Så kom der julebelysning på det lille hus! Med hjælp fra Christian, som også har hentet mine kasser med julepynt ned fra loftet.
Også på terrassen er der lys i år, som kan ses fra stuen.
Det er så dejligt, at jeg får hjælp, når jeg har brug for det!
Dobbelt-heldig er vist, hvad jeg er i dag. Dikis morgentur bliver nogle søndage slået sammen med en tur til bageren efter morgenrundstykker. I dag var det Brugsens kiosk, fordi klokken var lidt over 8, hvor de åbner.
Så benyttede jeg lejligheden til at spørge efter min lille, bløde ruskindspung, som jeg kan have i lommen med lidt penge, hvis jeg køber et par ting i forbindelse med gåture. Den kunne jeg ikke finde herhjemme, og jeg mente, det var der, jeg havde brugt den sidst – og HURRA – den havde de mellem andre glemte sager. Der er aldrig ret mange penge i og heller ingen kort, bortset fra medlemskortet, men den er så fin at have i lommen. Det var dejligt!
Da jeg gik ud af Brugsen stoppede jeg ved den store udstilling / tombola mm, som “Hjælp børn i Rumænien” har lige indenfor døren (allerede nu fra kl 8), og kom med en lille bemærkening om, at nu havde jeg fået min pung igen, så kunne jeg jo støtte dem.
“Nej er det din pung?”, sagde manden “den har jeg fundet! Det var da dejligt!”
Han havde fundet den på gulvet mellem dem og kiosken, så jeg har nok ramt forkert, da jeg ville lade den dumpe ned i nettet.
Konen fortalte, at hun havde fået stjålet sin pung fornylig, og da den blev fundet, var den tom. Det var min ikke, og selv om det var under 100 kr, der var i den, er det dejligt med ærlige mennesker, det kunne vi godt blive enige om!
Så købte jeg 5 numre i deres tombola og fik 1 ekstra! Og sørme, om ikke jeg vandt 1 glas hjemmelavet blommemarmelade!
De fortalte, at sidst de samlede ind, hvor jeg og mange andre købte madvarer til børn i Rumænien, havde “vi” været så flinke, at de kunne sende 3 tons madvarer af sted! Mens man i Kolding havde modtaget 300 kg! Dejligt med entusiastiske, hjælpsomme mennesker.
Det bliver en god dag i dag! Første søndag i Advent.
..med julestjerner i den store kobberkedel. Og så tænker jeg på Søren. For han elskede Julestjerner og købte altid som noget af det først, dvs i november, 4-5 store Julestjerner, som skulle stå i kobberkedlen, som han havde fået af sin Mor. Den er ikke gammel, hun kendte én, der lavede sådan nogle. Den har en indsats, der kan vendes om, så blomsterne står højt, og egentlig blev den brugt til brænde, da vi havde brændeovn.
Søren fik den pudset meget flot – og betalte i dyre domme for det! Jeg har ikke kræfter til sådan et stort pudsearbejde, så den får lov at stå, som den er.
Men nu er den første juletradition udført!
I morgen følger den næste, når HANNE’s hemmelige Jule DHA = Del Hver Advent – et gratis mønster – starter.
Og så skal jeg have hængt lidt julelys-kæder op udendørs, men det skal jeg se, om jeg kan få hjælp til!
Der er nogle strikketøjer, som jeg kan strikke igen og igen! Denne cardigan i vendestrik med Kauni effektgarn og ensfarvet er én af dem! Denne har jeg strikket 4 gange før som cardigan og 4 gange som vest.
Det er så i nye farver, som jeg synes er meget smukke, denne gang.
Det er sådan et strikketøj, som bare kører i hænderne uden, at man behøver følge ret meget med, og derfor velegnet til at have med i byen! Jeg havde det med i går aftes, da vi havde fællesspisning, så er det hyggeligt at sidde med til kaffen og snakken bagefter. De andre har vænnet sig til, at jeg strikker, og det forstyrrer ikke min samtale!
“Kan du blive ved at bruge alle de trøjer, du strikker?” er spørgsmålet af og til. Ja, nu er det ikke kun mig selv, jeg strikker til, men også børnebørnene, så det går vist godt nok. Og jeg er selv glad for en lun trøje.
Her er den sidste, jeg har strikket (for et år siden) i røde farver:
Den er sjov at strikke, fordi man hele tiden “lige skal se næste farveskift” !
Opskrift fra “Gårdbutikken Katrinelund” (se link i blogrolls).
Her er de andre:
http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=3240
http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=3230
http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=3733
http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=3653
http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=4277
http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=4522
http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=4688
..har vi fået i aften til den månedlige fællesspisning i beboelsen. Klar (hjemmelavet) suppe med boller og suppekød med kartofler og peberrodsovs – dejligt
Og så havde Maja lavet æblekage til kaffen i stedet for småkager, det var lækkert!
