Hexagon Flowers i nyt design

Projekt Puttetæpper har fået en meget fin donation i form af en masse fine “Grandmother’s Flowers” el. Bedstemors blomster fra en, der desværre ikke selv kan sy mere.

Birgith patchwork marts 2013 001

Nogle af dem har blå sekskanter som en ekstra krans, og der var også både ekstra blåt stof, tråd mm med i posen.

Dem fik Birgith lyst til at montere sammen med sin veninde Birthe, vel at mærke med teknikken “Fix & Færdig” (Quilt-as-you-go), som Birgith har lavet et mønster til på dansk. Både Birgith og Birthe er begejstrede for den monterings- og quilteteknik, og derfor ville de gerne prøve at bruge den til dette mønster også.

birgiths blomst

Birgith lavede en prøve, hvor hun har maskinapplikeret en “blomst” med meget små fine sting + knaphulssting på underlag samtidig med vat og bagsidestof. På den måde er “blomsten” syet og quiltet på for- og bagside med vat imellem. Og den er nu klar til at bliver føjet sammen med andre blokke med smalle strimler.

Birgith patchwork marts 2013 004

Birgith er allerede i gang! Og der kan blive til 3 fine puttetæpper på den måde!

En rigtig udendørs dreng!

060313 victor

Efter at have været med dagplejen i legestue hele dagen, hvor han ikke kunne blive træt af at gynge, gyngede Victor videre hjemme i sit eget gyngestativ i haven i går. Det er lige noget, der passer den lille, glade dreng!

Sød idé

barnedåbsinvitation

En af Kludekonerne har hæklet små sutter til invitationen til barnebarnets dåb. Sikke en sød idé! Han skal døbes i deres familiedåbskjole, der 101 år gammel og meget skrøbelig, så kun familieoverhovedet = Mormor får lov at vaske den og reparere den. 56 børn er blevet døbt i den!

 

Ditzy Donuts SWAP

Det er da forrygende! Nu er der 50 patchworkere, der gerne vil være med til at swappe (bytte) blokke, syet i mønsteret Ditzy Donuts. Det er lige med at holde tungen lige i munden – både når man skal holde styr på deltagerne og når man syr blokkene.

sammensyning 11 færdig

Men flot blir det. Her 2 blokke skåret og syet sammen som sæt. Der bliver byttet i sæt i PANG-farver.

Jeg har lavet mønster, skære-vejledning, sammensyningsvejledning og retninigslinier for gruppen.

Det bliver utroligt spændende, hvad der kommer ud af det.

Træls – træls!!!

Hvor er det dog irriterende med de falske mails, der strømmer ind med løfter om “tilbagebetaling af skat” eller udsigt til en enorm formue efter en ukendt amerikaner med samme efternavn som mig!!!

Prøv at se den, der kom i dag – tror han, jeg er idiot?

Am gør denne kontakt til dig på det faktum, at vi kan bistand til hinanden i at udvikle et langvarigt hjertelig forretningsforbindelse. Jeg blev rørt over min personlige inspiration til at stole din oprigtighed til at håndtere en virksomhed. 
Den 27. august 2007 døde en Fortrolig af mine, der har samme efternavn med dig alder82 i en bilulykke langs Manchester Express Road. Alle personerne i køretøjet desværre mistede livet. Fordi min afdøde ven havde hverken kone eller børn, før hans død, Jeg lavede undersøgelser for at finde nogen af hans udvidede familie. Efter flere forgæves forsøg besluttede jeg mig for at spore hans slægtninge over internettet for at finde et medlem af hans familie, men uden held. 
Tre uger siden fik jeg et brev fra en volt depositum selskab give mig besked om deres intension at konfiskere eller erklære ubrugelige en volt depositum, der ejes af min afdøde ven {værdsat US$15.5M}hvis jeg undlader at producere en arving til at gøre krav på den volt konto. Baseret på det, og det faktum, du har samme efternavn som min afdøde ven am gør denne kontakt at bede din loyalt samarbejde i hjemsendelse af penge, før det er konfiskeret eller erklæret ubrugelige af de Volt Company, hvor disse enorme indskud er indgivet. Jeg har fået udstedt en bekendtgørelse at give næste-of-kin eller har den konto konfiskeret.
Da jeg har fået medhold i at lokalisere de pårørende for over (2) år nu, Jeg søger dit samtykke til at præsentere dig som pårørende til den afdøde, så provenuet af Volt Deposit Account værdsat US$15.5M vil blive frigivet til dig og du og jeg kan dele det, 50% til dig og 50% til mig. Jeg har alle de nødvendige juridiske dokumenter, der kan bruges til sikkerhedskopiere eventuelle påstår, at vi kan gøre, og har talt med en juridisk praktiserende læge og han forsikrer mig om hans faglige bistand.
 Jeg kræver, at din ærlige samarbejde, så vi se denne transaktion igennem. Jeg garanterer, at dette vil blive gennemført under en legitim ordning, der vil beskytte dig fra enhver overtrædelse af loven.
Foregribelse dit hurtige svar.
Med venlig hilsen,
Walter Volt

Det der ærgrer mig allermest er, at der måske kunne være nogen, der hoppede på den. Jeg hørte i radioen, at SKAT kan følge de mails, der foregiver at være fra SKAT med meddelelse om tilbagebetaling af skat, og de kan se, at der er nogle få, der åbner den vedhæftede fil og udfylder en formular med kontonummer osv! Og så bliver kontoen tappet!

