Det er næsten for meget på én dag!
Jeg skulle til forundersøgelse, blodprøver og anæstesi-forberedelse i dag på Horsens sygehus, og det gik simpelthen som smurt – jeg var forud for tidsplanen, indtil de glemte mig i laboratoriet, så jeg først kom til efter 3 kvarter, hvor jeg gjorde vrøvl, efter at have set alle andre blive kaldt ind før mig! Øv!
Derefter kørte jeg til Fredericia, hvor ældstesønnen havde truffet aftale med nogle ejendomsmæglere om fremvisning af 3 forskellige rækkehuse, som jeg har kigget på på Boligsiden igennem et stykke tid, men aldrig i virkeligheden. Men nu kunne jeg tillade mig det, syntes jeg. Det ville også være ærgerligt, hvis et af dem blev solgt lige pludselig som så mange andre, jeg smugkigget på i de 2½ år.
Der var 4 mæglere, som blev kontaktet, og de 3 var vældig oppe på mærkerne efter det korte varsel, mens den 4. ikke havde tid før på mandag – det var så ærgerligt for hans kunder!
Det er sjovt og spændende at forsøge at forestille sig sine møbler i andre omgivelser og se for sig, hvordan man vil fungere i det ene eller andet hus. De var bestemt ikke ens, det ene sted var haven for stor og værelserne for små – det andet sted kunne økonomien blive for anstrengt – det tredje syntes jeg, der måske manglede et bryggers! Til gengæld var der nogle andre, meget indlysende fordele.
Nu er der tid til at tænke, og tid til at se flere huse, hvis jeg vil. Der skal ikke ske noget køb, før køberen af mit hus har skrevet under og der er gået 6 hverdage til fortrydelse.
I mellemtiden skal jeg snakke med 2 banker om muligheder og forhåbentlig få gode råd.
Og så skal jeg jo under alle omstændigheder begynde at rydde op og pakke sammen her, det er godt jeg har tid indtil 1. november, som er overtagelsestidspunktet.
Men hvor er jeg træt nu – og Diki ligeså, han var med, og da det var for varmt at sidde i bilen, gik svigerdatteren lidt rundt med ham, og han var også med i haverne!



