Det er en knaldgod idé med den fællesspisning, som er helt frivillig, men langt de fleste deltager, og vi stor-hygger! Man kan gå hjem, når man har spist, eller man kan blive siddende et par timer eller mere og sludre og have det sjovt. Vi synger også et par sange eller 3 fra Højskolesangbogen, det er også rart.
Det er jo en senior-andelsboligforening, så man skal være over 50 for at kunne købe et af de 18 huse. Men vi er meget spredt i alder, lige fra 50 til 92, og det er fint!
Og nu hørte vi lige i aften, at det eneste hus, der har været til salg, nu er solgt, det er spændende, hvordan den beboer falder til?
Diki fik et stort kalkben, fyldt med kød, i dag, og det skal nydes udendørs på terrassen, indtil farsen er spist. Det var fint solskinsvejr, så der gik et par timer, før han ville ind.
Jeg kunne ikke se benet, så han har temmelig sikkert gravet det ned, og da han senere ville ud igen, kunne han ikke huske, hvor det var?
Han fandt det ikke – eller også skulle jeg bare ikke se det!
En anden dag dukker det op igen, er jeg sikker på!
..på Depotgårdens tekstilværksted i dag:
Alice fik sit store dobbelte sengetæppe færdigt, quiltet på long-arm-maskinen..
..og med en flot bagside også! 230 x 240 cm stort!
Så dygtig er Alice blevet til at quilte – øvelse gør mester!
..og i dag quiltede Alice endnu et tæppe, som nu bare mangler lukkekant!
Laila har quiltet et smukt tæppe, syet af en veninde for 7 år siden! Mønster “Nosegay”, som blev brugt som puttetæppemønster under navnet “Emmas blomster” i 2008. Laila har gjort tæppet helt færdigt med lukkekant i dag, så veninden blev rigtig glad, da hun kunne hente det i dag og nu kan give det til sin datter.
Jette syede en engel, som blev opkaldt efter Helle og nu hedder “Frk. Engelsen”! Ja, ja, vi får kun det sjov, vi selv laver!
Rie havde købt den flotte blå 3-dimensionelle stjerne, som vi skulle se.
Styregruppen i Projekt Puttetæpper har holdt et godt og effektivt møde i dag – og heldigvis også meget hyggeligt.
Vi arbejder godt sammen og har været igennem mange ting, så der er styr på både tæppetanter og planlægning af næste års aktiviteter.
En meget vigtig ting: puttetæppemønsteret 2016 skal snart fastlægges, og vi er så heldige, at der er flere tæppetanter, der har givet god respons på en anmodning om gode idéer!
Vi er meget tilfredse!
Her er billederne, som jeg har fået af fotograf Sara Skytte, Hendes Verden, til frit brug! Som det kan ses, er de taget i mit arbejdsværelse mellem puttetæpper og stoffer – måske derfor, jeg ser afslappet ud!
Et par stykker af dem er med i artiklen om bloggere i bladet i morgen.
Jeg kan da godt selv se, at jeg er en atypisk blogger, de 2 andre kunne være barn eller barnebarn i forhold til min alder! Men billederne er da meget gode – og jeg har heller ikke noget at kritisere på artiklen, som jeg gerne står inde for.
Julestemningen var der ikke noget i vejen med, da Depotgården holdt julemarked i dag i dalende (ikke voldsom) sne! Og heldigvis kom der mange mennesker, og der blev også købt af de ting, som medlemmerne havde til salg.
På Tekstilværkstedet var der nogle, der solgte strikkede trøjer, huer og vanter, mens andre viste frem af, hvad vi laver i patchwork, og hyggede os!
Laila havde gang i quiltemaskinen og fik ikke mindst bevågenhed fra imponerede besøgende af hankøn!
Et puttetæppe var gjort klar til dagens demonstration..
..og det blev færdigt til at sy lukkekant på (af mig som sædvanligt 😉 )
Laila havde et privat tæppe i reserve, som hun også fik begyndt på..
..smuk quiltning!
Det var en hyggelig dag!
Vel hjemkommet og efter tur med Diki ville jeg gøre mine udendørs vandhaner klar før den bebudede nattefrost = lukke dem for vinteren. Men jeg måtte have hjælp til den ene af dem, som simpelthen ikke kunne lukkes effektiv. Det endte med, at ikke bare Christian, men også hans far kom til hjælp. Jeg græder indvendigt, når jeg ser, hvor svært det er for ældstesønnen at komme ned i gulvhøjde og op igen, for at hjælpe mig med den slags. Men han klarer det, og det lykkedes ham også at finde hanen til det udendørs vand inde i et skab og få lukket helt af.
Det er SÅ uretfærdigt og ufortjent, at han skal have det sådan, og at hans “sager” både med erstatning, med dagpenge, arbejdsprøvning, kørekort og invalidebil tager så utrolig lang tid – ikke uger, måneder – nej: år!
Men han hjælper sin mor, det bedste, han kan!
