Sådan skal det vist blive? Mine “Diamanter”.
Nogle af 3-kanterne, syet som Japansk foldeteknik, er syet sammen til 6-kanter – andre ikke. Nogle af 6-kanterne er syet sammen – andre ikke! Men det vist nok sådan her det ender med at blive.
Diameter: 73 cm fra spids til spids. Inspiration: Grete Gulliksen Moe, som har syet et helt lille tæppe med “Diamanter” i bogen “Levende Lappetepper”.
Jeg har i al beskedenhed syet lukkekant på dette puttetæppe i dag, og mens jeg syede, blev jeg så glad for de smukke farver i tæppet!
Det er tæppetante Birthe Jespersen, der har syet tæppet, og Laila Brøgger, der har quiltet det. Og det er ikke nemt at vise de meget smukke farver på et billede, men jeg beundrer Birthes sans for at bruge mange forskellige reste-stoffer i et tæppe på en måde, så det kommer til at se meget harmonisk ud!
Her er et nærbillede, der kan man også bedre se den fine quiltning.
Tæppet var faktisk noget større fra Birthes hånd, men jeg fik hendes tilladelse til at skære noget af kanten, så det blev lidt mindre. Det er lidt et problem, hvis tæpperne bliver meget store eller meget små, for så er der for stor forskel på de tæpper, vi giver de enkelte børn.
Det er et flot tæppe!
Igen i dag blev jeg mødt af en bemærkning om, at ikke alle børn, der er på julemærkehjem, modtager sådan et tæppe som gave!
Jo, det gør de – nu – og det har de gjort i ca 1 år nu. Men det er rigtig, at fra 1997 til 2014 blev der simpelthen ikke syet så mange tæpper – og i de første 8 – 9 år var det udelukkende børn på det mindste julemærkehjem, og ikke børnene på de 3 større hjem, der fik den flotte gave, sådan et tæppe er.
Så vi er meget stolte og glade over, at det nu lykkes for os i Projekt Puttetæpper at give hvert eneste af de ca 750 børn, der årligt har ophold på et julemærkehjem, et tæppe i gave.
Og hvor meget det betyder, at det er dem alle, fremgår af den lidt negative bemærkning: “Jamen mit barnebarn/nevø/niece, som har været på julemærkehjem, har ikke fået et!”
Det viser sig så altid, at det var før 2014. Alligevel bliver jeg lidt ked af bemærkningen.
Inge – min mangeårige patchworkveninde i Faxe Ladeplads – klagede sin nød og efterlyste et par pulsvarmere, der ikke har hul til tommelfingeren, hvilket godt kan være i vejen, når man f.eks. laver håndarbejde. Inge har fået leddegigt, og det hjælper, hvis man kan holde hænderne varme.
Hun var oven i købet så praktisk at vedlægge et billede + opskrift af nogle, hun rigtig godt kunne lide. Så jeg kiggede lige “på lageret”, om jeg havde lidt garn, der kunne passe. Det måtte ikke kradse.
Og jeg fandt en rest fra et stort tørklæde, som jeg har strikket for nogle år siden. Det er fra Bente Borgstrøm, Hillerød, håndspundet, håndfarvet merino og silke og fantastisk blødt og lækkert! Så det turde jeg godt satse på.
Der er brugt 34 gram (jeg havde 59 gram), jeg har strikket efter opskriften, minus perler efter Inges ønske.
Nu blir de lige vasket, så kan Inge måske have dem i morgen – om Post Danmark vil?
Jeg tror, jeg skal strikke et par til mig selv også – måske med perler? Hvis jeg strikker dem lidt mindre, kan de vist godt blive af de 25 gram, der er tilbage.
Det var bedre! Jeg har pillet en del af quiltningen op, der hvor den foldede på bagsiden..
..lavet “ører”, som har isolerende thermolam inden i, ligesom selve tærtefuttens bund.
Og det hele er syet sammen – så det både virker og ser godt ud!
Det er mit første forsøg, og der er plads til forbedringer, men jeg har lært meget af mine fejl, Så næste tærtefutte bliver mere tilfredsstillende, er jeg sikker på!
Mønster fra Den Lille Lade.
Men det skal jeg vist være, efter den omgang massage, jeg har fået i dag.
Hun sagde, at jeg var helt “sat til” langs rygraden og i skuldrene, men det er jo også der, jeg har ondt.
Nu må jeg se, hvordan jeg sover i nat, og om det hjælper i løbet af de næste dage, ellers skal jeg have en tur mere i næste uge.
