Jeg skal bruge nogle billeder af Diki til mit traditionelle julebrev til familie og venner. Så jeg har taget nogle af en forholdsvis tålmodig lille hund i dag ..
..og så opdagede jeg lige pludselig, at han har fået skæg!
Det ved jeg godt, at Tibbere får, men jeg synes ikke, han er så stor endnu! Men den er god nok – jeg har haft fat i skægget!
Så skulle jeg også lige bruge et af ham som helt lille – eller altså så lille, som han var, da han kom er til huset:
Nåhr!
En sød julegave fra Jytte, som også har Grønlandsrelationer og har været deroppe i ca samme tidsrum som jeg! Jytte laver de søde nisser af voks, som bliver hærdet i ovnen, og hun syntes, jeg skulle have et par.
For at de ikke skal friste Diki’s nysgerrighed er de kommet op på skabet mellem porcelænsisbjørnene og familiebillederne!
For et par dage siden fik jeg et par smukke billeder fra Tasiilaq (Angmagssalik) fra Lisbeth:
Det store røde hus til højre var vores tjenestebolig i 1967-68, og huset til venstre var Sørens kontor. Det ser fuldstændig ud, som det gjorde dengang! Med 8 værelser på 1. sal, 3 store stuer en suite nedenunder, køkken og stort soveværels bagtil, hvidt hegn om “haven”, drivhus foran, og den grønne dør ind til kælderen, hvor hele byens æg blev opbevaret i de 9 måneder, vi ikke havde skibsforbindelse med forsyninger, og hvor vores høns boede! Billederne vækker endnu engang minder: http://www.syenlap.dk/?page_id=12119
Bagest i billedet ses den nye kirke, som jeg aldrig har set – den ser speciel ud! Den er 5-kantet, med en stenvæg udenom og meget smuk og moderne indeni.
Nå men det var da altid noget: det er “kun” en banal virus-bronkitis,som min læge konstaterede efter 5 minutters konsultation! Fint, så skal det bare have sin tid med varme, rigeligt at drikke og Pectyl hostesaft til natten.
Den der bronkitis var jeg næsten klar over, for det piver, når jeg trækker vejret, men det er fint nok at have fået lyttet på lungerne.
Det var heldigt, at jeg fik en tid, for hold da op, der var trængsel i venteværelset.
..da jeg fik besøg i formiddags af en ny “tæppetante”, der kom med 7 (!) flotte puttetæpper. 
Linda har ikke syet patchwork så længe – men det er godt nok flotte tæpper, hun syr.
Er det ikke en smart bagside på puslespilstæppet? Se flere billeder på Projekt Puttetæppers hjemmeside.
ØV, ØV – den kriblen i halsen, som har drillet mig et par dage, brød ud i går og er endnu værre i dag: en kæmpe forkølelse!
Det er simpelthen noget af det værste, jeg ved – og jeg skal lige tilføje, at jeg er meget priviligeret, eftersom jeg sjældent fejler noget som helst (- nåh ja, lige bortset fra grøn stær og stærkt nedsunkne forfødder! 😉 men det lever jeg fint med!)
En forkølelse hos mig er altid noget med ondt i alle lemmer og hoved, løbende næse og hoste, halsen bliver ru og meget hæs, sommetider let feber, og jeg ville allerhelst bare blive liggende under dynen et par dage.
Sådan har jeg det nu – og det har jeg altså ikke brug for, når der skal skrives breve, koges rullepølse, købes julegaver – for ikke at snakke om den sækkeseng, jeg har lovet Diki!
Heldigvis har jeg en stærk hostemedicin, som jeg tager et meget lille bæger af ved sengetid og evt. også i løbet af dagen. Vi har altid haft en flaske af den – Pectyl, som kun fås på recept – i huset, den er god at have, og den rækker i flere år, fordi vi aldrig har misbrugt den. Og på grund af det lille bæger har jeg faktisk sovet godt i nat, det er skrækkeligt at hoste og hoste om natten.
