Jeg syr mere og mere på symaskine, men jeg hygger mig mest med håndsyning i min stol!

Hidtil har det været sjældent, jeg syede puttetæppe-blokke efter årsmønster, det har mest være håndsyning og så montering/sammensyning på maskine og quiltning på maskine.

Jeg har syet en masse blokke efter det nye mønster 2015 “Møllesti” til et puttetæppe i blå farver, og mangler kun nogle få for at der er nok til et tæppe. Så da jeg gerne vil have det færdigt til at vise frem, syede jeg 4 blokke på maskine:

Altså! Jeg kan sy 4 blokke på mindre tid end jeg kan sy én i hånden – og der er altså også en vis tilfredsstillelse i at skære og sy, skære til og passe sammen – og det bliver flot! Nu ligger de klar til den sidste sammensyning.

Der er i virkeligheden lidt dovenskab i at sy blokkene i hånden (over pap): det bliver meget præcist, selv om jeg ikke har gjort mig umage med at skære nøjagtigt og holde et sømrum.

Det er jeg jo nødt til med det maskinsyede, og det kan man godt blive lidt selvtilfreds med, når det lykkes!

Men det er altså også et rigtig godt mønster til både maskinsyning og håndsyning – og til rester! Det er vigtigt. Og jeg er sikker på, at det også er disse kriterier, der har været årsag til, at vi igen sætter rekord i antal modtagne blokke for 2014 – vi nærmer os 4000, det er næsten ikke til at fatte!

Jeg viste i forgårs nogle meget flotte toppe, som vi har fået til Projekt Puttetæpper.

De 4 toppe, som mangler at blive monteret og quiltet og altså ikke har noget bagsidestof endnu, så så fantastiske ud på bagsiden, at jeg var nødt til at finde ud af, hvorfor de var så specielle.

Her ses lidt af 3 af tæpperne fra bagsiden:

Det ser næsten pelsagtigt ud – og meget sjovt, fordi man tydeligt kan se mønsteret, men i stedet for pæne, glatte firkanter, ser man strittende stof-flige!

F.eks. de 2, der er magen til det færdige tæppe:

Bagsiden af toppene, med de kun 2 x 2 cm store firkanter, ser tæt på således ud:

Og her:

..fra bagsiden:

Og dette:

..ser sådan ud på bagsiden:

Det er virkelig spændende – og i virkeligheden er det kun et spørgsmål om teknik, når man rier ! Annette, som har syet tæpperne, rier nemlig ikke hjørnerne ned, men lader dem  være frie, og derved kommer den sjove virkning, som jo (desværre) vil blive skjulet, når de bliver dækket af mellemfor og bagsidestof.

Der er én stor fordel: når man har quiltet tæppe og syr kanter på, skal man ikke slås med yderkanter, der er mere eller mindre syet fast, der hvor de har været bukket om papper.

Jeg glæder mig meget til at se de færdige tæpper.