SÅ træt er Diki nu!
Kan du ikke se hoved eller hale? Så kig igen – han vågnede lige lidt ved blitzen:
Vi har nemlig været på udflugt til Østerstrand i eftermiddag, sammen med 4 af samme slags: datterens Bodil og BeBe samt “hundevenindens” Tjasse og Sengi.
Hundene fik lov at løbe frit langs stranden, mens vi snakkede og ledte efter fine sten, og de havde alle 5 meget travlt med både at gå på opdagelse og at lege og prøve grænser af i forhold til hinanden, men de kender jo hinanden. Det er sjovt at se, at de 2 sorte “drenge” finder sammen.
Der kom mange andre hunde m/ejere, men de fleste kendte hinanden, så der var ingen problemer, måske lige udover Diki, som var ny i selskabet og derfor følte, han skulle markere sig! Men han har det udelukkende i munden, så det sker der ikke noget ved.
Vi fik en uventet og sjov oplevelse, da vi mødte 2 asylansøgere fra det nærliggende asylcenter på Bülows kaserne. De var ved at fodre måger med brødrester, og den madpakke var hundene meget interesseret i at få del i!
De unge mænd var meget interesserede og spurgte, om det var OK? Den ene talte godt engelsk, så det gjorde det nemt at få en snak med dem. Han havde selv haft hunde i Iran, bl.a. en schæferhund ligesom jeg har haft. Der er ellers mange af dem, der er bange for hunde, det har vi før oplevet, og den anden, som ikke talte engelsk, var ikke stolt ved situationen. Men han fik lært at give hundene brødet uden at “miste fingrene”, og kammeraten fortalte, at det var første gang nogensinde, at han fodrede hunde!
Faktisk fik vi en lang snak med dem begge om mange ting, f.eks. om at komme til at lære at tale dansk, og om hvordan man lærer små børn at omgås hunde! Der er ingen tvivl om, at de var glade for at snakke med nogle lokale. Så vi skiltes med venskabelige håndtryk.
I år har jeg syet nogle dækkeservietter, som var en slags UFO’er (UFærdige Objekter) fra tidligere.
