Det var en rigtig dejlig – og trættende – dag i går, hvor Diki for første gang skulle prøve at udstille og gå i ringen til et DKK hundeskue her i Brædstrup. Så han var rigtig shinet op, vasket, føntørret og børstet og friseret – rigtig lækker!

Han havde sovet med elastikker i rottehaler! Med Styling skum! Så midterskilníngen var fin..

..og senere, da vi mødtes med Susan (hans opdrætter) og Marianne og deres 2 hunde i hallen, blev han børstet igen og fik gelé i pelsen, så den blev, hvor den skulle være med skilning fra snuden til haleroden! Han var så fin!

Det blev en lang, men meget hyggelig dag i selskab med de 4, her Susan og Dikis mor Lukla, som vi lærte meget af. Både de 2 og Marianne og Zigsa er erfarne udstillere, så vi (jeg) lærte de forskellige skrevne og uskrevne regler om, hvordan man præsenterer hunden for dommeren, hvordan man går, at man ikke taler til dommeren, medmindre man bliver spurgt osv.

Her er alle de 3 guldklumper Lukla, Diki og Zigsa med Susan og Marianne.

Tibetansk Terrier var de allersidste, der skulle i ringen. Og hele showet var temmelig langtrukkent. Men de 3 hunde var fantastisk søde og tålmodige. Diki opførte sig pænt overfor “damerne”, Susan er sikker på, at han godt kan huske sin mor!

Endelig blev det vores tur: først Diki og mig, der var ikke andre juniorer i den klasse, derefter Lukla og Zigsa, der konkurrerede imod hinanden. Så skulle Diki som vinder af juniorklassen og den af de 2, der vandt, konkurrere.

MEN!! Diki gik ikke videre end juniorklassen, for han har en “fejlstillet” hjørnetand i undermunden og kan derfor ikke konkurrere!

Han fik ellers en flot bedømmelse: “Maskulin han af god størrelse og substans, velformet hoved med mørke øjne, god hals og overlinje, velviklet fremme, tilstrækkeligt vinklet bag, god pelskvalitet, en hjørnetand i undermunden fejlstillet, hunden får derfor GOOD, godt temperrament.”

ØV! – og så dog: jeg har aldrig været sikker på, om jeg havde lyst til at gå på udstillinger med ham, og det er så løst af sig selv. Den hjørnetand forsvinder jo ikke! Og det er helt fint for mig. Fejlstillingen skyldes sikkert, at han en overgang havde dobbelt hjørnetænder, da mælketænderne var længe om at falde ud, og dyrlægen ville ikke lægge så lille en hund i narkose for at fjerne dem.

Det, der er rigtig dejligt, er at han får så fin en bedømmelse på det hele, og så ikke mindst, at han klarede hele dagen i går så flot, som han gjorde: Nysgerrig, tålmodig, glad, villig til at trave frem og tilbage på en for ham meningsløs måde, meget glad for at hilse på en MASSE andre hunde af alle racer, lige fra Grand Danois og store Mastiff’er, som vi var “nabo” til, og til bittesmå Chiwauwa (som ikke ville hilse på ham, men snerrede!).

Det blev en dejlig, hyggelig og meget lang dag. Diki sov uafbrudt hele aftenen, og jeg har ondt i fødderne i dag! Men jeg er glad for min lille dejlige hund og meget stolt af ham, uanset hjørnetand!