Jeg bliver SÅ glad..

..når jeg modtager sådan 4 puttetæpper, fint og kreativt forarbejdet af en “monteringstante”, som for nogle måneder siden hentede blokke, som andre havde syet, + vat og bagsidestoffer, som Projekt Puttetæpper har fået doneret.

1503 mariann schrøder olsen m fl og kirsten larsen 1503 tove nygaard og kirsten larsen 1 1503 tove nygaard og kirsten larsen 2 1503 tove nygaard og kirsten larsen 3

Blokkene er alle syet af andre, og de er syet sammen, så der blev tæpper i passende størrelser, selv om der ikke var så mange blokke til de 3 tæpper, og stakken til det 4. ikke gik op – der var 29 blokke, men så kom kreativiteten ind i billedet, og der blev “tryllet”, så det blev til 30 blokke.

De har alle fået bagsider af noget lækkert skjortestof, som vi har modtaget hele ruller af som en privat donation. Det er virkelig dejlige tæpper, som nogle børn må blive meget glade for.

Montering af Ditzy Donuts quilt

Så er jeg kommet så langt med det første tæppe, hvor jeg har swappet (byttet) blokke i en gruppe på Facebook igennem 2 år. Nu er nogle af blokkene syet sammen, har fået kanter på og toppen ligger klar til montering.

montering ditzy donuts

De fleste af blokkene har andre syet, enkelte har jeg syet …

montering ditzy donuts 2… og så har de modtaget tilsvarende fra mig – eller andre.

Vi har syet blokkene i sæt á 2 blokke, så hvis man leder, kan man finde “positiv” og “negativ” blokke, der er syet af de samme 2 stk. stof.

Jeg tror, det bliver et flot tæppe!

Et rigtig romantisk tæppe

Smag og behag er jo forskellig – også i forbindelse med patchwork, og Ruth er egentlig slet ikke selv så begejstret for dette tæppe:

ruths romantiske tæppe 800

..som hun for flere år siden “overtog” fra en veninde, der havde skåret alle stofferne, men ikke fik gjort mere ved det.

ruths romantiske tæppe detail

Jeg synes, det er meget yndigt med de romatiske stoffer og lyse farver.

Livretter

Mon ikke de fleste har en livret eller flere? Det har vi i hvert fald i vores familie – og det er ikke nødvendigvis den samme!

Da yngstesønnen ringede hjem, mens jeg var ved at lave mad, og vi snakkede, mens jeg skramlede lidt med panden, spurgte han, hvad jeg skulle have at spise i dag?

“Nøj, kan jeg nå det, hvis jeg kører nu?”, spurgte han (fra Brøndby!) “det er jo en af mine absolutte livretter! – og jeg får det aldrig, fordi min kone ikke er så vild med det.”

Nej, han kunne jo nok ikke nå det, så det måtte jeg spise alene (og en lille bitte smule i Dikis skål).

Jeg har fået “Appelsin-karbonader” med ris. Kender du det?

APPELSIN KARBONADER

Hakket svinekød eller svine/kalvekød, blandet med en håndfuld rosiner og revet skal af 1 – 2 vaskede appelsiner, vendt i rasp og stegt på panden i det fedtstof, du foretrækker.

Karbonaderne holdes varme, mens panden koges af med saften af appelsinerne, evt.  flere appelsiner + 2 – 4 dl fløde. Simrer 5 minutter.
Smages til med salt og peber og tilsættes lidt kulør.

Serveres med løse ris.

Og der var ingen rosiner i Dikis portion, det kan hunde ikke tåle.

Som sæbe

Puh ha! En ting er, at det sneede her til morgen, en anden ting er, at den løse tøsne lå som sæbe på fortovet – det var en grim overraskelse! Jeg faldt ikke, men jeg gled et par gange, og så bliver man nervøs.

Jeg hørte også i radioen bagefter, at der blev advaret, men da var vi kommet vel hjem igen, Diki og jeg, fra vores morgentur.

Og nu skinner solen!

Hvornår “må” man gå i seng?

020315 annies lille trappetæppe

Annie har syet det ualmindelig søde lille vægophæng, som er formet efter den trappeopgang, hvor det skal hænge. Annie har før syet skæve huse med denne teknik, inspireret af Linette – de er simpelthen så finurlige og søde! Denne gang har hun med sølvtråd broderet et ur, der viser klokkeslættet, hvornår det er “tilladt” for Annie at gå i seng – hun er nemlig altid så træt om aftenen pga en skade.

Godt fundet på – og et yndigt billede!

 

Det er fint at have Farmor tæt på..

..så hun kan hjælpe, når der er brug for det! Jeg har været meget tidligt oppe i dag for at køre Christina til Kolding, hvor hun i 2 dage deltager på Kolding Gymnasium sammen med andre 8.klasse elever, der påtænker at gå på en international linie der efter 9. klasse. De næste 2 dage deltager hun på Fredericia Gymnasium på andre linier.

Det er rigtig godt, at de får muligheden for at finde ud af, hvad det går ud på, så de kan målrette deres skolegang i de 1½ år, der er, til de forlader Folkeskolen. Jeg er ikke i tvivl om, at Christina vil gå i gymnasiet ligesom sin storebror, der går på Fredericia Gymnasium i 2. g. De er meget flittige og målrettede begge 2 – sjovt nok, da deres Far aldrig har været særlig bogligt interesseret, og deres Mor gik ud af skolen som 15-årig for at hjælpe til familiens underhold på Filippinerne, og senere skulle skubbes lidt til for at genoptage skolegang for at få en uddannelse her i DK.

Så Farmor kører taxa til og fra Kolding i 2 dage. Og jeg er jo nødt til at stå tidligt op, for der er en lille hund, der ikke skal snydes for sin morgentur, og jeg dur ikke selv til noget, hvis jeg ikke har fået morgenmad! Diki fik i øvrigt lov at komme med på “taxa-turen”, så er han glad!

Jeg er glad for at kunne hjælpe, de hjælper også mig med mange ting, og det er jo det bedste ved at være flyttet tættere på familien: vi kan hjælpe hinanden – og gøre det gerne.

Så blev der trukket lod i Projekt Hyggesokker..

..og de heldige vindere blev:

Kamma Møller, Roskilde, som vandt et strikkekit til en skøn cardigan – jeg har selv strikket den flere gange i forskellige farver

lodtrækningspræmie 010315 kit cardigan vendestrik

Og Kirsten Andersen, Gelsted, som har vundet et fint hæklekit til en sød sommervest:

lodtrækningspræmie 010315 kit nostalgi vest

Det er meget flotte præmier, som er doneret af Lene-P. Gårdbutikken Katrinelund

Til lykke med præmierne, og tak for alle de flotte sokker, i alt 110 par sokker deltog i denne lodtrækning = 1 lod for hvert par sokker. Lodtrækningen foregik med hjælp fra RANDOM.ORG.

Næste lodtrækning er 1. juni 2015.