Til indtægt for Projekt Puttetæpper sælger Rita i Nyborg disse søde tøjdyr mm, som hun selv har håndsyet af bomuldsstoffer:
Giraffen måler 50cm, er syet af 2 x 2 cm firkanter og koster 500 kr.
Elefanten måler 17 x 25 cm, er syet af 2 x 2 cm firkanter og koster 250 kr.
Bolcherne koster 2,50 kr stk. – 5 stk. for 10 kr.
Henvendelse som kommentar her på bloggen eller en mail til krsicko@turbopost.dk
“Først til mølle” !!!
Man skulle da tro, det var løgn! Jeg sendte i forgårs, torsdag 3/9 en pakke med garn til hækling af en hundekurv til Susan i Viborg – Dikis opdrætter, som hækler de flotteste kurve, som hun sælger til fordel for KAT-center i Nepal, der arbejder for gadehunde.
Jeg ville ikke sende den med Post Danmark, så jeg sendte kassen med GLS og fik forsikring om, at den ville være fremme dagen efter = fredag = i går.
Men den er IKKE kommet frem til Susan! Så jeg har sporet den via Track & Trace – og: man skulle tro det var løgn: den er ankommet og afleveret i Kolding fredag! Hvad den så bestiller i Kolding!!!
Jeg har sendt en klage til GLS, nu er det da temmelig spændende, om der er nogen i Kolding, der er glade for en kasse blandet grønt garn? Eller om den dukker op i Viborg, som den er adresseret til.
Det kan være, der er nogle, der har mødt labradoren Jonas, der kunne stå på mål og optrådte med det?
Diki hilser på mange hunde, når vi går, og i dag hilste han på en dejlig rolig 5-årig labrador tæve, hvis ejer trak over fodgængerfeltet med sin cykel + hund, lige som vi skulle modsat. Han spurgte, om Diki var bange for den store hund? – nej, det er han ikke, bare de store hunde ikke er for voldsomme, for så trækker han sig.
Vi fik en lille hyggelig snak om hunde, han havde haft 4 før denne og altid labradorer. En af dem havde været landskendt, sagde han, fordi han havde lært den at stå på mål. Og den var ellers nær ved at blive aflivet, fordi den var bidsk overfor sin ejer, en ung mand, som han var i familie med (og som slog den!), som han overtog den fra, da hans daværende hund lige var død. Han havde ingen problemer med “Jonas”, som den hed, og bl.a. lærte han den altså at stå på mål, og det optrådte de med over hele landet i nogle år, indtil den blev gammel. Så ville han lære en af Jonas’s hvalpe op, men Jonas blev jaloux, så i starten stod den unge hund bag ved Jonas og fangede de bolde, som Jonas ikke tog! Faktisk tjente han mange penge til sin ejer med det nummer!
Denne her tæve kunne også, sagde han, men som han sagde: nu var ejeren blevet for gammel til at rejse rundt.
Dejlig historie om en hund, der var dømt til aflivning og så blev berømt!
…for et almindeligt A-brev, frankeret med 40 kr. at komme fra Fredericia til Brøndby!
Men modtageren blev glad for fødselsdagsgaven – det er jeg da glad for!
Jeg elsker den leg! Find kasserne frem, dyk ned, hiv frem, prøv dem sammen! Og med Kaffe Fassett stoffer + batik, så kan det kun blive godt!
Nu er Træf mm overstået, så kan jeg koncentrere mig om noget, jeg længe har samlet sammen til og har vældig lyst til.
Det var åbent hus på Depotgården i går aftes, hvor guider viste grupper rundt, så de kunne se, hvad vi laver på de forskellige værksteder
I Tekstilværkstedet var nogle af brugerne samlet og hyggede os, mens vi viste frem af det meget forskellige, vi fremstiller.
Der var både strik, hækling og patchwork
Og “selvfølgelig” quiltede Laila et puttetæppe på long-arm-maskinen, som både M’er og K’er var meget interesserede i.
Der er også en anselig symaskinepark til rådighed
Jeg syede lukkekant på det sidst quiltede puttetæppe (den lille åbnede søm efter kødbenet er lukket!) – og havde også medbragt dækkeservietter og “net” til fremvisning.
Det var en meget hyggelig aften, hvor vi sluttede med kaffe og kage, for en gangs skyld indtaget inde på værkstedet!
Alle fotos er taget af Aja Hermannsen.
Nu skulle man jo tro, at det fødselsdagsbrev, indeholdende gave og frankeret med 40 kr som A-post, vægt mellem 250 og 500 gram, sendt mandag eftermiddag kl 16 til Brøndby, og som ikke kom frem til tiden = dagen efter, så kom frem i dag?
NEJ – NEJ – NEJ – det er ikke kommet frem, gad nok vide, hvor det befinder sig. Det er rent ud sagt meget dårlig service og misligholdelse af deres egne aftaler med os = kunderne!
