Det er godt, der er noget, man kan glæde sig over midt i tragedie, frygt og sorg.
En skøn lille solstråle at hygge sig med !
Farmor fik lov at tage billeder af Victor i bad, og i samme forbindelse kiggede vi på alle de billeder, jeg har liggende på pc’en af ham – det var rigtig sjovt at se “lille baby Victor”, Victor i swimmingpool, og Victor med skoldkopper – det kunne han faktisk selv fortælle, selv om det er 1 år siden!
Sorg, medfølelse med Frankrig, frygt – og allerstærkest følelsen af meningsløshed!
Samt medfølelse med ikke-voldelige muslimer, som nu igen vil føle en skyld, som de ikke har grund til.
Hvorfor?
Hvad er det for nogle mennesker og organisationer, der slår helt uskyldige mennesker ihjel?
…at se det søde lille ansigt lyse op, da Victor fik øje på mig i børnehaven – for selv om han godt vidste, at jeg kom, blev han alligevel overrasket, da han kiggede op fra sin leg og så mig. Så jeg fik et ordentligt knus! Og vi hygger os!
I morgen skal vi i Tivoli – det glæder jeg mig meget til, det er altid så flot med den overvældende juleudsmykning og lysene.
..af de 2 puttetæpper i pink, som Gitte har syet –
Det først færdige er HER
Gitte har syet den næsten ens, og Laila har quiltet dem begge, men forskelligt.
..er efterhånden mange forskellige ting! Jeg, som har strikket i 70 år, har fuldstændig kasseret “de grå” pinde, både lige-ud-pinde og rundpinde.
Jeg strikker kun på rundpinde, ligegyldigt, hvad jeg strikker (ja, måske bortset fra runde snore, som jeg strikker frem og tilbage på 2 strømpepinde). Strømper bliver også strikket på en lang rundpind “Magic Loop”.
Men rundpinde fås også i mange forskellige materialer, jeg har både nogle hule i messing, der varmes op af hænderne, nogle i træ, nogle med udskiftelige wirer, korte og lange wirer osv.
Og jeg fandt ud af med dette nye strikketøj, som bliver et lille sjal, at de blanke messingpinde er meget bedre til det håndfarvede morbær-silke-garn, end træpindene, som jeg ellers bruger meget. Maskerne glider meget bedre på de glatte rundpinde.
Mit ældste barnebarn, Frederik, fyldte 19 år i går, og jeg var til ung fødselsdag – og ung menu, det var sjovt, hyggeligt og festligt!
Fætter, kusine, lillebror, kæreste, samt mor og mormor spiste spændende “pandekager” med eget valg af fyld.
Det var mit første møde med den søde kæreste, her sammen med lillebror…
..som var godt placeret mellem hende og kusinen.
Hvordan mon det kan være, at der var trængsel af hunde mellem madmoren og mig? De får ikke noget ved bordet – men man har jo lov at håbe!
Dejlig aften, hvor der også blev spillet en variant af Bezzerwisser – der er godt nok forskel på, hvad de unge mennesker ved noget om – eller ikke ved – og så hvad “den gamle” og mor’en kan svare på! Og så manglede vi endda far’en, som var til skøn, nostalgisk koncert i København.
Uhm! Grillet Mortens and hos ældstesønnen…
…og familie + veninder, der ofte er på besøg og med til at spise. Og hvem er også med? og ligger og venter på at få del i resterne?
Svigerdatteren og jeg havde begge lavet dessert: hun havde lavet frugtsalat, og jeg havde lavet trifli med svesker, lagt i blød i portvin siden i går.
Uha, jeg er så forspist!
..for en lille hund, der er alene hjemme – men det er sjældent, og synd for ham, når det sker!
Det var ikke så sjovt at komme hjem til en umiskendelig lugt i går – og min næse er meget fintmærkende, så jeg var klar over det i samme øjeblik, jeg lukkede døren op: Diki havde haft dårlig mave og havde i sin nød både klattet på gulvet og kaste slim op.
Det er utroligt synd for ham, for han kunne jo ikke sige til for at komme ud, når jeg ikke var der!
Så det var gummihandsker og i gang med rengøring, så snart jeg havde smidt jakken og lukket ham ud i haven.
Det er ganske få gange, det er sket for ham i de 3½ år, han har boet hos mig. Han er meget regelmæssig og aldrig syg, og han er fantastisk god til at være alene hjemme – altid overstrømmende og kærligt glad, når jeg kommer hjem, og jeg har aldrig fornemmelse af, at han synes, jeg skulle blive hjemme!
Vi mødte i går på morgenturen en af vore venner, en lille charmerende, sort Pekingeser med en normalt stor flot pels. Han havde til min undren fået frakke på, men det fik jeg forklaringen på: han har fået stafylikokker, og dyrlægen har barberet ham ned hen over ryggen og oven på hovedet. Forklaringe skulle være, at hans har så kraftig underpels, at hans hud ikke kan få luft? Jeg har aldrig hørt det før. Men nu er han på penicellinkur, og så skal han klippes fremover. Jeg ser jo mange langhårede hunde = Dikis racefæller, og det har jeg ikke hørt før, så jeg synes, det lyder underligt. Han er ellers meget velplejet og tilsyneladende fint børstet.
De sidste sting på lukkekanten blev syet på Depotgården i dag, hvor de andre på Tekstilværkstedets mandagshold beundrede det utroligt flotte tæppe højlydt!
De små firkanter: 2 x 2 cm og 3 x 3 cm, farverne, herunder samme farve på firkanterne rundt i kanten, kantstoffet – alt fik roser med på vejen!
Alle var enige om, at det er et heldig barn, der får dette puttetæppe som gave!
Jeg er også glad for at have givet mig selv lov til at sy det færdigt – det har været en fornøjelse.
..nåh ja, nr. 2 er undervejs! Men nu er jeg færdig med at sy lukkekant på det ene af 2 meget søde puttetæpper i pink, som Gitte har syet og Laila har quiltet. De er næsten ens, men det gør jo ikke noget, det er 2 forskellige piger, der får dem.
Der er pink lækker pink fleece i en god kvalitet på bagsiden – jeg må indrømme, at selv om det er god fleece, bliver det lidt mere fast, når der er bare en tynd volumenflies imellem, men det er der ikke her. Quiltningen bliver også mere synlig med lidt imellem.
Men det er et dejlig tæppe, og jeg er sikker på, at en pige vil putte sig i det og synes, det er både hyggeligt smukt!