Mine fingre ville ikke holde rigtigt på nålen i går, da jeg efter flere måneders pause, pga flytning og alt hvad dermed fulgte, endelig genoptog min store hobby! Manglende træning!

Det varede heldigvis ikke så længe, før jeg fik taget igen, og nu fik jeg også den første pakke i HANNEs månedstæppe 2014 – blå/grønne stjerner …

..så er der nok at tage fat på. Jeg tror, at juleophænget, som jeg aldrig fik startet på, må vente til efteråret. Jeg har alle skabelonerne klar, men det er ikke jule-patchwork, der lokker lige nu.

Facebook gruppen Ditzy Donuts SWAP er ved at slutte af nu. Her er en af de sidste pakker, der skal swappes 15. januar (incl. godbidder til Diki og mig! Tak Bente)

Vi er ved at starte en ny gruppe op med samme indhold: SWAP med blokke, syet i mønsteret Ditzy Donuts. Der var nogle, som måtte afvises, fordi gruppen blev for stor, og der er kommet nye til, som gerne vil lære at sy den sjove og flotte blok. Det ser ud til, at der allerede efter få dage er tilslutning nok til, at det bliver en realitet. Det er så sjovt, både at sy mønsteret og at bytte med andre 1 gang om måneden, så man får blokke, syet efter samme mønster, men i andre stoffer end dem, man selv har. Og den måde, vi bytter på, sikrer at man altid får samme antal blokke retur, som man selv har afleveret.

Jeg mangler ikke opgaver! Der er et babytæppe med ugler, syet på maskine, i gang, og nu månedstæppet, som jeg syr i hånden. Og så er der det Hexagon-tæppe, som jeg har været i gang med i længere tid, og som var det, jeg tog med på Depotgården i går.

Jeg regner med at sy eller strikke på Depotgården 2 gange om ugen. Jeg ved fra før flytningen, at 2 gange om ugen passer fint for mig. Jeg vil meget gerne både sy og strikke herhjemme. Og nu er mine forhold væsentligt bedre, end de var i Brædstrup, hvor jeg trods masser af plads aldrig fik indrettet et arbejdsværelse med det optimale arbejdsbord, plads til stof og garn og redskaber, men kun havde et lille kontor, hvor der ikke var plads til symaskinen. Så jeg slæbte symaskinen ind i køkken-alrummet, hvor spisebordet ikke havde den rigtige højde, og hvor jeg hele tiden ryddede op. Her kan jeg lukke døren!.

Men jeg havde det sådan, at arbejdsværelset skulle være i orden, før jeg genoptog syningen, og nu står det helt klar.

Der er også mange projekter i forbindelse med Projekt Puttetæpper – UFO’er både af mine egne og andres.

I går aftes kom jeg hjem med et flot puttetæppe, som Laila har syet og quiltet meget elegant på Depotgårdens long-arm-quiltemaskine:

Det skal nu sendes til et af julemærkehjemmene sammen med en stak andre tæpper, når vi mødes i Projekt Puttetæppers styregruppe i næste uge.

Det er fint, at jeg kan have forskellige ting på arbejdsbordet samtidig!

Og Diki har sin sækkepude under arbejdsbordet, så han er med, når jeg sidder her, det nyder vi begge 2. Jeg har også en DAB-transistorradio herinde, så jeg kan følge lidt med og føle mig uforpligtende underholdt

..ved den nye arbejdsplads.

Man kan blive helt “høj” af at køre bordet op og ned, rulle det på plads og låse det!

Men først skulle jeg igennem flere kasser med stof, før jeg fandt det, jeg ville bruge. De unge mennesker, som har fået lille Maja for 3 dage siden, har ønsket sig et tæppe med ugler – den store dille! De er da også søde! Og jeg har også bestemt mønsteret: “Hidden Nine-patch”.

Hvordan kan det nu være, at selv om jeg synes, jeg har sat (lidt) system i kassernes indhold og kan se nogenlunde, hvad der er i dem – så skal jeg alligevel lede efter det, jeg ved, jeg har!

Der er nok for meget!