, salt og sukker i. Æltes grundigt.
Dejen skal være samlet og smidig, men blød.

Dejen hæver ½ time tildækket, og deles derefter deles den til 2 brød, som æltes lidt sammen og formes, lægges i 2 forme, smurte eller forede med bagepapir.

Brødene efterhæver ½ time, pensles med æg og bager ½ time ved 200 grader, de skal være brune og sprøde. Tages straks ud af formene og afkøler på en rist.

(Mormor Elses, muligvis Oldemor Louises, opskrift)