Der var én, der skrev til mig på Facebook i går, at et fødselsdagskort, sendt som A-post var 14 dage om at komme fra Aarhus til Odense! Hvad f….. bilder de sig ind?
Og man kan ikke gøre noget som helst ved det, breve har de jo monopol på! Jeg sendte en lille pakke i dag, som jeg normalt ville sende som brevpost til B-takst. Den sendte jeg med GLS – godt nok dyrere i forhold til et brev med posten, men jeg vil være sikker på, at det kommer frem til i morgen.
Kan det være rigtigt, at alm. breve skal sendes f.eks. 4 dage før tiden, når det er A-post? Eller at man skal sende det anbefalet for at have dokumentation? Nå det kommer, vil jeg spørge Post Danmark.
Når man sender et brev til 40 kr (vægt mellem 250 og 500 gram) og poster det i god tid inden post kassen tømmes – så burde det komme frem dagen efter indenfor landets grænser – ikke?
Det gjorde mit fødselsdagsbrev til min svigerdatter ikke – det er jeg virkelig arrig over!
Og nu er jeg så spændt på, om det overhovedet kommer frem! For jeg har for nogle år siden oplevet, at en brevpakke med en strikket cardigan til samme adresse “forsvandt”, og Post Danmark forsikrede 14 dage efter om, at den ikke var nogen steder trods efterlysning.
Samme dag, som jeg fik den besked og bandede over den postfunktionær, der muligvis havde foræret sin kone en flot trøje – ja så dukkede den på mystisk vis op alligevel!
ØV! Ikke mindst ØV, fordi forlanger så meget i porto! Og det er altså ikke ude på landet eller en lille ø, adressaten befinder sig, men i København området!
I dag var det ikke Diki, der fik en hilsen – men Diki, der sendte en lille hilsen til patchworkholdet på Depotgården! Mystificeret? Se bare her:
Laila havde (igen-igen) quiltet et flot puttetæppe på long-arm-maskinen af en top, som jeg har modtaget fra Ingelise. Det skulle vi selvfølgelig beundre, og da jeg så lagde det sammen for at tage det med hjem til at sy lukkekant på, kunne jeg pludselig mærke et eller andet hårdt inde i tæppet!
“Laila, hvad kan det være?” – det vidste Laila ikke, og vi følte alle sammen på den mærkelige “ting” inde under quiltningen, men ingen kunne regne ud, hvad det var. Vi gættede bl.a. på en af de kraftige nåle, tæppet bliver spændt op med under quiltning på maskinen, men den var ikke spids?
Den lå inde mellem det quiltede, så der var ikke andet at gøre end forsigtigt at sprætte lidt op i syningen på oversiden – og skære et lille hul i vattet – og så fik vi ellers en overraskelse!!!
Frem dukkede et lille tyggeben – et af dem, som venlige mennesker sender mig som en lille hilsen til Diki!
Hold da op, hvor vi grinede! Det har ligget på gulvet, da jeg klippede vattet til, ud af et større stykke, og så har det hængt i og er kommet med over på bagsidestoffet, inden alle 3 lag blev samlet til quiltning. Og da det er så tyndt, er der ingen, der har opdaget det, da det blev spændt op på maskinen.
Laila var lidt betænkelig ved, hvad der ville være sket, hvis det var kommet under nålen under quiltningen, det kunne måske have ødelagt noget – men jeg tror mere, at fordi det er rundt, har det skubbet sig, når nålen og trykfoden var tæt på. Det lå lige så fint under stof og vat!
Så nu skal det lille stykke åben søm bare sys til, så kan jeg sy lukkekant. Det vil ikke blive glemt foreløbig!
Der var brev til Diki postkassen ! Med indhold! Det var lige sagen – tak Gitte!
Der var også klub-blad fra Tibetanerklubben, det er et hyggeligt lille blad, som jeg glæder mig til at læse.
Det har været en underlig dag, fordi min tid blev forskubbet pga af det sene tidspunkt at vågne på i morges!
Men jeg har fået lavet de ting, jeg havde planlagt, og nu var vi så eftermiddagsturen forbi den røde postkasse med fødselsdagsgave til svigerdatteren. Jeg håber, hun får den i morgen, og at hun kan lide det, jeg har tiltænkt hende!
Og så starter sæsonen i Lillebælt Quilterne i aften, så jeg skal gøre sy-kurven klar. Det bliver med den UFO, som jeg er ved at pille papper ud af, jeg kan begynde at sy de 4 dele sammen i aften – håndsyning, fordi det riet over pap og syet sammen. Det bliver alt for besværligt at sy sammen på maskine. Men jeg kan også tage et par færdige tæpper med til at kigge på, tæpper, som jeg har syet i sommerens løb. Det er almindeligt, at der er “Show and Tell” til hver syaften.