Så det er ikke blevet til ret meget håndarbejde i dag, kun lidt strikning på et par pulsvarmere til en god patchworkveninde, der har fået konstateret leddegigt, så hun har ønsket sig et par “rør” til at varme håndleddene. Jeg har fundet en rest utrolig lækker uld/silke i gemmerne – de bliver bare lækre!
Nu skal jeg også lave en “tærtefutte” = “grydelap” til et varmt tærtefad.
Man starter med at quilte de 2 runde stk. stof med thermolam imellem, og jeg ville selvfølgelig prøve noget andet end de andre! Så det blev til en frihånds-spiral – og det så da meget godt ud –
– indtil jeg så bagsiden ØV! Jeg har limet lagene sammen, men der skulle have været et par nåle i supplerende, så det ikke skred.
Så der skal sys baglæns, for selv om det er undersiden af “futten”, skal det være i orden, ellers kan jeg ikke stå ved det.
Om igen!
Det var kun en enkelt dag, Diki var “lidt stille og flov” denne gang, efter at han blev klippet i forgårs.
Han er helt på toppen igen, leger og driller – og sørme: stiller op til fotografering, der ellers ikke har hans interesse! Han er ikke opdraget til at posere, idet jeg ikke udstiller ham.
Jeg fortæller ham hele tiden, hvor “fiiin” han er, og han vil jo rigtig gerne kæles for.
De andre gange, han er blevet klippet, har han hele tiden sat sig på numsen, også når vi går tur, formentlig fordi han frøs i den kortklippede numse.
Denne gang har Christina, som klipper ham, undladt at klippe ham så kort bag i, og det har betydet, at han slet ikke har den adfærd.
Han viser ikke ubehag ved sit “nye” look, det er dejligt!
Det lidt strittende overskæg vil lægge sig i løbet af kort tid, og han har bibeholdt den lange, flotte hale og længden på ørerne – efter ønske. Man skal gerne kunne se racen, selv om han er korthåret. Og nu har vi aftalt, at det er praktisk med klipning ca. hver 4. mdr., så kan jeg klare at holde pelsen. Jeg fik faktisk ros af Christina denne gang! Hun synes, jeg har holdt pelsen fint siden sidste klipning i juli. Dejligt!
Han er jo min skat og gode kammerat, så han skal have det godt!
Da vi var på udflugt til Den Lille Lade for et par uger siden, fik vi lækre tærter til frokost i caféen, serveret på tærtefutter. Og selvfølgelig måtte vi selv prøve at sy sådan nogle og købte derfor mønster.
I dag havde vi aftalt, at vi skulle sy dem. Ruth havde syet en på forhånd, så det var gennemprøvet, og så gik vi i gang med at måle op og klippe ud.
Else Marie var hurtigst! Hun fik sin færdige i flot stof med papegøjer!
Og en fin bagside – her med meget synlige “ører”..
..og med fad. Der er 2 lag thermolam indeni, og også i ørerne, så man ikke brænder fingrene.
Laila fik også sit færdigt –
– syet i hør, meget smukt og enkelt.
Det er jo det fine ved det: foruden at det er praktisk, kan man også sy det i mange forskellige udgaver efter smag!
Men hele dagen gik ikke med tærtefutterne, der var også nogle, der havde travlt med strikketøj – som Annie, der er ved at lave et mini-Dreambird-sjal til sit barnebarn Dagmar på 5 år, magen til det mor’en har fået!
Annie brugte også en del af dagen på at sy på den flotte julekalender til Dagmars lillebror Valdemar. Der mangler stadig nogle småtterier, og den udvikler sig hele tiden – den bliver utroligt fin og detaljeret.
Og nu er vi så en hel masse, der skal have syet vores tærtefutter færdige derhjemme!
Vi skal sy “Tærtefutter” som fælles projekt på Depotgården i dag.
Hvad er “Tærtefutter”? Det er en mellemting mellem grydelapper og en isolerende, rund bund til at lægge under et varmt tærtefad!
Mægtig smart, så nu må vi finde ud af, om vi kan lave dem. Det kunne være gaveidéer?
Mønster her fra: Den Lille Lade
..til at blive vasket og klippet i eftermiddag.
Jeg har børstet og friseret ham godt igennem, så der ikke er filter at slås med for frisøren. Sidste gang troede jeg, at jeg havde været “i bund”, men da var pelsen blevet så voldsom, at jeg åbenbart ikke var helt igennem, så det var svært for hende.
Diki er efterhånden rigtig god til at blive børstet, det har holdt hårdt, men nu kan vi godt enes om det. Og vejret er så fint i dag, at jeg kunne have ham på havebordet på et tæppe, så bliver der ikke så meget “uld” at støvsuge, som når det foregår inden døre.
Nu må vi se, hvor fin han bliver!