ØV!! Jeg kan jo bare slette, og jeg drømmer ikke om at svare eller åbne mystiske filer.

Smuk morgen

God morgen! Sikke en smuk morgen – ikke solopgangsbilleder i dag, men smuk alligevel – og Diki og jeg har travet vores lille morgentur i “skoven”, som altid var Whiskys morgentur. Det er så lyst nu og jorden er frossen, så vi godt kan gå der.

Det blev en ualmindelig hektisk dag, helt uventet, fordi der var nogle patchworkere fra “Patchwork for alle” på Facebook, der ville lære at sy blokken “Ditzy Donuts”, og det udviklede sig til, at vi skulle danne en gruppe, der swapper (bytter) blokke, syet i dette mønster. Det har jeg prøvet før og kender også en byttemetode, som ikke kan gå galt, altså at man ikke får det samme, som man selv leverer. Det var der mange, der var med på, og indenfor et døgn blev vi 44! Det bliver en stor SWAP, og der skulle vælges størrelse på blokken, farver, og laves retningslinier og vejledninger. Men alle var ivrige efter at komme i gang, så det var på plads i går aftes.

Så det næste 3/4 år vil mange, mange Ditzy Donuts blokke blive sendt frem og tilbage og forhåbentlig blive til festlige, flotte tæpper eller grydelapper! Vi får se, om folk holder gejsten.

ditzy donuts babytæppe  detail

Flot, flot udstilling i Hedensted

Altså: her kom jeg hjem i går med over 100 billeder fra Hedensted Quilternes flotte udstilling. Det var virkelig flot, og hvor var der mange skønne ting, store og små!

Og så har jeg bare ikke haft tid til at behandle billeder! Altså! Dels fordi der er kommer flere puttetæppe-billeder ind, som er sat på Projekt Puttetæppers side – dels fordi jeg har “rodet mig ud i” et nyt projekt med en SWAP (bytte) af Ditzy Donuts blokke på en helt ny, stærkt voksende gruppe på Facebook. Vi er allerede 38 på mindre end et døgn! Men det er jo sjovt!

Nu vil jeg vise bare lidt billeder af udstillingen i Hedensted i går, hvor der heldigvis kom mange mennesker (der var jo også nogle, der havde set min blog! – fint!)

hedensted udstilling

Store flotte lokaler i skolens SFO. Det var første gang, Hedensted Quilterne holdt udstilling – deres 10 års jubilæum, og det er de sluppet godt fra!

hedensted buket 7

Alle steder stod der fine buketter, lavet af stof!

hedensted buket 6 hedensted buket 5 hedensted buket 4 hedensted buket 3 hedensted buket 2 hedensted buket 1

Det var så fint arrangeret. Og der var MASSER af flotte tæpper, tasker, puder, dækkeservietter, æsker, løbere og, og…

hedensted udstilling 2

Her er lille kig på nogle af de tæpper, der ikke var hængt op i fuld størrelse. Der vil komme meget mere på mit patchwork galleri.

hedensted udstilling 4 hedensted udstilling 3

Nyt billede af en smuk UFO, som er færdig

Jeg lovede i går et nyt billede af en meget smuk UFO, som blev færdig. Det var for mørkt til fotografering i går, men her det flotte puttetæppe:

ufo færdig

Her kommer farverne til deres ret. UFO, som Projekt Puttetæpper fik tilsendt, var et påbegyndt månedstæppe fra et par år siden, et “Hjertetæppe”.

Lisbeth har syet det færdigt i hånden, Quiltefant har quiltet det meget smukt, og endelig har jeg syet lukkekant på med strimler af et flot, matchende batikstof, som jeg var så heldig at finde mellem donerede stoffer.

 

 

Smukke UFO’er

014

Jeg ku’ ikke vente til i morgen – så billedet er ikke rigtig godt, det var lige før, det ikke var lyst nok. Men jeg tager et nyt billede i morgen af dette puttetæppe, som var en UFO, som Projekt Puttetæpper har modtaget. Lisbeth, som er tæppetante, har syet det færdigt, og så er det blevet professionelt quiltet af Quiltefant, inden jeg har syet lukkekant på..

1302 ufo ruth kühlmeier 600

..ligesom jeg gjorde med denne UFO, som blev quiltet samme sted. Det er jo et lille stykke arbejde i forhold til hele arbejdet med at sy, montere og quilte tæpperne, men det er en stor tilfredsstillelse at se dem færdige! Så igen er jeg glad for et par smukke tæpper, som skal glæde nogle børn.