Så tager jeg i ny og næ en enkelt Pinex, det hjælper på ubehaget og hovedpinen, men jeg har det lidt som at have en dyne om hovedet, og er hele tiden ved at falde i søvn, det dur jo heller ikke.
Det er godt, at andre laver alle juleforberedelserne, jeg skal hverken lave kål eller leverpostej eller andre af de traditionelle ting. Og så må jeg sige: “det er bare ærgerligt” om det, jeg ikke får lavet, selv om jeg gerne ville.
HOST! HOST!
Kontorarbejde hører også med til Projekt Puttetæpper! En julehilsen skal sættes sammen, trykkes, foldes og postes, og vi er blevet mange nu, så det tager lidt tid.
I sådan en situation mangler jeg Søren, vi arbejdede godt sammen om sådan nogle ting, f.eks. dengang jeg redigerede et spejderlederblad, som skulle sendes ud. Så jeg satte lige Edinburgh Tattoo på DVD’en, det elskede han at se! Vi har set det i virkeligheden én gang, det var en stor oplevelse, og efter det fik han hvert år video/DVD fra årets Tattoo i julegave af ældstesønnen, som købte den over Internettet. Denne her er ikke fra Sørens samling, men den som TV2 Charlie sendte som kalendergave forleden.
Ebbe 11 år med pandekage-lagkage og lys fra Spanien.
Det store lækre brunch-bord.
Mine 4 ældste børnebørn.
Brunchpølser og sprødstegt bacon + hjemmebagt brød, min datter er god til at lave mad!
Spejlæg i peberringe
Gaver, her head-set fra Farmor og Mormor.
Den allerbedste gave og store overraskelse fra Mor og Far!
Til allersidst fik hundene også pandekager af hundedomptøren.
Dejlig dag – men ærtesuppe at køre i, både derned og hjem. Og så er jeg rigtig skidt af forkølelse, så jeg skal have en “morfar” nu.
Mit næstyngste barnebarn Ebbe bliver 11 år i dag! “Det lille mirakel” – som iflg. lægerne ikke kunne lade sig gøre, men nok bare selv skulle bevise, at det kunne det og helt uventet meldte sin ankomst – til stor glæde for hele familien.
En lille spirrevit – men tag ikke fejl! Der foregår mange spændende ting inden i hovedet på ham, han kan både danse, bruge sine hænder kreativt – og ikke mindst tænke! Og så elsker han hunde! Han den eneste af børnebørnene, der følger i Mormors fodspor og derfor har arvet min spejderrygsæk
Til Lykke med de 11 år!
Ja lækker, det er hvad han er, Diki efter vask og føntørring!
Han var våd og beskidt, da vi kom hjem fra tur i sne og slud. Så det var det rigtige tidspunkt at give ham et lækkert bad med shampoo og conditioner!
Ikke så nemt at tage skarpe billeder, når han ikke kan stå stille mange sekunder ad gangen!
Bagefter blev han for første gang føntørret, det kunne han godt lide – efter lidt nervøsitet!
Men “dæk” – det kan han! Han smækker sig ned – og glemte så lige at kigge på fotografen!
Fin og blød efter børstning! Han skal med til 11 års fødselsdag i morgen, så han skal jo være fin!
Og han var bare så glad!
Det puslede udenfor hoveddøren – se nu bare: naboerne, Mads og hans mor er ved at skovle sneen i min indkørsel! Hvor er det sødt af dem!
Mads er en af de børn, der ofte kommer og leger med Diki, så han fik lige lov at “hjælpe” lidt!
Jeg har nogle gode naboer, og nu syntes de lige, at de var så godt i gang, så kunne de tage min indkørsel med! Tusind tak!
Der var ellers isslag på stien i morges, da jeg luftede Diki på vores lille morgentur, men jeg havde det på fornemmelsen, så jeg havde fundet pig-sålerne frem.