Diki har fået nye hårspænder i julegave fr Bodil! I “drengefarver” = grøn, blå og hvid.
Pandehåret/pelsen er nu langt nok til, at spændet kan sidde fast – nåh ja et stykke tid. Men nu kan han få anden hårpynt end elastikker! Og det vigtigste: han kan se ud!
Det var ikke hele juleaften, Victor kunne holde til, selv om vi begyndte tidligt. Han var ellers så fint påklædt – og det var hans 2 søde kusiner også i nissekjoler, som deres fælles mormor havde syet!
Mor var også meget stolt af sin lille fine søn!
Det smukke juletræ med mange gamle og nye ting..
..og en lille vogter, der også oplevede sin første juleaften, og som var meget dygtig til at lære, at hverken træet eller pynten var beregnet for ham!
Det flotte træ med levende lys over børne- og hundehøjde. Diki var simpelthen så sød til at vandre med rundt om juletræet! Han travede indenfor kæden af mennesker, kiggede op på os og blev et par gange gennet væk, fordi han blev en smule nærgående og forsøgte at snuse til pakkerne, men det lærte han, og så travede han videre. Jeg ville ønske, jeg havde kunne filme det.
Victor sad på armen af skiftevis Mor og sin Far og onkel, og han lyttede intenst til vores sang, det kan han rigtig godt lide. Hans mor har sunget meget for ham, lige fra han lå i maven!
Det blev en lang aften med utallige pakker, men dejligt, at vi gav os tid til det hele.
Jeg havde strikket pulsvarmere med ugler til de 2 kusiner, de gjorde lykke!
Victor åbnede kun nogle få pakker, før han ikke kunne mere. Til gengæld åbner han – efter aftale – gaver flere gange i løbet af 1. juledag, og DET er sjovt! Hold da op, hvor han bliver begavet. Med haveredskaber, så han kan hjælpe i haven til sommer..
..med aktivitetslegetøj med lyd og lys, som Diki også synes er sjovt!..
med “mobiltelefon” ..
..og – ja hold nu fast: 11 måneder gammel med egen (rigtig) IPAD med børneprogrammer og børne-cover (men de kulørte ringe er altså også sjove!)
Den kan Diki også godt lide! Så der er lyd og lys i massevis! OG stadig flere uåbnede pakker!
Man skulle tro, Diki ikke havde bestilt andet end at ledsage en barnevogn! Vi har været ude at gå tur i det flotte solskinsvejr med barnevognen, og Diki går så pænt ved siden af barnevognen uden at komme karambolage med hjulene.
Sikke en flot jueaftensdag efter al den fygende sne i går – som Diki elsker og fik lov gentagne gange at komme ud og lege i.
Nu har han fået rå andevingespids at gnave i – jo vi hygger os!
Jeg snød snestormen! Diki og jeg er på juleferie hos Victor og hans Far og Mor efter en hyggelig lille før-julefrokost hos ældstesønnen sammen med kusinerne og min gode veninde.
Allerede hjemmefra var jeg godt klar over, at den snestorm, der var på vej, kunne give problemer med at komme til København for at holde jul hos Victor! så jeg havde købt pladsbilletter til Diki og mig, så vi kunne rejse med toget.
Diki og Christina nyder hinandens selskab, og vi sover også sammen på Christinas værelse.
Men jeg havde ikke hænder nok til bagagen – min egen og Diki’s – samt julegaver, der skulle med! så jeg valgte at køre selv, men meget tidligt for at komme foran snestormen! Og det lykkedes. Det var godt nok en skrap blæst, især over Fyn og på Storebælstbroen – og der var begyndende snefygning på Fyn. Jeg kørte uden pause, til jeg var ved Sorø, så holdt vi en lille lufte-pause, og vi var fremme i Brøndby allerede 10.30-tiden. 
Og det er det hele værd, når man mødes af sådan et grin! Diki kan åbenbart også godt lide tvebakker, så det bliver lidt af en prøve at finde ud af, hvem tvebakken tilhører!
Vi skal nok få en dejligt jul! Og nu er snestormen også kommet hertil.
Rigtig god jul!!!
Jeg er på det nærmeste født i en butik – er i hvert fald bogstaveligt talt vokset op i en butik og mellem forretningsfolk, idet både mine morforældre og mine egne forældre drev skobutikker og var rimeligt gode til det.
Så jeg har fået ind med modermælken, hvad service er, og hvad det vil sige at have “tæft” for handel.
