For en gangs skyld…

…vil jeg skrive noget politisk herinde. Det gør jeg sjældent, for selv om dem, der kender mig, nok også kender mit politiske sindelag, så blander jeg mig ikke så meget mere.

Men jeg er så rystet! Og meget ked af det. Jeg hører meningsmålingerne, og jeg ser TV – og jeg forstår det ikke!

Vi er så lille et land, at vi vil få store problemer med at undvære den støtte, vi kan få i forhold til andre lande i EU.

Og jeg er fuldstændig overbevist om, at de større lande vil mene, at vi ligger, som vi har redt, hvis vi “melder os ud” af de forskellige retsinstanser, som et stort flertal af vore politikere nu har vurderet, at vi kunne knytte os til ved egne valg.

Jeg er også vred! Jeg er vred på de ja-politikere, som ikke har været gode nok til at forklare os, hvad det drejer sig om, og hvorfor vi skal sige ja.

Og jeg er vred på de blåøjede, naive politikere, som bilder os alt muligt ind om, hvad vi “bare” kan gøre bagefter.

Jeg fatter det ikke!

Ja-politikerne mente vel, at den ged var barberet, og det behøvede de ikke bruge så mange ressourcer på! Og Nej-politikerne bruger til gengæld uanede midler og uvederhæftige skræmme-historier (og siger, at det er omvendt!).

Jeg forstår godt tvivlerne. De bliver næsten hjernevaskede i øjeblikket. Men selv om mange af os lider af en eller anden form for politiker-lede (også jeg), så har vi altså selv valgt det flertal, som anbefaler os at vælge JA, og jeg tror, de ved, hvad de snakker om!

Jeg håber endnu! Jeg håber, at danskerne vil vågne op og indse, at modellen er god for os, ellers er jeg alvorligt bange for, at det ser meget sort ud. For den med, at vi bare kan gøre det om – den tror jeg ikke på – og resten af EU vil da være ligeglade med, hvad vi har rodet os ud i.

Anderledes tæppe til quilt

quilt

Et anderledes og spændende puttetæppe har Laila og jeg sat på long-arm-maskinen i dag. Så vil Laila quilte det i morgen.

Anderledes, fordi det er syet af denim og gardinstoffer i en kraftig kvalitet, der matcher denimstoffet godt, og spændende fordi farverne i al mønsterets enkelhed “spiller” rigtig flot sammen. Jeg kunne godt se det som et “drengetæppe” ?

Advents lys

adventslys

Jeg har aldrig fået en adventsgave – før i dag! Hvor jeg har fået en smuk  advents-“krans” eller -dekoration, som min datter og svigersøn kom med i eftermiddags. Udover de 4 stearinlys er der en lille lyskæde nede i glasset mellem mos, kogler og sten:

adventslys 2
De fineste glatte, håndmalede sten med hjerter i sølv og rødt! Malet af datteren, som er rigtig god til denne spændende kunst. Og så kan lyskæden stå tændt hele dagen og aftenen og spare lidt på stearin-“dunsten”, som ikke alle tåler lige godt.

Advent hygge med hjælp

jule lysSå kom der julebelysning på det lille hus! Med hjælp fra Christian, som også har hentet mine kasser med julepynt ned fra loftet.

lys på terrassen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Også på terrassen er der lys i år, som kan ses fra stuen.

Det er så dejligt, at jeg får hjælp, når jeg har brug for det!

En heldig (advent)stjerne?

Dobbelt-heldig er vist, hvad jeg er i dag. Dikis morgentur bliver nogle søndage slået sammen med en tur til bageren efter morgenrundstykker. I dag var det Brugsens kiosk, fordi klokken var lidt over 8, hvor de åbner.

Så benyttede jeg lejligheden til at spørge efter min lille, bløde ruskindspung, som jeg kan have i lommen med lidt penge, hvis jeg køber et par ting i forbindelse med gåture. Den kunne jeg ikke finde herhjemme, og jeg mente, det var der, jeg havde brugt den sidst – og HURRA – den havde de mellem andre glemte sager. Der er aldrig ret mange penge i og heller ingen kort, bortset fra medlemskortet, men den er så fin at have i lommen. Det var dejligt!

Da jeg gik ud af Brugsen stoppede jeg ved den store udstilling / tombola mm, som “Hjælp børn i Rumænien” har lige indenfor døren (allerede nu fra kl 8), og kom med en lille bemærkening om, at nu havde jeg fået min pung igen, så kunne jeg jo støtte dem.

“Nej er det din pung?”, sagde manden “den har jeg fundet! Det var da dejligt!”

Han havde fundet den på gulvet mellem dem og kiosken, så jeg har nok ramt forkert, da jeg ville lade den dumpe ned i nettet.

