Det er da helt vildt – dejligt!

I går var frist for tilmelding til Tæppetante-træf på lørdag 13. juni i Hejnsvig.

Resultatet er næsten en fordobling af deltagerantal sidste år og mere end en 3-dobling af 2013, som var første gang, vi tog imod Birgiths invitation til at afholde dette træf for “bare os selv” i Projekt Puttetæpper.

Der kommer 59 tæppe- og monteringstanter! Der er 6, der medbringer chauffør, og 3 specielt indbudte gæster.

Og der er bestilt 61 dåser lim! Helt vildt! Godt, at HANNEs har givet et godt tilbud.

Som før nævnt er der allerede hængt mange flotte tæpper op eller lagt ud på veteranbilerne, det ser fantastisk flot ud.

Erfaringen viser, at deltagerne medbringer mange tæpper, så der bliver endnu mere at kigge på.

Og på borde, i bure og kasser ligger masser af dejlige stoffer, vat og UFO’er til montering, så der kan blive lavet endnu flere puttetæpper.

Ved indgangen vil alle tæppe- og monteringstanter modtage en flot gave! Så stop op og præsenter jer, få et navneskilt og jeres gave.

Uddeling af stof mm foregår efter frokosten, så alle får lige chancer.

Vi ses!

Øvelse – øvelse – øvelse!

Jeg satser på, at jeg nok skal lære det.

Første gang var jeg vældig kry – anden gang syntes jeg, det var et lidt rodet resultat – i dag, 3. gang, var jeg lidt mere tilfreds.

quiltet

Mine festlige stjerner blev quiltet i dag – af mig!

quiltet 2 detailOrk ja, jeg kan se fejlene, jeg kan se, hvordan jeg skulle have gjort, og hvor det, der skulle være rundt, blev lidt firkantet

quiltet 2

Men der er kun ét at gøre: øvelsen! Laila er utroligt flink til at hjælpe mig, og hun forsikrer mig om, at der har hun også været! Og jeg har ikke svært ved det, jeg spænder ikke, men “kører” stille og roligt, og hun indstiller maskinen til en god fart, så den hverken løber fra mig, eller er så langsom, så det bliver endnu sværere.

Nu sidder jeg og sømmer lukkekanten, som jeg syede på, da jeg kom hjem. Så i morgen er det færdigt!

 

Pindsvinelort?

I nat kl. 2 var Diki helt hysterisk og havde meget travlt med at komme ud i haven – jeg troede, han måske havde et vigtig “ærinde” – men nej: han fløj nærmest rundt i den lille have, indtil han begyndte at gø helt vildt af et eller andet, som jeg ikke kunne se. Jeg var nødt til på bare tæer at hente ham, og jeg havde ikke lygte med, men jeg kunne se, at der lå noget og gemte sig mellem nogle krukker – jeg gættede på et pindsvin?

lort 2 lort

Han blev ved med at være urolig længe, så jeg måtte åbne døren til stuen, men han faldt da til ro. Jeg har vinduet åbent fra soveværelset ud til terrassen/haven, og han må have hørt eller lugtet noget, for til morgen fandt jeg 4-5 stk af disse lorte, kan det være fra et pindsvin?

Næste tæppe

stjerner

Jeg skal have noget at sy i hånden indimellem, og nu har jeg syet 24 stjerneblokke, som er samlet med gitter på maskine. Så nu er det presset og klar kanter med de 2 stykker til venstre. Det skal nok blive godt.

Hvor er jeg stolt af min dygtige datter!

Min datter og svigersøn har i dag vundet “Den store bagedyst” ved Kræftens Bekæmpelse’s døgn-arrangement “Stafet for livet” i Fredericia! Jeg er så rævestolt!

kage 47 “kendte” personer fra Fredericia havde sagt ja til at deltage i dysten, og derudover kunne byens borgere også tilmelde sig. I alt 20 kager deltog. Svigersønnen, der er journalist i byen, var en af de 7, der havde sagt ja – og de måtte gerne få hjælp, så hans kone, der er en rigtig god bager – mest af brød, boller og småkager – lagde sig rigtig i selen med at eksperimentere og udtænke en rigtig lækker kage.

kage 2

“Menage á Trois” har hun kaldt den! Der er 3 forskellige mousser på en brownie-bund tilsat hakkede, ristede nødder. Navnet hentyder til de 3 mousser, hvor de 2 – en med chokolade og en med hyldeblomst, lime og hvid chokolade tiltrækker hinanden, mens den 3. (elskerinden), en hindbærmousse, kommer imellem. Pyntet med friske hindbær. Meget spændende – og den har sikkert smagt fantastisk, men den var revet væk bagefter, hvor man kunne købe stykker af alle kagerne, så jeg har ikke smagt den!

kage 1

Den ser da også godt ud..

kage 3

..men sammenlignet med alle de andre imponerende kreationer, hvor nogle var lavet af professionelle, andre af amatører, så var hun helt klar over, at publikumsprisen, som blev givet på grundlag af synsindtrykket – den vandt hun ikke!

