Hvis jeg nogen skulle tænke på at fortryde, at jeg flyttede i en temmelig moden alder, væk fra det hus, de omgivelser og det “bagland”, hvor jeg boede i 34 år (den længste periode, jeg har boet samme sted) – og det sker ikke (!) – så vil jeg lige huske mig selv på, hvor dejligt, det er med den nærhed, jeg har fået med min familie!

Vi render ikke ud og ind hos hinanden – det skal vi heller ikke – men i småt og stort kan vi hjælpe hinanden og se hinanden, uden at det betyder planlægning og transporttid.

F.eks. de sidste dage, hvor jeg tog toget til København for at besøge yngstesønnen og hans familie, som så ikke er “nær”, men lettere at besøge for mig nu, så vi f.eks. kan gå i Tivoli til juleudstilling og ellers tage en afslappet weekend sammen med hygge og god mad. Det betyder også, at jeg kommer tættere på familiens dejlige yngstemand.

Diki kunne ikke komme med denne gang, fordi han ikke må komme ind i Tivoli, men så passer Christina og ældstesønnens øvrige familie ham. Da jeg skulle tidligt af sted, hentede Christina ham her, da hun fik fri fra skole, og familien hentede hans ting senere. Diki kunne godt nok ikke forstå, at hun kom her og gav ham snor på og gik med ham, og hun fortalte mig, at han “græd” i starten derhjemme, fordi han savnede “mor” – jeg plejer jo selv at aflevere ham, og så ved han, jeg kommer igen.

Da jeg kom med toget søndag aften, hentede Christian mig i min egen bil (dejligt, han har fået kørekort), og Christina og Diki var med helt op på perronen – åhh, så blev han glad, den lille hund!

Da vi kørte hjem til dem, før jeg fortsatte hjem til mig selv, skulle jeg lige med ind og se billeder og video fra Christians gallafest på gymnasiet, hvor han som afgangselev i 3. g var med til at danse Lanciers, som Christina havde videofilmet. Det var sjovt at se alle de unge mennesker – så voksne de pludseligt ser ud i smoking og lange kjoler! – og de var godt nok mange!

Sådan nogle små ting ville jeg gå glip af, hvis jeg boede 3/4 time herfra og måtte parkere i Horsens for at tage toget til København.

Og i går ringede Christina for at spørge, om jeg har nogle gummistøvler, hun måtte låne, hun har ca. samme str. som mig. Hendes mor mente at have set et par gode gummistøvler hos mig. Ja, jeg har nogle dejlige, kraftige, forede gummistøvler, som jeg sjældent bruger, og det må hun selvfølgelig.
Så hun kom lige med sin mor og hentede dem, da jeg kom hjem fra Depotgården. Hun skulle med sin 9. klasse på ekskursion i dag, hvor de skulle se dådyr, og se nogle, der var syge, blive skudt, og være med til at brække dem og tage indvolde ud af dem.

Det er rigtig dejligt at vi kan hjælpe hinanden!