Konen fortalte, at hun havde fået stjålet sin pung fornylig, og da den blev fundet, var den tom. Det var min ikke, og selv om det var under 100 kr, der var i den, er det dejligt med ærlige mennesker, det kunne vi godt blive enige om!

Så købte jeg 5 numre i deres tombola og fik 1 ekstra! Og sørme, om ikke jeg vandt 1 glas hjemmelavet blommemarmelade!

De fortalte, at sidst de samlede ind, hvor jeg og mange andre købte madvarer til børn i Rumænien, havde “vi” været så flinke, at de kunne sende 3 tons madvarer af sted! Mens man i Kolding havde modtaget 300 kg! Dejligt med entusiastiske, hjælpsomme mennesker.

Det bliver en god dag i dag! Første søndag i Advent.

Så starter min jul..

julestjerner

..med julestjerner i den store kobberkedel. Og så tænker jeg på Søren. For han elskede Julestjerner og købte altid som noget af det først, dvs i november, 4-5 store Julestjerner, som skulle stå i kobberkedlen, som han havde fået af sin Mor. Den er ikke gammel, hun kendte én, der lavede sådan nogle. Den har en indsats, der kan vendes om, så blomsterne står højt, og egentlig blev den brugt til brænde, da vi havde brændeovn.

Søren fik den pudset meget flot – og betalte i dyre domme for det! Jeg har ikke kræfter til sådan et stort pudsearbejde, så den får lov at stå, som den er.

Men nu er den første juletradition udført!

I morgen følger den næste, når HANNE’s hemmelige Jule DHA = Del Hver Advent – et gratis mønster – starter.

Og så skal jeg have hængt lidt julelys-kæder op udendørs, men det skal jeg se, om jeg kan få hjælp til!

Vendestrik cardigan igen – igen

vendestrikcardigan

Der er nogle strikketøjer, som jeg kan strikke igen og igen! Denne cardigan i vendestrik med Kauni effektgarn og ensfarvet er én af dem! Denne har jeg strikket 4 gange før som cardigan og 4 gange som vest.

Det er så i nye farver, som jeg synes er meget smukke, denne gang.

Det er sådan et strikketøj, som bare kører i hænderne uden, at man behøver følge ret meget med, og derfor velegnet til at have med i byen! Jeg havde det med i går aftes, da vi havde  fællesspisning, så er det hyggeligt at sidde med til kaffen og snakken bagefter. De andre har vænnet sig til, at jeg strikker, og det forstyrrer ikke min samtale!

“Kan du blive ved at bruge alle de trøjer, du strikker?” er spørgsmålet af og til. Ja, nu er det ikke kun mig selv, jeg strikker til, men også børnebørnene, så det går vist godt nok. Og jeg er selv glad for en lun trøje.

Her er den sidste, jeg har strikket (for et år siden) i røde farver:


rød cardigan vendestrik

 

 


rød cardigan vendestrik bag

 

 

 

 

 

 

 

Den er sjov at strikke, fordi man hele tiden “lige skal se næste farveskift” !

Opskrift fra “Gårdbutikken Katrinelund” (se link i blogrolls).

Her er de andre:

http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=3240

http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=3230

http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=3733

http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=3653

http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=4277

http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=4522

http://www.kludekoner.dk/forside.php?ssprog=dansk&&vispic=4688

Rigtig god gammeldaws mad..

..har vi fået i aften til den månedlige fællesspisning i beboelsen. Klar (hjemmelavet) suppe med boller og suppekød med kartofler og peberrodsovs – dejligt

Og så havde Maja lavet æblekage til kaffen i stedet for småkager, det var lækkert!

Det er en knaldgod idé med den fællesspisning, som er helt frivillig, men langt de fleste deltager, og vi stor-hygger! Man kan gå hjem, når man har spist, eller man kan blive siddende et par timer eller mere og sludre og have det sjovt. Vi synger også et par sange eller 3 fra Højskolesangbogen, det er også rart.

Det er jo en senior-andelsboligforening, så man skal være over 50 for at kunne købe et af de 18 huse. Men vi er meget spredt i alder, lige fra 50 til 92, og det er fint!

Og nu hørte vi lige i aften, at det eneste hus, der har været til salg, nu er solgt, det er spændende, hvordan den beboer falder til?

Hvor har Diki gemt benet?

Diki fik et stort kalkben, fyldt med kød, i dag, og det skal nydes udendørs på terrassen, indtil farsen er spist. Det var fint solskinsvejr, så der gik et par timer, før han ville ind.

hvor er dikis ben

Jeg kunne ikke se benet, så han har temmelig sikkert gravet det ned, og da han senere ville ud igen, kunne han ikke huske, hvor det var?

hvor er dikis ben 2

Han fandt det ikke – eller også skulle jeg bare ikke se det!

En anden dag dukker det op igen, er jeg sikker på!