Jaah! – jeg quilter

quiltning 1

For kun 2. gang har jeg quiltet på long-arm-maskine på Depotgården i dag. Det er stadig lidt primitivt i forhold til, hvad andre kan, men det “kører” da med god hjælp, og jeg kan godt være det bekendt. Jeg skal bare have mere øvelse!

quiltning 2

Tæppet er en top fra Quilt Pink, et projekt til støtte for Brystcancer foreningen, som er lukket, men som har doneret deres ufærdige quilts til Mødrehjælpen og Projekt Puttetæpper. Det var lidt lille til et barn på julemærkehjem, så jeg har forstørret det med kanter i passende farver, før jeg quiltede det. Nu skal der lige sys lukkekanter på i aften, så der der endnu et dejligt puttetæppe.

Og Laila, som hjælper mig med quiltningen, havde en overraskelse til mig:

1506 laila brøgger

Hun havde “lige” quiltet dette puttetæppe i går, syet af country stoffer med puttetæppemønsteret 2013 “Rundsav”. Det er et rigtigt drengetæppe!

 

 

Arbejds udflugt – og nu er vi klar!

Sikke et møgvejr at køre i! Men målet var det værd.

hejnsvig 1

Styregruppen i Projekt Puttetæpper har gjort alt klart til Tæppetantetræf i Hejnsvig om 1½ uge sammen med træffets vært.

hejnsvig 5

I en hal, der normalt rummer veteranbiler, er der nu hængt flotte patchworktæpper op..

hejnsvig 1

..eller lagt ud som dekoration på bilerne!

hejnsvig 3

…og borde og kasser med stof venter deltagerne, som kan forsyne sig med materialer til flere tæpper.

hejnsvig 2

Det var godt, der var mandlige hjælpere med til at klatre på stiger og slæbe kasser – nu glæder vi os enormt, til hallen fyldes med tæppetanter!

Så blev der trukket lod…

…om 2 præmier i juni-lodtrækningen i Projekt Hyggesokker, hvor hvert par sokker, modtaget 1. marts til 1. juni udløste et lod.

Vindere i denne periode, hvor vi havde 2 præmier, blev:

Lone Olsen, Aalborg

og Aktivitetscenter Kildevældet, Hornsyld.

Jeg bruger en service på internettet RANDOM.ORG, som jeg beder om at trække et tal mellem (i dette tilfælde) 1 og 94, og da jeg løbende giver sokkerne et nr., kan jeg så udpege de 2 vindere.

Her er præmierne:

garmpræmie 1 juni garnpræmie 1 juni ribe broderi og garn

 

Flotte farver på Rhododendron

Jeg fryder mig virkelig – igen – over de smukke Rhododendron, jeg har i haven, og som blomstrer lige nu

rhododendron 1

Og især er jeg glad, fordi det er en af 2, som jeg fik flyttet med mig fra Brædstrup.

rhododendron 1 detail

For mig er det noget særligt, dels fordi jeg synes, den har en ualmindelig smuk farve, der bliver lysere og sartere, efterhånden, som blomsterne folder sig ud, dels fordi den oprindeligt stod på Sørens forældres gravsted, hvor han også er bisat. Han flyttede den hjem i haven i Brædstrup, da den blev for stor, og den har tålt endnu en flytning i fin stil!

figen

I forhaven står også denne figen, som ligeledes har klaret flytningen fra Brædstrup for 1½ år siden og nu igen er ved at danne frugter – UHMM! Vi købte den på Bornholm under en ferie i 2004 eller 2005, og den har 2 gange været tæt på at gå til i frostvintre, men her klarer den sig fint.

rhododendron 2

I baghaven står den anden af de 2 Rhododendron fra Brædstrup – mærkeligt nok nøjagtig den samme – lidt mindre – som den ene af dem, der stod her i forvejen.

rhododendron 3

Og ved siden af dem er den fine gule Azalea, som jeg fik i fødselsdagsgave af Dorthe sidste år, også sprunget ud! Og den mørklilla er på vej.

Det kan aldrig blive en have som den, Søren havde skabt i Brædstrup, men den er fin for mig!

Sørens have samme dato for 6 år siden SE HER! og HER

 

Samarbejde

Igen et godt eksempel på, hvad der kan komme ud af samarbejde – til glæde for nogle børn, der bliver lykkelige for disse søde tæpper:

1505 rita sicko 1 1505 rita sicko 2 1505 ufo rita

Alle 3 tæpper er syet færdige af Rita, som jeg er sammen med i styregruppen i Projekt Puttetæpper. Hun har brugt en top (den nederste) og blokke, som andre har syet og sendt til os. Noget af det stammer fra 2 forskellige dødsboer, og så kan man kun sige: TAK til dem, der tænkte på, at den afdødes håndarbejde kunne leve videre og ende med at glæde nogle børn!

Fargesprakende patchwork…

..er en dejlig bog af Grete Gulliksen Moe. Og jeg er ved at sy et tæppe derfra, som jeg er ret vild med.

fargesprakende

Og “fargesprakende” – det er det! Det er – næsten som altid – udelukkende rester, blokkene er syet i hånden, og stolperne er syet på maskine. Der skal de samme stolper på tværs med stærkt grønne hjørnefirkanter.

Sjovt at sy, og festligt bliver det, er jeg sikker på!

Så fløj de!

Kun 12 dage gamle fløj solsorteungerne fra reden tidligt til morgen: de var i reden, da jeg gik ud og satte den grønne spand frem til tømning, og da jeg øjeblikket efter gik ud af døren med Diki på morgentur, var reden tom! Jeg kunne høre dem pippe og se forældrene lede efter dem med munden fuld af orm – og desværre fandt jeg, da vi kom hjem igen én af dem liggende død nedenfor reden. Det er nu, det er farligt for dem, for de er jo halvnøgne og kan slet ikke flyve. Så Diki får ikke lov at løbe løs. Det ville ikke være til at bære, hvis han fangede en af dem!

Diki var i øvrigt meget optaget af, at vi mødte en stor flok sidste-skoledag-drenge, klædt ud og med tudehorn, han glemte helt, hvad han skulle, indtil vi drejede den anden vej. De var så søde i al deres løsslupne glæde!

Nyt fra solsortereden – dag 10

solsorteunger dag 10

De kan snart ikke være der mere, de 5 solsorteunger, som bliver fodret med kraft-foder i form af orme, som mor og far flyver i travl rutefart med dagen lang – og langt ud på aftenen.

De ligger alene nu og venter, til én af forældrene lander, så ryger alle 5 hoveder op på strakte halse og med gabende næb (hvordan finder forældrene ud af, hvem der skal have denne gang?)

regn

Men når der så kommer en vældig tordenskylle, så kommer mor alligevel og lægger sig beskyttende på de store unger.

Det er hyggeligt at kunne følge med på så tæt hold. Nu kender de mig, og vi kigger hinanden i øjnene flere gange om dagen, både mor og unger – mens far er mere nervøs og skælder ud, mens han flyver væk, hvis jeg dukker op, når det er ham, der fodrer.