..sagde statsministeren, da han redegjorde for sine planer for at håndtere situationen efter folkeafstemningen.

Let – det bliver det ikke, det er vist ingen i tvivl om! Men hatten af for hans måde at håndtere det på, for det er selvfølgelig en kæmpe skuffelse.

Puh ha! Det bliver ikke let at komme videre, hverken på hjemmefronten eller ude i EU, hvor han nu skal forsøge dels at forklare danskernes NEJ – dels skal forsøge at finde nye veje.

Jeg er skuffet!

Det var godt, jeg kunne bruge aftenen på at sy en lukkekant på et puttetæppe, mens jeg fulgte med.

Så fik vi stemt – Diki og jeg – jeg kunne godt have brugt en ekstra stemme – men den kan han jo ikke hjælpe mig med! Han var dog med inde i stemmeboksen, det har jeg set andre gøre, så det ku’ vi også, så slipper jeg for at have ham til at stå udenfor!

Ja, gid det også lykkes for Danmark – ikke at komme til at stå udenfor!

Jeg fatter det stadigvæk ikke: at vi risikerer at komme til at stå udenfor og uden medbestemmelse i så vigtige spørgsmål som dem, vi stemmer om i dag.

Jyllands-Posten har nogle meget gode artikler i dag – dem kunne jeg godt have tænkt mig, at man kunne have læst for bare nogle dage siden. Bl.a. punkt for punkt, hvad de 22 retsakter samt spørgsmålet om Europol handler om, på et sprog man kan forstå!

Jeg stadig fatter ikke, at nejsigerne gerne vil være med i EU, men frasiger sig indflydelse og gavn af disse punkter?

Jeg håber på et JA, jeg har fået så mange tilkendegivelser fra kendte og ukendte, der er enig med mig, men bare ikke “råber op!”.

…vil jeg skrive noget politisk herinde. Det gør jeg sjældent, for selv om dem, der kender mig, nok også kender mit politiske sindelag, så blander jeg mig ikke så meget mere.

Men jeg er så rystet! Og meget ked af det. Jeg hører meningsmålingerne, og jeg ser TV – og jeg forstår det ikke!

Vi er så lille et land, at vi vil få store problemer med at undvære den støtte, vi kan få i forhold til andre lande i EU.

Og jeg er fuldstændig overbevist om, at de større lande vil mene, at vi ligger, som vi har redt, hvis vi “melder os ud” af de forskellige retsinstanser, som et stort flertal af vore politikere nu har vurderet, at vi kunne knytte os til ved egne valg.

Jeg er også vred! Jeg er vred på de ja-politikere, som ikke har været gode nok til at forklare os, hvad det drejer sig om, og hvorfor vi skal sige ja.

Og jeg er vred på de blåøjede, naive politikere, som bilder os alt muligt ind om, hvad vi “bare” kan gøre bagefter.

Jeg fatter det ikke!

Ja-politikerne mente vel, at den ged var barberet, og det behøvede de ikke bruge så mange ressourcer på! Og Nej-politikerne bruger til gengæld uanede midler og uvederhæftige skræmme-historier (og siger, at det er omvendt!).

Jeg forstår godt tvivlerne. De bliver næsten hjernevaskede i øjeblikket. Men selv om mange af os lider af en eller anden form for politiker-lede (også jeg), så har vi altså selv valgt det flertal, som anbefaler os at vælge JA, og jeg tror, de ved, hvad de snakker om!

Jeg håber endnu! Jeg håber, at danskerne vil vågne op og indse, at modellen er god for os, ellers er jeg alvorligt bange for, at det ser meget sort ud. For den med, at vi bare kan gøre det om – den tror jeg ikke på – og resten af EU vil da være ligeglade med, hvad vi har rodet os ud i.