Det kom jeg til at tænke over i går, da jeg var på på julegaveindkøb. Nu er det ikke sådanne butik eller supermarkeder som BILKA eller JYSK, jeg tænker på, men detailforretninger, som f.eks. isenkæmmere, som jeg besøgte et par stykker af. Det er lidt pudsigt, for de 2 forretninger har, uden at jeg ved hvorfor, byttet butik, altså lokaliteter. Den ene butik har en flot beliggenhed på gågaden og er en stor flot butik. Den anden ligger på en sidegade og er betydeligt mere trang. De er begge med i hver sin kæde, og før lå de bare omvendt.
Dengang syntes jeg, at “den trange” butik var lidt rodet og gammeldags, mens “den flotte” var meget indbydende og med et højt serviceniveau.
I går gik jeg fra “den flotte” med uforrettet sag – de havde ikke det, jeg søgte, som var noget ret elementært for en isenkræmmer, og jeg havde heller ikke indtryk af, at de var mere end akkurat høflige.
“Den trange”, som jeg derefter opsøgte var stadig væk lidt rodet, måske pga forholdene, men til gengæld var serviceniveauet højt, der var smil og stor hjælpsomhed, og selvfølgelig havde de det, jeg skulle bruge – og købte!
Det er købmandsskab – og det var det, min Far besad, og som var årsag til, at hans kunder kom fra den store by Odense til hans butik i lille Kerteminde for at købe sko, for så vidste de, at de fik en god betjening og høj service.
…men Else-Maries ufærdige jule DHD (DelHverDag) = gratis mønster fra HANNEs.
Else-Marie har syet jule DHD’en i hør og stof fra lager, og den blir da virkelig sød. Det er sjovt at se de forskelleige udgaver.
Min er ikke kommet så langt! Den er ved at blive samlet, men det bliver jo også jul til næste år!
…jeg er også blevet ½ tand fattigere! Ja, det har ikke direkte noget med julegaver at gøre, men midt i mit stille og rolige julegaveindkøb, som bl.a. foregik i BILKA Horsens, tog jeg en pause og spiste en udmærket ribbenssteg m/rødkål i cafeteriet. Det var godt, og det var dejligt at hvile benene, inden jeg fortsatte. Og mens jeg kørte indkøbsvognen rundt i BILKA føltes det som om der sad et stykke rødkål og irriterede ved en kindtand. Nej – det var ikke et stykke rødkål, men en tand, der var knækket en skal af! Det er en tand, der i forvejen er “lappet” for mange år siden, og nu holdt den altså ikke mere. Jeg har slet ikke mærket, at den knækkede af, så det er ikke fordi jeg har tygget i noget hårdt, den er nok bare blevet “træt”. Min tandlæge har lukket for resten af dagen i dag pga kursus (julefrokost måske?), men er der igen i morgen, så jeg håber, at han har tid til en akut, midlertidig behandling inden jul = i morgen. Men det blir jo nok dyrt i den sidste ende, for jeg gætter på, at der må en krone på nu.
Nå, men jeg er i hvert fald lettet over, at jeg fik alle julegaverne købt som planlagt, nu skal der pakkes ind og hygges.
Og som sædvanligt blev jeg mødt af en overlykkelig, dansende lille hund, da jeg kom hjem. Han er altså bare så god til at være alene hjemme, laver (7-9-13) aldrig noget galt, og sådan har det været hele tiden, efter at han gradvis blev vænnet til at være alene engang imellem.
Jeg var en af de heldige, som nåede at benytte mig af et specialtilbud fra MARKNO på et helt sortiment af det nye Opal Sweet & Spicy strømpegarn.
Hold da helt op, hvor er det et smukt garn og som altid med Opal stømpegarn: meget lækkert.
.. men der er ikke melodi på som i Gitte Hennings sang 🙁
Jeg kom til at høre, hvordan mine bronkier piver og rasler, da jeg gik aftentur med Diki, og der var helt stille.
Men nu er julebrevene postet, så mon ikke de når frem før jul!
.. og jeg er i bedring – men meget træt, for min hoste er sej og udmattende.
Og så havde jeg jo en masse, som jeg er kommet bagud med.
Men jeg fik da postet ca 120 breve til Tæppetanter – ja ikke bare postet, men skrevet og sat op med billeder.
Jeg blev ringet op i morges af en meget høflig mand, der præsenterede sig som advokat og sagde, at han ringede på vegne af en, der var bobestyrer i et bo (jeg nåede lige at tænke: skal jeg arve noget?) efter en navngiven person, som havde fået brev fra mig! Og vedkommende kunne jeg godt slette fra listen, for hun var død i februar! Jamen så er det jo godt, jeg sætter afsender på – men han havde da også lukket brevet op, så han vidste godt, hvad det handlede om.
Og nu er det så mine egne julebreve, jeg er ved at lægge i kuverter, jeg håber, de når ud, for jeg elsker selv at få julebreve!