kage 12

Det var heller ikke det, hun stilede efter. Men dommerpanelet, der bestod af Grevinde Sussi, Fredericias kommunaldirektør og kokken Rainer Gassner fra restaurant “Ti-trin-ned”, der er en prisbelønnet restaurant, kunne åbenbart godt lige hendes smage!

kage 11

Her er nogle glimt af alle kagerne:

kage 9

Lavet af en præst og nogle fra hans menighedsråd med en masse symbolik indbygget. Den vandt ikke uventet publikumsprisen som den flotteset…

kage 6…tæt forfulgt af denne, som var lavet en amatørbager.

kage 7

Disse 2 er også meget flotte og sjove

kage 5

kage 8Og der blev smagt grundigt på dem alle bagefter

kage 10Til lykke til de 2 dygtige bagere!

Det hjalp..

..at stå sammen og støtte den garnforhandler, der ulovligt blev påtvunget højere priser. Hun fik efter få timer, hvor grossisten modtog mange mails fra strikkere, en mail med beskeden, at det var en misforståelse!!!  Og at hun gerne selv må sætte sine priser. En undskyldning for “misforståelsen” ville have klædt firmaet.

Endnu en UFO færdig

1506 quilt pink og hanne schrøder

Fra det nu lukkede projekt “Quilt Pink” har vi modtaget nogle UFO’er til færdiggørelse, som vi må anvende til puttetæpper til børn på julemærkehjem.

Denne trængte til kanter, dem har jeg syet på, og jeg har også quiltet på long-arm-maskine – det er kun 2. gang, så det kunne være mere elegant – men jeg håber at lære det!

Det er i hvert fald et sødt tæppe, og jeg synes, at kanterne har gjort det mere færdigt. Det fine stof med hjerterne er en donation fra Helene Juul, det er bagsiden også, mens det grønne og lukkekanten er “fra lager”. Mellemfor er købt for en stor donation fra ELLAB-fonden.

Kvinder kan stadig kæmpe! På en Grundlovsdag.

Det kan stadig lade sig gøre, at kvinder kæmper for en sag, der kommer os ved, og som vi ønsker retfærdighed for.

I en strikke gruppe på Facebook har jeg blandet mig i debatten sammen med MANGE andre, fordi vi vil støtter en garnforhandler, der er blevet pålagt fra det en gros firma, hun køber et bestemt garn hos, at hun skal sætte sine priser op på det pågældende garn. Fordi hun sælger garnet billigere end andre webbutikker, som har beklaget sig.

Hun er harmdirrende, hun vil selv bestemme sine priser, som hun selv finder rimelige og har en passende fortjeneste på. Men nej – hvis hun ikke sætter dem op, vil de ikke sende hende mere garn!

Se nu er vi jo oplyste kvinder i vor tid! Så det der – det hedder karteldannelse og er forbudt ved lov!

Og i stedet for at blive ved at bekræfte hinanden i, hvor uretfærdigt og ulovligt, den behandling af forhandlerne er, så er der en stribe af os, der skriver næsten enslydende mails til firmaet og påpeger ulovligheden.

Og nu modtager vi så enslydende svarmails, hvor firmaet fortæller, at:

“…dikterer ikke og har aldrig dikteret priser til sine forhandlere. Alle videresælgere for … produkter har rettighed for at danne deres udsalgspris selv.”

Så må vi håbe, at det holder! For forhandleren har faktisk på skrift, at de har påbudt en prisforhøjelse for kun 1 uge siden.

Vi venter spændt og ser, hvad der sker.

2 tæpper quiltet – sådan lige på en “afspadseringsdag”

Laila har “afspadseret” fra sine sædvanlige torsdags aktiviteter i dag (Laila er pensionist ligesom jeg), og så fik hun lige lyst til at quilte et par tæpper!

Hun vidste godt, at jeg har modtaget nogle store tæpper, som er helt færdige, bortset fra quiltningen – så hun ringede lige, om hun ikke skulle quilte dem i dag på Depotgården, hvor vi normalt ikke er om torsdagen. Hun havde arrangeret, at Annie kunne hente dem hos mig.

Jo, jeg havde 4 store tæpper, der kun manglede quiltning. Og sidst på eftermiddagen kom Annie igen med 2 af tæpperne, færdig-quiltede! Og der foruden et puttetæppe, som Annie selv har syet, men ikke kan blive færdig med, fordi hun ikke kan lide grønt 😉 Det syntes Laila så lige, at hun kunne quilte oven i 2 af de store. Hold da op!

1506 karina jakobsen og laila 1

De er så store, at jeg ikke fotografere det hele, men flotte er de, syet i lækker flonel.

1506 karina jakobsen og laila 2Og se en smuk quiltning:

1506 karina jakobsen og laila 2 detail

Det grønne tæppe, som Annie har syet og Laila quiltet, mindst lige så smukt, mangler lukkekant, den havde Annie med…”vil du ???” – ja, selvfølgelig, det er klart, så det gør jeg i aften.

Dejligt med samarbejde i vores gode Projekt Puttetæpper!